Efter overnatning på en rasteplads i Tyskland var det jo bare om at komme videre. Bilen var en ældre årgang, men alligevel spandt den som en kat ud ad de store motorveje og så - lige pludselig virkede viskerne ikke, da vi fik en omgang regn. Vi sneglede os af sted og kunne klare det, men da vi kørte ind i en tunnel i Østrig, hvor man på det nærmeste havde gang i en føntørrer, duggede hele vognen til i løbet af et sekund, og det var som at køre blindkørsel. Helge fik tændt katastrofelamperne, inden vi fik de efterfølgende biler op i bagenden. Vi fortsatte endnu langsommere end sneglefart, hvor vi for nedrullede vinduer forsøgte at viske forruden klar. Vi slap helskindede gennem tunlen, og nu gjaldt det om at finde en overnatningsmulighed hurtigst muligt. Glade var vi, da vi efter få km. så noget, der i hvert fald lignede en tankstation. Vi kørte ind og fandt en plads blandt alle de mange vogne, der havde søgt ly for regnen. Vi fik en god nats søvn og kunne om morgen konstatere, at vi havde sovet på en kæmpe rasteplads med toilet, bad og hvad der ellers hører til, og der var i hvert fald over hundrede pladser til overnattende "gæster". Friske og udhvilede og med håbet om, at det nok ikke ville regne lige med det samme, fortsatte vi sydpå.
