Utha, New Mexico et fantastisk skue.

Ja, osse her i USA går tiden helt af sig selv. Det er ikke til at forstå, hvor dagene bliver af, Det er som en film, der kører -nå, nu kom vores nabo her på campingpladsen for at give os nogle peanuts og høre om vor færd. De er helt fantastiske amerikanerne hjælpsomme med både det ene og det andet. Vi kørte i Utah, det var et dejligt landskab, vi kørte igennem Klippeformationer man ikke tror findes. På vor første overnatning i Utah talte vi med et ægtepar. Konen var forfatter i guidebøger for New Mexico. De inviterede os til at kikke indenfor på vor vej tilbage til Minnesota. De bor i Montana, så det glæder vi os til. Vor nabo på samme plads. bestilte den næste campingplads for os. De var Memorialday, så det var en lille ferie for Amerikanerne, alt var optaget. Det var et herligt par et par rigtige hippier, der elskede at rejse. Det var sjovt at se deres morgenmad. en plastikpose fyldt med piller og så et stykke et eller andet, som de mente var sundt. De have været i Danmark, Sverige og Norge. De havde fundet ud af, at det var herligt at få ost til morgenbordet, og i øvrigt var de helt vilde med Christiania og gik ind for Obama.To nætter blev det til sammen med dem. Vi var ude at besøge " a hole in the rock. Tænk det var en dansker, der huggede sig en bolig 400m2 ind i klippen, og da hans kone ønskede sig en pejs, borede han sig 20 m. op gennem klippen(skorstenen). Nu var hans kone osse død og stedet var blevet købt af endnu en dynamsisk dansker Erik Hansen. Ja, de kan de gamle vikinger. Nu gik turen videre mod New Mexico, atter noget helt andet. I nat sov vi på en campground, som de kalder det her, vi ville vist kalde det en parkeringsplads. Men amerikanerne kom med deres kæmpe campere, hvor bilen er hægtet på, ja, vi har sågar set en camper med først en bil og så en båd efter sig. Ja, alt er kæmpestort herovre selv køkkenrullerne er i kæmpeformat. Vi smuttede lige ind i Colorado for at se Mesa Verde en indianer klippebolig fra 1200 talllet. Vi forcerede dybe trapper ned ad og stiger opad. Det var lidt af en tur. Tænk, at 100 mennesker levede her i 1200 tallet. Nu sidder vi her en lun sommeraften tæt på Alberquerq, og regner med at bilver her i morgen, de har en dejlig pool, og varmen er ved at tage til, så det er rart at blive afkølet. Helge har allerede forsøgt sig i det våde element. Der er lige et museum inde i byen, der lyder fristende. Helge er rigtig glad for sine høreapparater, nu kan han høre cikaderne.

Marianne

Farvel til Wyoming

Først en tak til alle, der har bidraget med gode råd og nyttige vink til os under vejs - det glæder os, at man læser vor blog.

Det er dog utroligt, hvad man kan opleve i det såkaldte Guds eget land. Lejrkontoret bad os i aftes om at checke før vi drog af sted. Vi fik oplyst, at vi godt kunne køre ad vejen syd på. Men vi endte midt i en god gang snestorm. Da vi følte at benzinmåleren mistænkeligt nærmede sig nul, stoppede vi oppe i bjergene ved en tank, hvor det meste af anlægget var ude af drift, dog var der en pumpe igang. Vi snuppede en tår kaffe og blev advaret om vejret forude sne og tornado i Denver. Vi havde netop sat GPS på Denver, så det fik vi lavet om i en fart. Vi sneglede os nu sydvestpå istedet, og nåede i god behold ud af udvejret. Vi fik tanket om endnu en gang. "Benzindamen" kunne berette om, at måske kom tornadoen imod os og at den lige havde ryddet et hospital på sin vej. Det var kun et minut siden, så ingen vidste, hvor mange menneskeliv, det havde kostet. Jeg spurgte hende, hvad man egentlig skulle gøre, hvis man så en tornado i det fjerne. "Skynd jer ned i en grøft", lød det lakoniske svar. Nå vi speedede op og kørte direkte mod vest. Her mødte os et strålende solskin og sommeren var tilbage.Nu sidder vi i vores hule her i Utah og tænker på at krybe til køjs og samle kræfter til en ny dags oplevelser. Mange af jer der hjemme skal jo snart op , så go' morgen til jer- vi glæder os til at høre fra jer.
Marianne

Alle årstiderne på en dag.

I dag har vi næsten oplevet alle årstiderne på en enkelt dag.

Morgenen begyndte som en herlig sommermorgen. Iført shorts og bare ben rullede vi ad sted i den "gamle spand".

Turen gik op over sneklædte bjerge og sneklædte skove, men stadig i strålende sol.

Vejret skiftede, og regnen piskede ned og med vinden (stærk vind) i ryggen, drejede vi ind på Wyoming Dinosauer Center.

Her stiftede vi bekendtskab med 150 mill. år gamle knogler og skeletter fra kæmpe dinosaurer fundet i bjergene udenfor museet.

Navigatoren "lokkede" os ind på en forbandet lang grusvej i dag, så vi endte med at køre midt inde i indianerreservatet "Wild River".

Vi fandt vej ud og sidder nu og hygger os på en campingplads i byen Lander.

Lejrkontoret har bedt os checke i morgen, inden vi kører, da der er lovet sne i bjergene sydpå. men vi er heldigvis i "Guds eget land", så de har Webcam, så de kan se, hvordan vejret er oppe i bjergene.

Helge

Igennem indianerreservatet Wind River.

Både i går og i dag har vi set og oplevet en utrolig masse, det er næsten som en eventyrbog med
mange gode sider og mange dejlige billeder, der snurrer forbi os og ind i "knolden". I går kørte vi til et

naturfænomen, der hedder Devil's Tower, som er helligt land for indianerne.

Tårnet er en klippeinformation, der rager godt 320 meter op på "prærien".

Indianernes historie om Devil's Tower er både sød og charmerende.

Sagnet beretter om syv små indianerpiger, der var kommet lidt væk fra lejren og blev angrebet af en stor bjørn.

Pigerne flygtede op på en klippe, og bad en bøn, da bjørnen gik til angreb. Bønnen blev hørt og klippen voksede opad imens at bjørnen kradsede i klippen for at komme op til pigerne.

Til sidst nåede klippen op i himlen, hvor de syv piger nu befinder sig, og de kan ses, som det vi i dag kender som "Syvstejernen".

På Devil's Tower (djævelens Tårn) kan man tydeligt se sporene efter bjørnens klør.

Helge

Så har vi passeret Prærien

Så er vi nået til Black Hills. Efter to dages kørsel over en endeløs prærie - denne er i vore dage forandret til endeløse Highways - og Indianerne Sitting Bull, Hjortedræber og alle de andre har i dag taget skikkelse af kæmpe Trucks og Campere på størrelse med busser, der blot har en alm. bil hængende efter sig. Vi overnattede første nat i Newton Hills State park i selskab med de største udgaver af campere. Vi følte os rigtigt som en miniudgave fra et miniland. Men hvor vi nyder det - vejret er dansk sommer i bedste udgave. Dagen i går fortsatte frst ad den endelse Highway. Vi fandt en omkørsel til det, der hedder Badlands et fantastisk stykke natur med klippeformationer, dannet gennem tusinder af år. Landet eroderes hvert år med 2,5 cm. så om et par mio. år er der også prærie her. Lige nu i skrivende stund sidder vi på en campground og gør klar til dagens tur. Første stop bliver Wall Drug - en slag museum/forretning, der i 30erne slog sig op på gratis isvand til kunderne og i dag besøges shoppen af 20.000 mennesker dagligt, og der er stadig gratis isvand. Men nu må vi hen og se, og så går turen videre til Mt. Rushmore de fire præsidenter udhugget i klippen. Deres ansigter er 20 m. og så vil tiden vise, hvor vi ender i aften.

Så er camperen køreklar.

å� må det være min tur til at skrive lidt ned.

Vi har haft camperen til eftersyn, udbedring og rep. på et værksted. Det blev en større omgang.

De bagerste dæk var krakkeleret - både på siderne og på slidbanerne, så der kom to nye på. Vandtanken er vistnok utæt, men det klares jo nemt med et par vanddunke - med dejligt frisk vand. Olien er skiftet, udstødningen efterset, så NU er den k��reklar.

Vi satser på at køre herfra på fredag, men vi mangler noget kortmateriale fra AAA, der er det samme som FDM.

Vi har også købt kort til navigatoren, og vi har prøvet den lidt i dag.

Vejret er herligt, solen skinner, så nu rykker det lidt for at komme ud på vejene til nye og spændende oplevelser.

Vi har prøveredt sengene, og det viser sig, at bilen er så bred, at vi kan sove på tværs, dejligt, så kan vi drømme arm i arm.

Hvor er livet dog herligt, og hele verden ligger åben foran os, så hvad vente vi dog på ?

Helge

Tirsdag 6. maj landede vi i USA

Så landede vi i USA

Så gik det mod USA.Tiden iler, og vi har allerede været her i en uge. Turen her over med Iceland air gik vældigt fint. Dejlige pladser med masser af plads til benene. Vi blev hentet i lufthavnen af min bror Anders Himmelstrup. De første dage gik med at ordne papirer, forsikringer m.m. Vi blev medlemmer af AAA - det amerikanske FDM. De planlagde en del af turen for os. Gav os kort og brochurer og ville sende os en nærmere beskrivelse. Fredag tog vi så til Wisconsin, hvor vi skulle hente vores camper. Bilen havde min bror fået leveret fra Peter Hansen, som vi købte den af. Han bor i Cornell, Wisconsin. Vi var vildt spændte for at se - bare den nu kunne køre. Helge og min bror havde lidt problemer med at få den startet - men de fik da gang i den. lørdag morgen blev vi enige om at køre over til Peter Hansen for at hilse på ham og hans kone Sally. Du godeste, da vi skulle starte hostede vognen af sted. Helge, der har forstand på biler - mente der var noget med en løs forbindelse eller måske et tændrør, men vi regnede med, at det nok var noget Peter Hansen kunne hjælpe med, ligesom der var nogle praktiske ting som, hvordan trækker vi markisen ud, hvordan får vi vand på o.s.v. Vi blev modtaget gæstfrit af Sally og Peter. De praktiske ting blev ordnet, og det viste sig, at det var blot en ledning, der var faldet af. Så da vi kørte hjemad, spandt bilen lystigt, og vi begyndte at glæde os til at komme ud på egen boldgade. Vi manglede lige nogle praktiske ting bl.a. havde vi købt et kort over USA til vor navigator, det skulle komme med posten. Vi skulle købe udstyr til bilen, så vi kunne klare os. Alle herovre har været meget hjælpsomme og hele nabokvarteret har supportet os med f.eks. håndklæder o. lign. Julie min brors kone har sponseret sengetøj til os. Så nu skulle vognen være klar til turen. Vi regner med at tage af sted torsdag eller fredag - så vi glæder os . Vejret begynder osse at ligne en dansk sommer af de bedre.