mandag den 16. marts 2009

Foredragsæsonen er ved at være slut

Så lakker vinteren mod enden. Vi har holdt en del foredrag for glade og forventningsfulde mennesker. Vi har fået dejlig respons på vore foredrag. Det har været en positiv oplevelse, når tilhørerne bagefter kom hen og takkede for en livsbekræftende eftermiddag. Det er dejligt, når man kan være med til at skabe indhold og gode oplevelser i menneskers hverdag. 7 foredrag er det blevet til. Det sidste skal holdes på mandag d. 23. marts på Flemløse kro.
Nu skal vi så i gang med planlægningen af sommerens ture. Helge skal hente sin camper, der har været til en slags skønhedsbehandling - det hedder vist rust, det der plagede kareten. Men nu skulle den være bragt i stand og klar til at trille på landevejen. Helge har jo osse sin båd, der skal passes og plejes, så der er udsigt til et travlt forår - men vi når det hele.