Det går stadig mod nord

Ja, så har vi smidt regntøjet. Til gengæld er vi stadig iført om ikke fuld vinterpåklædning, så dog stadig lange bukser og sokker. Regnen er blevet afløst af stormvejr dog med sol ind imellem. Vi drog så langt syd på som 100km. nord for Rom, hvor vi slog os ned på en ok plads, men da vejret ikke indbød til badning, var pladsen god nok at overnatte på. Der var bare det, at køleskab og flasker var gabende tomme.Det lyder ganske vist tosset, men vi fandt ikke et supermarked. Jo vi fandt en Lidl på Gps, og da vi jo vidste, at Lidl altid har stor parkering, kørte vi efter dette, selv om Lidl bestemt ikke er vor favorit shop. Og hvad sker? Butikken lå midt inde i byen ved bus holdeplads og det var stort set umuligt at komme til for duttende biler og italeinske råbende mennesker, så vi besluttede at klare os med den dåse tun i vand og noget gammelt brød, der var nemlig heller ikke hverken pizza eller andet at  få på pladsen. Vi overlevede ognæste morgen kørte vi sultne videre. Nu lykkedes det, vi fik køleskab og brødskab fyldt op, så vi kan klare os de næste dage.
Nu gik turen mod Pisa, hvor vi havde kik på en dejlig lille plads lige ned til en sø. Her siddervi så i første parket ned til søen, her findes restaurant på stedet, så nu er der masser af muligheder for et godt måltid mad.
Pladsen er fuld af Hollændere, nogle enkelte englændere og så vore naboer som er svenskere men ingen danskere. Vi har blot mødt fire hold danskere på hele turen.
Nu vil jeg vove mig en tur ud i stormvejret, det ser ud til, at Helge har fundet læ i solen bag camperen, så jeg vil beære ham med mit selskab. På genhør næste nå vi atter rammer nettet.

Lake Trasimeno ikke langt fra Firenze

Tro det eller lad være vi sidder inde i camperen iført vintertøj plus uldsokker dog ikke bælgvanter,selvom det måske nok kunne være dejligt. Regnen har stået ned i stænger og stormen hyler, så markisen er slået ind, fortæppet er tøjret med pløkke,stole ligger fladt ned for ikke at flyve væk, jo det er en rigtig sommerferie, godt vi har meget af den,så vi bare kan fortsætte til vejret bliver manerligt. Øjeblik!nu skinner solen, det må jeg lige ud at se. Vi bliver her nok osse i morgen, der er bare det, at vores køleskab er ved at være gabende tomt ligeså brødhylden, men så må vi jo slå os på flaskerne vi har tre med vand, 1/2gin, to Ice tea og en fl. Rose vin og på stedet kan vi bestille  nogle dejlige  Croisanter jo så har vi osse en dåse tun, så vi vil overleve. 
Den har stået på indendørs sysler i dag Helges bestod i en to timers lur på sengen og nu prøver han i hærdigt om han kan finde noget på PC der kan vise boksekampen med Kessler i aften 23.30 men nu får vi se. 
Jeg har lyttet til radio bl.a. fra radio 24.7 og så kom DR med Koplevs madhjørne en opskrift på asparges og fjordrejer, ja, det hvad lige det der skulle til med tomt køleskab. Nå vejret bliver nok bedre i morgen

Så har vi fundet vintertøjet frem

Nu sidder vi ved Lago Trasimeno midt i Umbrien ikke så langt fra Sienna. Solen har snydt os i to dage. I går morges tog vi afsked med Don Antonios camping og fortsatte langs Adriaterhavs kysten Tæt ved Ancona drejede vi mod vest kurs byen Perugia, hvor vi havde udset os en gratis overnatningsplads. Vi styrede frem efter alle de instrumenter, der er til rådighed på turen en garmin  gps af bedste klasse og for at det ikke skal være løgn eller for, at vi kan være sikre på at komme frelst frem en mini Ipad med gps systemet CoPilot med en skærm i læsevenlig størrelse. Der er bare det, at de to vejvisere ikke altid er enige om ruten. Vi har dog fundet ud af, at CoPilot nok er den bedste at rette sig efter.  Vi fandt osse frem til vor plads, der var jo bare lige det, at osse Italien mangler penge, så nu måtte vi af med 18€, men så var der strøm og fint toilet. Her vendte vinteren tilbage dog ikke sne men masser af regn. Helge var hurtig til at finde det varme tøj frem, men tynde mennesker fryser osse hurtigere, så jeg holdt stand til i dag. Vi fik en rolig nat men styrtende regn hele natten og morgenen.
De er lidt underlige disse italienere, når de laver en så fin overnatningsplads, står alting kun på italiensk, der er trods alt en masse tyske og hollandske turister i landet, nå vi klarer os!så vi fik betalt de 18€.
Nu gjaldt det byen Deruta, hvor gamle håndværks traditioner med Majolika keramik holdes i hævd. Oprindelig kom teknikken fra Mallorca i 1400 tallet. Leret som findes ved Deruta egner sig særligt til denne teknik, derfor er der her opstået en hel by med Majolika keramik. Vi havde i bogen Lonely planet fået fremhævet et familieforetagende med unikke ting. Vi mødte den ene kunstner, som beredvilligt viste os, hvordan han kunne dreje en skål op. Jeg lod mig friste af et pragfuldt fad i mine dejlige blå farver. Jeg havde ellers svoret, at nu var det slut med flere af den slags ting, men det går jo
 ikke altid, som præsten prædiker. Herefter var der kun 20 km. til søen, hvor vi har slået lejr. Nu var
det så koldt, at jeg osse fandt vintertøjet frem.  Men halløjsa nu dukkede solen frem og bagte fra en
skyfri himmel, men en plakat med vejrudsigt her på pladsen lover, at kulden vender tilbage i morgen, så vi beholder vintertøjet fremme. 
Her er rigtig dejligt, så vi ser om vejr og vind bringer os videre eller vi slår lejr nogle dage.
 Et stort plus på pladsen er, at internettet fungere perfekt. Dette var alt for denne gang.

Så rullede vi til Italien

Hold da op en rulletur til Italien. Men den gamle søulk til Helge havde selvfølgelig oplevet noget, der var meget værre. Men jeg tænkte da i nattens løb "hvorlænge mon en firsårig kan klare det kolde vand, hvis vi skulle ende i vandet. Nå! Men vi slap til Bari med livet i behold og satte kurs mod Alberobello, hvor Unesco har sat byen på verdensarvs listen. Her så vi huse, fra 1400tallet formet som bikuber med hvidt pudder på toppen, en byggeform som man stadig bruger i enkelte tilfælde. Spændende, nu gjaldt det om at finde  ly for natten og solen brændte fra en skyfri himmel. Vi fik øje på nogle campere på en plads. Det blev til et natlogi med god plads og morgenbrusebad. Stranden turde vi dog ikke give os i kast med selvom den så lokkende ud. Bølgerne var lidt for voldsomme og vi kunne ikke se bundforholdene.
Nu gjaldt det om at komme videre til vor gamle kending Bellariva camping, som det ville være tredie gang! vi besøgte i Peschici. Efter en  rundtur i de smalle gyder  i den lille hvide by på toppen af klippen lige ud til havet, fandt vi ned til campingpladsen. Ja, tænk jer vores plads var ledig,næsten nede ved stranden. Alle de gamle kendinge tyskerene var igen, et enkelt par havde i år været  der siden 15. April. De hilste os velkommen som gamle naboer. Vi har endnu ikke mødt nogle danskere på vores tur, og tyskerne opfatter Danmark lige så langt væk som nordpolen. Efter  tre dage fik nok, det væltede ind med børnerige familier min. 4 stk pr. Familie. Så i går rev vi atter teltpælene op og drog mod nord, hvor vi havde kik på en campground der lød tilforladelig. 
Men ak og ve vi skulle passere under en jernbanebro men højden var 2,5 m så det gik ikke, vi er 2,70 så videre  vi fand en ny plads Don Antonios camping, hold da k....et cirkus. Selve pladsen vi lå på var fin fin lige så bad og toilet,men så hørte det op. Restauranten, hvor vi nød en dejlig pizza fik os til at tro, vi var havnet på Dyrehavsbakken. Til gengæld mødte vi de første danskere på hele ferien. De var fraLemvig, de syntes det var et fantastisk sted og stranden fik Vesterhavet til at ligne det rene ingenting, Det måtte vi da lige kontrollere, du milde himmeel, hvor er smag og behag forskellig. Ganske vist var der fint sandog dejligt vand til gengæld var der parasol ved parasol hver med sine tio liggestole så langt øjet rakte. Nek må vi så bede om vesterhavet eller sydspidsen af Pelloponnes. Men men de havde da internet på pladsen omend det ikke fungerede særligt godt, så måske får I slet ikke dette at se.
Tak for hilsner og ønsker fra alle, der følger os. Vi lader høre fra os,næste gang vi rammer en net forbindelse.

Bye bye Greece

Efter to dejlige uger er det på tide at komme videre, så i morgen aften er det med båd tilBari i Italien. De sidste par dage har vi daset på en dejlig plads i Igouminitza med dejlig sandstrand og rigeligt med sol. Men den bedste plads var og er Thines på sydspidsen af Pelloponnes. Herfra gik det østover forbi Korinterkanalen, til Meteora og nu her, hvor vi skal med færgen. Vi har set et Grækenland, som nærmest er på falittens rand. Lukkede fabriker, tomme huse og butikker uden indhold.
Deres skrald ligger som vanligt og flyder over det hele. Til gengæld er her dejlig plads på vejene ikke en gang tyske campere findes i de mængder, vi plejer at se. Det virker som et land, hvor man bare venter på, at den sidste lukker og slukker. Vi snupper superfast færgen i morgen aften kl 24 og er så i Bari ved 8-9 om morgenen. Nu må vi jo se, om Italien er updatet med wifi,men I hører fra os,når vi får kontakt igen. Tak for hilsner 

Jeg begynder at tro på, at Danmark er rigtig meget fremme i skoene, når det gælder It, vi har i hvert fald haft det svært med netforbindelser, der virkelig fungerede. Vi har nu snart været væk i tre uger og er nået så langt som til sydspidsen af Pelloponnes. Vi havde en dejlig tur første mål var Kehlsteinhaus, måske bedre kendt som Ørnerede eller Hitlers sommerhus i det sydlige Bayern. Desværre var det lukket indtil 1.maj, men vi fik da oplevet det sydlige Tyskland, som er noget af det smukkeste, man har at byde på i Tyskland. Vi fandt dejlige overnatningspladser hele vejen, lige indtil vi skulle møde Jan for et pitstop på en Pplads i Slovenien. Her havde man tænkt sig, at vi skulle betale 15€ for ophold på Pplads uden nogen facilliteter. Da vi ikke rigtig forstod slovensk kunne vi desværre ikke betale og vi havde heller mønter til parkometret. Næste morgen gik turen til Kroatien hvor vi hyggede os på en fantastisk plads ved havet. Vi smsede med Hanne og Arne, som osse befandt sig i Kroatien på bustur.  Næste dag videre gennem Bosnien Herzogovinia. Her var alt som i gamle dage lang kø ved grænsen, checkning af pas div. Papirer o.sv. Vi har i dag talt med en tysker, som siger, det er deres måde at lave penge på.De var ikke tilfredse med at vort grønne kort (forsikringskortet), det er jo blot et vi selv har printet ud. Den gik ikke, man kunne ikke bruge en kopi, så det kostede 20€at få lov at køre i Bosnien i otte dage. Nå nu skal der jo mere til at vælte et par folkepensionisters budget, så vi var glade -bare for at komme videre. Der var smukt, men GPS'en ledte os på afveje, så vi rundede små landsbyer, hvor man aldrig havde set hverken camper eller danskere. Vi slap helskindede over til Montenegro, hvor nogle tyskere havde fortalt os om en herlig camping plads, som vi nu ikke fandt så vi endte på en pplads for lastbiler men alt var helt sikkert.videre gennem Albanien, hvor vi hverken mødte tyve eller røvere,kun venlige og fredelige mennesker. Velankommen til Igominjitzia  i Grækenland dukkede en herlig campingplads lige ud til havet frem. Vejret stod på sommer og badeliv i et par dage.Nå, vi måtte videre, målet var jo Pelloponnes. I erindringen havde vi en campingplads på sydspidsen. I løbet at et par dage nåde vi målet Thines campingplads. Den er nøjagtig så skøn, som vi husker den dejlige sandstrand, dejlige pladser, og gode forhold, så vi bliver her flere dage. I har vi været til påskefrokost. Det er græsk påske i denne weekend, så campingmutter inviterede hele pladsen til frokost med grillstegt lam div. Salater og kager. Herefter dasede og badede vi ved stranden. Nu trækker det op til regn, så vi slutter for denne gang