tirsdag den 12. oktober 2010

Så har vi været i Sverige

Jamen, som tiden da går. Nu skriver vi oktober, og sommeren er gået på hæld. Om ikke det blev til det store rejseår denne sommer, har vi alligevel oplevet en masse og nydt livet.
Ultimo august var Helge til kontrol på Gentofte sygehus og alt var i top, medicinen blev reguleret og læge og sygeplejerske var yderst tilfreds med resultatet. Det er jo trods alt kun 4 mdr. siden, han lå klappet sammen som en som en flad
luftmadras, og hjerte-lungemaskinen klarede pumpearbejdet. I dag er der ikke det, Helge ikke kan klare. Lige fra at slå græs til og cykle lange ture. Kirsten og Egon i Odense havde inviteret til sølvbryllup i begyndelsen af september, så her deltog vi en dejlig fest med en masse dejlig musik og skøn mad. Men så måtte vi osse ud at røre vor nye camper. Vi tog camperen med til Farum ,og i løbet at et par dage måtte vi af sted til Sverige.
En strålende sensommer dag sat vi kurs mod Skanør.
Vi mindedes, når man lige efter krigen skulle til Bornholm, så gik det gennem Falsterbokanalen. Ak, hvor forandret, men alligevel dejligt.
Svenskerne er kendt for deres smagfulde fiskeanretninger, som kan købes i de mange fiskerøgerier, som findes i de små byer langs kysten. Skanør bød selvfølgelig på et sådant, og vi købte en herlig fiskeanretning til aftensmaden. Uhm! hvor det smagte. Hvidvinen havde vi med hjemme fra. Vi krøb til køjs på en dejligt plads med udsigt over Østersøen med de mange færger, der sejler mod Bornholm, Polen og Tyskland.
Det er skønt i vore moderne tider, tænk jer, om morgenen behøver man blot at strække armen ud og vips, så er der varme og varmt vand i bilen, så man kan få sit morgenbad. Det er da vild luksus. Her har vi Helge ved morgenbordet.
Vi fortsatte langs Sveriges kyst først øst og så nord på. Vejret var stadig med os, og Sverige var klældt i de smukkeste efterårsfarver. Fiskerøgerier fandt vi hele tiden. Det eneste faste for vor tur var, at vi havde lovet at passe Victoria - oldebarnet på 2½ år - lørdag 2. okt. og at vi skulle til Guldbryllup i Odense d. 9. okt.
Hold da op- hvor er Sverige et langt land, Da vi nåede Vänern blev vi enige om, at nu måtte vi nok hellere dreje syd på. Når vi kikkede på kortet, kunne vi se, at vi kun have været igennem den første trediedel af Sverige - men resten måtte så vente med at få besøg af os til en anden gang.
Sverige er et dejligt land at campe i. Du kan altid finde en dejlig plads at overnatte. Vi drog rundt i landet, hvor Arn havde sat sine fodaftryk. Kirker, hvor Sveriges første biskop huserede. Vi besteg KinneKulla og nej en udsigt der mødte os. hvor er der dog smukt i Sverige. Hver eneste aften endte vi på en plads ved havet eller en sø, hvor månen sendte sin lysbro ned i vandet. Det lyder nok åndssvagt - men vi har faktisk osse TV i bilen, så når mørket var faldet på, kunne vi hengive og til TV kikning. Jamen, hvad er det da for en verden? Er den ikke herlig? Jo.
Der var, inden vi tog af sted fra Farum, blevet husstandsomdelt i magasin "Sverige". Vi havde snuppet det med os, for man ved jo aldrig, om der kunne være noget af interesse. Da vi sad og kikkede i det, læste vi om et supermarked "Gekås", det lød fulkommen vanvitttigt 25.100 kunder på en dag. Vi fandt ud af at det var kun 20 km. fra hvor vi holdt, så det måtte vi da se.
Jeg må nok sige. vi troede ikke vore egne øjne, da vi kom frem til parkeringpladsen med hundredvis af biler, campere og folk, der kørte ikke med en indkøbsvogn nej to eller tre. Nok, havde vi set store supermarkeder i USA, men dette sagde alligel spar 2. De handlede med alt fra snørebånd til ketchup, fra hæslige sweathers til billige håndklæder. Men men! husholdsnings -artikler var sindsygt billige, så da vi jo stadig må gøre rent hjemme en gang imellem forsynede vi os.

En af de mange smukke pladser med en storslået udsigt.
Nu gik turen til Farum, hvor vi landede den 30. sept. Lørdag morgen dukkede Victoria op klar til nye oplevelser. Hun medbragte både klapvogn og løbecykel. Vi havde en herlig dag med hende, men man er nu godt nok mat i sokkerne, når man siger farvel. Vi havde rigtig lært hende at kende og hun nød at være hos Oldemoms og Oldefine., som hun lige pludselig døbte Helge.
Dette var måske nok årets sidste tur i camperen - og dog med varme og varmt vand i bilen kan det jo godt lade sig gøre endnu en tur.