torsdag den 27. november 2014

Sommer 2014

Jo, livet er herligt, selv om det er ret så længe  siden, at  vi har været her. Det hjælper, når en af vore trofaste læsere pludselig siger:"nå, I har ikke været ude at rejse i år"?
Jamen, men det har vi selvfølgelig. Efter  at have fået nummerplader på camperen  i april (vi sparer nemlig kr. 8000 kr. ved at aflevere pladerne om vinteren) så gik turen sydpå med en lille sø vest for Gardasøen som mål. Lago Iseo. Vi havde aldrig hørt om den, men et besøg hos damefrisøren og en snak om ferie, fik os til at følge hendes forslag om et besøg ved Lago  Iseo.  
Vi slog os ned ved søen en lille uges tid, men så begyndte det krible i os.
Der var bare et lille men,  Fesser ( mit barnebarn Christian skulle giftes 28. Juni, så det gik nok ikke at drage for langt sydpå., selvom vi drømte om den hvide strand på sydspidsen af Peleponnes. Derfor vi vendte blikket mod Frankrig og begyndte allerede at kunne smage deres mange dejlige oste.
Det gik hurtigt med at få pakket sammen og drage vest på ad italienske motorveje, hvor man af og til må have kreditkortet frem for at komme videre ad en ny motorvej. Et sted gik det galt, kortet ville ikke få bommen til at gå op, og mennesker, der kan hjælpe, findes ikke, til gengæld kom der efter flere forsøg en bon ud og bommen gik op. Herligt, men ved nærmere eftersyn viste bon'en en bøde på kr.1000,- for ikke at have betalt. Nå, hvor der handles, der spildes, men vi ville da forsøge os med en mail til firmaet, når vi igen kom i kontakt med cyberspace, det er jo ærgerlige penge at komme af med, når man nu ellers har gjort, hvad man skulle. Vi sendte en mail og håbede på tilgivelse.
Vi nåede Frankrig i god behold og nød nogle herlige uger i det franske, selvom vejret nu godt kunne have været bedre.  Vi måtte begynde at tænke på at vende næsen hjemad. Der var lige et par småting, der skulle ordnes inden brylluppet og festtøjet skulle jo osse støves af.
Rigtigt gættet, vi holder os selvfølgelig ikke hjemme resten af sommeren efter Fesser og Marie bryllup.
Et dejligt bryllup med masser af glade mennesker unge som gamle. Vi ønsker Christian og Marie  god vind fremover, undertiden kan modvind osse være god vind, selvom man ikke lige kan få øje på det gode.
Tro nu ikke vi holdt os hjemme. Vi har da købt camperen fordi, den skal bruges. Så efter lidt havearbejde i Farum og Bellinge,rullede vi nordpå til Hirtshals, hvor vi snuppede færgen til Kristianssand Norge med ankomst fire timer senere. Vi trillede lidt rundt for at finde overnatning. Lige pludselig ville vinduet i venstre fordør ikke glide op igen, så nu gik jagten på et Ford værksted, hvilket lykkedes at finde lige efter lukketid. Værkstedet lå et herligt sted ude i skoven, så vi slog os ned på deres parkeringsplads natten over. Straks efter åbningstid var vi på pletten, og en snild mekaniker kunne klare problemet.
Nu "snusede vi lidt rundt i Norge, men kors i hytten, hvor er der dyrt ikke mindst, hvis vi vovede os ind på en campingplads mellem 3- og 500kr. pr. nat. Men det lykkedes os at finde nogle dejlige pladser langs med en elv, hvor der kunne holdes for 30-50kr ( norske) lige ned til elven. Efter en uges
tid satte vi kurs mod Kongsvinger, hvor vi skulle besøge Helges barndomskæreste, en lille norsk jente, der kom til Danmark  lige efter 2. Verdenskrig som feriebarn. Hun var jo ligesom os andre blevet voksen, men still going strong. Det blev til en hyggelig dag med overnatning. Deres nabo hed såmænd bare Jensby, ja, det var ham med Stein Bagger.
Næste dag videre, der var ikke råd til at blive i Norge, så vi satte kurs mod  Sverige.
Halløjsa! Her var der jo grænsehandel, som vi kendte den fra Sønderjylland, blot gjaldt det ikke øl, vand eller spiritus ,nej, det var ganske almindelige dagligvarer, som mel, sukker, gryn, kød og pølser.
Vi drog nordpå i Sverige fandt herlig pladser. Jeg husker bl.a. en plads, hvor et hollandsk ægtepar havde købt en campingplads. Den lå dejligt lige ned til elven. i var ikke mange rundt omkring på pladserne, så det var dejligt. Vejret var sådan la la.  men man nyder det jo alligevel.
Pligterne kalder og i september skulle Helge til kontrol med øjnene på Glostrup, hvor man holder øje med påvirkningen af synet på grund af Diabetes. Ja, sådan får man jo lidt småskavanker  på de gamle dage.Jeg skulle til kontrol på Herlev. De har været fantastiske på Herlev - ikke mindst deres tidsskema holder, hvad de lover. Kl. 13 er kl. 13.
Ja. således gik vor sommer. Nu er nr.pladerne afleveret for, at vi bruge  pengene til benzin næste sommer.
 Efteråret har budt på en masse foredrag, som vi skulle holde. Syv stk. rundt i det ganske land. Hvor er det dejligt at møde alle disse glade og positive mennesker, der gerne vil høre om vor færd ud i Europa og om, hvordan vi mødte hinanden.
 I skrivende stunde har vi lige fået en mail fra de italienske motorveje. Man havde accepteret vor forklaring, og vi skulle blot betale de 17 Euro som taksten var.