Hjemme igen

Jamen haløjsa!
Vi er da kommet hjem og har været det siden søndag d. 18. juli. Men forinden vi kørte bilen på dansk jord, var vi en tur i Slovenien, hvor vi fandt en rigtig dejlig plads v. byen Vransko. I byen fandtes et motorcykel museum. Museet var et enmands værk. Manden, der er arkitekt af uddannelse, havde samlet en masse gamle motorcykler og udstillet dem rigtig flot. Da vi talte med manden, roste vi samlingen, men vi syntes nu godt nok, at han manglede en cykel i sin samling. "Nåh!", sagde han lidt undrende:" hvad er det for en?" Som danskere var vi selvfølgelig nødt til at nævne Nimbussen. "jamen, sådan en har jeg da, den står bare i garagen, for den kører jeg på hver dag en Nimbus fra 1938", lød det lakoniske svar. Helge og jeg voksede flere cm. af stolthed på nationens vegne.  Nå, men vi måtte jo videre nordpå, så vi satte kurs mod Østrig, hvor vi igen igen fandt en herlig plads hos et hollandsk ægtepar, der for tre år siden havde slået sig ned som campingplads ejere. Man kan godt ane, at det er smalhals rundt omkring i Europa for selv om det efterhånden var højsæson i div. lande, var der mere eller mindre tomt på campingspladserne.
Benzinen er lidt pebret, men til gengæld er maden langt billigere end i 'DK og du milde, hvor er frugt billigt, Så vi mæskede os i kirsebær, ferskner, abrikoser m.m.
Inden vi forlod hollænderne, skulle vi beslutte os for, hvilken vej der skulle føre os hjemad. Vi havde siden vi forlod Italien ikke kørt på motorveje og vi ville osse gerne undgå de tyske, så vi slog et slag ind i Ungarn, hvor vi slog lejr ved Balleton søens nordlige bred. Ungarn var bestemt ikke noget at skrive hjem om, så vi forlod hurtigt Ungarn og fortsatte hjemturen gennem en masse små tyske byer for til sidst at køre langs Østersøkysten og lige pludselig var vi sør'me i Flensborg. Skulle vi tage et besøg hos Fleggaard? Da vi så, at folk stod i kø for overhovedet at komme ind i butikken, betakkede vi os og fortsatte mod Süder Lügum, hvor vi ville se en campingbutik. Den viste sig at lukke kl. 14, men nu dukkede en Fleggaard butik op igen, så nu kunne vi få købt lidt øl og vand. Du gode gud, hvor der handles ved grænsen. Jeg tror, at hvis skatteministeren satte sig derned med et kasseapp. ville det skæppe godt i kassen. Det er jo ikke bare til en enkelt fest, danskerne køber, nej, det er hele trailere fulde af vin, øl,vand m.m. der suser tilbage mod Danmark. Vi var lidt spændte på alt det der med grænsekontrol, som vi havde læst om på vor Ipad. Der var ikke skyggen af hverken toldere el. politi, der hvor vi kørte over. Så mon ikke div. forbrydere kan finde en grænseovergang, hvor de ikke behøver at frygte den danske kontrol. Det er da ren parodi, det DF har fået tromlet igennem.Vi nåede Bellinge ved 18tiden efter 11 indholdsrige uger. Jo Livet er herligt, vi må snart af sted igen...

Albanien er fantastisk,folk er så venlige og hjælpsomme.



En dejlig strand på øen Murter i Kroatien, vi lå lige ned til vandet.

Jo,vi er her endnu - der er som nævnt langt mellem WIFI stederne men i dag lykkedes det her i Kroatien.

Kaffemix hos den græske familie

Vi fortsatte fra Pellepones mod Evia hvor vi endte på nordligste punkt, troede vi da,for da vi spurgte os for hos et par Italienere grinte de og sagde, at de havde faktisk heller vidste,hvor de var indtil for et øjeblik siden. Det viste sig,at vi var landet på østsiden af Evia,og der var kun den samme vej tilbage. Vi blev enige om at tage færgen fra nordspidsen af øen over til fastlandet.vi overnattede ved kajen, og tro det eller ej, vi kom over med en færge kl 7.00.Vel ovre fandt vi et sted at spise vores morgenmad. Nu gik turen mod Meteora,stedet hvor munke og nonner har bygget deres klostre på spidsen af bjergtinderne. Der er vist nogle af begge slags tilbage oppe på klipperne,men vi så dem nu ikke. Til gengæld fandt vi den herligste overnatningsplet, man kan tænke sig Ejeren gav os beredvilligt lov til at overnatte.Vi nød aftensolen og vores mad,da der dukkede tre grækere op og inviterede på morgenkaffe kl.9.vi takkede ja og krøb til køj så tæt på stjernerne,som man kan komme.Det var fantastisk. Morgenkaffen var lidt af en prøvelse altså kaffen.Ægteparret og datteren, som vi døbte hende kunne kun græsk, de anede ikke hvad Dania eller Danmark var.Datteren var fårehyrde - ja, det var et indblik i en helt anden verden.
Nå vi skulle videre. Vi overvejede,hvilken vej og endte med at sætte kurs mod Albanien. Først skulle vi jo over grænsen,men det gik uden problemer.
Det var underligt at køre i et land, hvor alle kikkede efter os.Vi følte os som opdagelserejsende,hvor de indfødte stiftede måbende på de mærkelige mennesker,der entrede deres land. det var kun venlige blikke ogvinken, der mødte os. Nu havde vi jo hørt alverdens historier,så vi ville finde en campingplads.Den første var så lille, at vores bil slet ikke kunne komme derind.ved den næste i byen Hera var ikke meget bedre, men de driftige fyre,der havde startet pladsen fire stk. Var meget venlige, vi kunne da bare holde ude foran på vejen og så benytte deres faciliteter. Et brusebad,der bestod af et platicforhæng man bare gik om bag.Toilettet var som sådanne er på disse kanter. De havde osse restaurant,så vi kunne bare bestille. Efter 2 1/2 time kom maden. Nogle hårdt grillede stykker svinekød,nogle kolde pommefrittes og salat. Vi var enige om,at de fire fyre havde planer om the big bussines og så havde raflet om,hvem der skulle være kok o.s.v.Næste morgen kl 7 var de i gang på stranden med at sætte et halvt hundrede parasoller op.Vi ønskede dem held og lykke med forretningen og drogvidere nord på.
Efter endnu en overnatning nåede vi Montenegro.Der var dejligt, og vi landede på en campingplads, hvor ejeren havde venner i Næstved, ja sådan er verden så lille.
Nu ind i Kroatien her kunne vi opleve, hvad det betyder,hvis el. når Danmark genindføre grænsekontrol ,det tog rigtig nok sin tid at komme ind i Kroatien.Første overnatning var en dejlig plads,men vi lå lidt langt fra vandet over 200m. Vi er jo blevet forvænte, så vi rykkede teltpælene op næste morgen for at finde et bedre domicil.Det lykkedes til fulde, så vi har tilbragt en herlig weekend blot 50 m. stranden på halvøen Murter.
Hovsa, jeg har da nær glemt at fortælle jer om stormvejret den sidste nat i Grækenland.det var jo lidt rigeligt varmt, da vi krøb til køjs på en ikke autoriseret plads.Midt om natten
vågnede vi ved ordentlig smæld. Den øverste frontrude var brækket. Helge er jo mand for næsten hvad som helst,så næste formiddag blev brugt til at udbedre sskaden ved hjælp af gaffatape og knold og tot lim,så vi blev da kørende igen og det er vi stadig. Hvornår I hører fra os igen,vides ikke,tilngengæld ved vi, at vi nyder livet og har det herligt.

Pellepones har fået besøg af os

Nu nærmer vi os det sydlige af Pellepones. En herlig tur langs havet og logi på dejlige campingpladser. I Grækenland er det forbudt at campe uden for autoriserede steder, så vi har artigt søgt ly på div. pladser. Alle pladser har budt på herlige strande, den ene lidt bedre end den anden. Vi har mødt nogle herlige Englændere, som fortalte om den herlige plads, vi befinder os på i øjeblikket. Vi skuer ud over havet og har 50 m. til en dejlig sandstrand.  I dag har været noget særligt Cathrine mit barnebarn sluttede sin uddannelse som sygeplejerske med et flot 12 tal og Helges oldebarn fyldte 3 år.
Jeg har da vist glemt at fortælle jer om en nat, hvor jeg vågnede ved at høre, at der var kommet et dyr ind i vognen. Jeg vækkede Helge, og som den riddersmand han er, sprang han hurtigt ud af sengen for at se, hvad der var på færde. Nu for dyret - som viste sig at være en kat - rundt på instrument brædtet og forsæderne men Helge den modige karl fik katten ud. Den havde fundet vej ind under myggenettet i døren. . Nu kunne vi trygt sove videre til den lyse morgen.
De kulinariske nydelser her i Grækenland står ikke i kø, så vi har begge tabt nogle kilo - men det gør bestemt ikke noget. Supermarkeder er der rigtigt langt imellem. Det vildeste de kan frembyde er Lidl  men det kender I jo. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde så vi får fremtryllet nogle små listige retter ved hjælp af tomater, sardiner og lidt gammelt brød og en dåseøl kan jo også gøre underværker. Vores nye Coob gril er et sandt vidunder til grillretter, bagte kartofler el. lign. og så sparer den på gassen, men nu skal vi jo finde et supermarked med noget til at grille.
Det der med billederne må stadig vente. Enten er det os, der er dumme, eller bloggens nye måde at lave billeder på, eller måske er det vores PC, der driller.

Nu har vi ramt Grækenland

Det blev nu ikke så hurtigt,det der med Brindisi - Vi startede lystigt ud næste morgen - men bilen lød lidt mærkeligt, så vi ville finde et autoriseret Ford værksted, der var jo garanti på bilen. Vi blev på en tankstation henvist til byen Nicastro, hvor der lå et Ford værksted. Efter lidt omkringkørsel i en travl by fandt vi værkstedet. Vi fik en mekaniker til at lytte til bilen. Og ved hjælp af en oversættemaskine på værkstedet kunne han skriftligt og på engelsk meddele os, at der var kun et at gøre - en ny kobling. Vi kunne allerede se skriften på væggen, at nu drejede det sig om dage. Så hvad nu. En venlig direktør, der mestrede det engelske dukkede op og forklarede os, at de kunne bestille koblingen i dag fredag og gik alt vel, ville den komme mandag i værste fald tirsdag og så kunne vi få bilen tirsdag aften. Nu var der jo garanti på bilen, og Ford stillede en bil til rådighed for os og vor venlige direktør Salvator tilbød, at vi kunne bo frit og kvit i hans ferielejlighed på Falerna Lido. Vi modtog med glæde tilbuddet og han fulgte os hele vejen (30 km.) ud til lejligheden. Her legede vi feriegæster ved den herligste strand, hvor vi solede og dasede dagene lange på nogle dejlige solsenge og i skyggen af en dejlig parasol. Tirsdag eftermiddag lød det glade budskab, at bilen var klar. Vi fandt tilbage til værkstedet. Blødte 930 euro, som vi heldigvis får refunderet, når vi kommer hjem. Vi fandt tilbage til kysten på en campingplads, hvor vi fik rengjort bil og især køleskabet. Nu skulle det så være - af sted mod Grækenland. Vi valgte en færge fra Brindisi til Grækenland. Vi ankom til Brindisi onsdag kl. 16 og kom med færgen kl. 18.30. Sejlturen tog 7½ time, så vi var i Grækenland midt om natten. Vores Bibel "BordAtlasset" viste os en campingplads, hvor man kunne bo kvit to frit mod at spise på restauranten. Det var meget tidlig morgen, så vi kørte frækt ind på pladsen og valgte en plads at parkere på.
Kl. 9 fik vi øjne og gik op å restauranten og fik morgenmad. Vi undskyldte over for værten. Han havde godt nok kikket lidt, da han kom ud om morgenen, men det var helt ok.,sagde han. Vi nød hans dejlig plads et par dage og kørte så til Lefkas, hvor vi lige i øjeblikket boltrer os blandt tyskere og deres mange forskellige gummibåde og hunde. Vi støder stadig væk ikke på nogen danskere - kun tyskere og tyskere og nogle italienere.
Pladsen er dejlig, vi holder næsten med forhjulene i vandet, men pladsen er trang, så vi drager videre i morgen. Hvorhen vides ikke - men dejligt er det og livet er stadig herligt.Måske finder vi ud af at lægge nogle billeder på i aften, men forekommer os, at  der er ændret på metoden, men det må vi jo se at finde ud af.

Så har vi været et smut på Sicilien

Der er rigtig langt mellem netværkerne her i det sydlige. Vi er nået langt omkring siden vi sidst gav lyd fra os. Det blev ikke til noget stop hos Kristian i Monaco. Der var racerløb i Monacos gader, så vi kørte forsigtigt udenom og satte kurs mod Italien. Da vi, ja, vi var ikke klar over, om vi var i Frankrig el. Italien, stoppede ved et Auberge for en tår kaffe, viste det sig, at det var en dansk pige fra Mors, der havde slået sig ned her i det franske med sin engelske mand. Da hun hørte os tale, fik vi en rigtig snak,og hun tilbød venligt, at vi da kunne holde på Ppladsen ved hotellet natten over. Det modtog vi med glæde. En herlig rolig nat. Nu af sted mod Italien. Det kan nok være Helge fik sin ilddå i trafikken. Italienerne kører virkelig godt men osse hårdt, og så var det tilmed weekend, så alle var søgt mod havet. Vejene var pakket med biler og motorcykler. Italienere er da helt tossede med motorcykler og de kører osse som sådan, ustandselig blev vi overhalet af motorcykler, ja, de nærmest fløj forbi os uden kontakt med vejbanen. Vi så da osse et par motorcykler ligge på vejen, og førerne var forlængst transporteret til hospitalet. Vi fik hurtigt nok af trafikkaoset langs Middelhavet, så vi besluttede at krydse over til Østkysten i håb om, at der var mere roligt. Når vi skulle overnatte, gjorde i vi flittigt brug af bogen med Stellpladser. Vi nåede østkysten med gratis overnatning på mange dejlige pladser. Vi fandt en herlig plads, og det viste sig, at der var restaurant lige neden for pladsen,og skønneste udsigt over Adriaterhavet og så var vi helt alene. Men næste morgen dukkede der en nobel herre op, som forundret spurgte, hvem vi var, for han kendte os da ikke, og det var nemlig han private plads, vi holdt på. Vores GPS havde vist os et forkert sted hen. Vi undskyldte mange gange. Da vi fortalte, at vi var danskere, blev han ligefrem helt venlig. Det er dejligt som dansker, at man for det meste bliver vel modtaget.  Vi fortsatte vor færd sydpå og endte på verdens bedste campingplads m. det hele og kun 20 m. til en herligste sandstrand. Det vrimlede med tyskere osse vore naboer men mægtig flinke og åbenhjertige, vi fik mangen god snak med dem. Vi blev her i 4 dage og nød strandlivet. 
Nu måtte vi jo se at komme videre. Italien lå jo og ventede på os. Vi fik lyst til en tur til Mafialand,Sicilien, vi måtte da se, hvad det er for noget, så vi smuttede til Reggio, hvor færgen på 50 min. bragte os til Messina. Hold da k..... en trafik, der var. Biler og veje i flere etager, og de kører som om, det der med blinklys eller fuldt stop bestemt ikke er noget, man benytter sig af. Vi erfarede osse, at vil man frem i Italien, gælder det om at køre på Autostradaen. Vi forsøgte os i første omgang med de små kønne veje langs kysten og gennem de små byer - men det gik bestemt ikke, vi fylder for meget i de små gader, og er der noget, der kan få Italienerne op på hornet, er det, hvis man ikke kommer væk i en fart, og så vejbelægningen på de mindre veje er vist på niveau med Albanien ( det tager vi overog tjekker, inden vi tager hjemad). Vi benyttede lejligheden til at bestige Etnas 3300 m. i en firhjulstrækker. Det er fantastisk at se, hvordan lavamasserne er væltet ned fra vulkanen - der sidst havde et større udslip i 1978, men den er aktivt hvert år i febr. - apr. måneder.
Vi gør flittigt brug af GPS, men i går fik den virkelig bragt os på afveje. Vi havde i vor bibel "Stellplatzer", fundet en dejlig plads ved en Lido. Efter færgetur fra Messina tilbage til fastlandet gik det nordpå til vort natlogi. Vi kørte og kørte vejene blev mindre og mindre, vi kom højere og højere op. Helge og jeg diskuterede, at det var da vist forkert, vi havde da aldrig hørt om en Lido, der lå i flere hundrede meters højde - og selvfølgelig gjorde den ikke det. Vi endte på toppen af et bjerg i en lille by, hvor gaderne var så små, og hvor folk kom ud fra deres huse, for de havde bestemt aldrig set en camper i deres by. Der var kun et gøre og det var fremad, og det var vi jo vant til fra vor USA tur - men der var heller ingen steder, vi kunne vende. Efter at have lusket os frem gennem de små gyder. sprang jeg af og løb i forvejen for at undersøge, om der ville åbenbare sig en mulighed for at vende. Det gjorde der byen endte i et lille torv men først vi da revet en skinde af bagsiden af vognen da håndbremsen ikke kunne holde, da vi skulle stoppe for en modkørende bil. Camperen trillede baglæns og hang fast i en lille altan i første sals højde. Jeg hidkaldte to mænd og ved fakter og gebærden fik jeg gjort dem klar, at vi måtte skubbe camperen løs(det lød forfærdeligt) fra altanen og op ad bakken til det lille torv. Det kan nok være mændene gjorde store øjne, da jeg gamle kone tog têten i skubberriet. Det lød meget drabeligt, da vi endelig fik camperen løs og pøj hvor der stank af brændt gummi.
Nu skulle nedturen begynde, ville koblingen holde. Vi blev enige om, at jeg hellere måtte gå foran og dirigere chaufføren, så vi ikke endte i endnu en altan. Det vakte vist almindelig moro, da jeg gamle kone spankulerede foran kareten og dirigerede "lidt til højre, nej til venstre" og stoppede modgående biler, så de måtte bakke ud af byen for at den forrykte campist kunne forlade byen igen. Vi er helt sikre på, at nogle af de gamle kvinder, der kom frem i deres sorte gevandter, aldrig havde været neden for bjerget i den virkelige verden. Byens tidsregning går fremover fra den sommer, hvor en camper var i byen og den hang fast i en altan. Nå heldigvis var der kun tale om materiel skade, tænk hvis vi havde mast en gammel kone mellem bilen og altanen.Nå, som I kan se, er vi altså komme ned, og nu søgte vi ud mod havet (endnu en gang) Her stoppede vi på en plads, hvor vi overvejede at slå os ned for natten osse så bilens forskellige dele kunne køle af. Vi spurgte en mand,der hold på pladsen om der mon var en mekaniker i byen, så vi næste morgen kunne tjekke koblingen. Han var yder behjælpelig og da han hørte, vi var danske, steg hjæpsomheden og han fremdrog en pose "slik", som han stolt fortalte, at han virksomhed solgte dette til Danmark. Vi har posen i nogle butikker i Danmark. Han viste os hen til en campingplads, hvor vi har restitueret os idage. I morgen drager vi mod Brindisi for at smutte over på den anden side af Adriaterhavet.

Cote d'Azur - det azurblå hav ligger for vore fødde

Det er længe siden, at I har hørt fra os. Frankrig er lidt af et uland, når det gælder internetforbindelser og er muligheden der endelig, generer man sig ikke for at tage sig godt betalt. Men nu er vi her altså. Vi har haft en rigtig dejlig tur gennem Frankrig. Vi har fundet helt fantastiske overnatnings muligheder med både vand og toilet og til 0 euro - ja gratis. Vi har spist os mætte på små franske steder, vi har frekventeret div .supermarkeder for at proviantere. Supermarkeder som Carreforu og Intermarche får Bilka til at ligne en gammel dansk landhandel. Priser er helt i bund i forhold til hjemme. Der er selvfølgelig osse 30-40 mio. franskmænd at sælge til mod danskernes 5 mio. Det eneste, der er på niveau med de danske priser er diesel. Da vi nærmede os det sydlige var vi inde at se landbyen Oredour du Glan. Her fandt en af krigstiden værste massakre sted. 10. juni 1944 invaderede en gruppe tyske soldater byen, gennede byens mænd op på torvet, hvor de blev henrettede en efter en,herefter blev alle kvinder og børn lukket inde i kirken, som tyskerne så satte ild til. De eneste overlevende i hele byen var fem mænd og en kvinde. De har berettet historien for
eftertiden.  Byen står idag som da tyskerne forlod den. I 1997 blev byen gjort til et mindesmærke, hvor besøgende kan se byen, som den blev efterladt af tyskerne. En uhyggelig historie som man undertiden tror, at ingen har lært noget af.
Med dagens historiske oplevelse bag os fortsatte vi sydpå mod Provence. En pragtfuld tur gennem Provence's alper, hvor vi indsnusede duften af "Herbes de Provence" Midt i det hele lå en indbydende restaurant med en herlig menu på 3 retter af allerbedste kvalitet og til ingen penge. Videre over højderne for at dykke ned til Middelhavet, hvor vi fandt en herlig campingsplads. Da vi kom i gård
eftermiddags valgte vi en dejlig plads blandt flere hundrede,og ja, er det ikke mærligt, da vi hilste på vor nabo, var det danskere. Vi tilbragte en  hyggelig aften med familien fra Søvind v. Horsens.
 Vi ligger i tredie række ud til havet. Dagen er tilbragt med at dase i solen og Helge det muntre badedyr skulle selvfølgelig i vandet - og det så virkelig ud til at han nød. Jeg forblev på landjorden. I skrivende stund sidder vi udenfor vor camper med udsigt en kæmpe lystyacht på størrelse med en storebæltsfærge. Vi kan se, der er kommet lys i saloner på båden.
I morgen drager vi videre øst på på mod nye horisonter. Først stop bliver hos Kristian i Monaco og så er vi ved at have nået Italien,

så er vi da nået til Frankrig.....

Tirsdag 10. maj nåede vi Frankrig. Efter en herlig tur først til Rømø. hvor vi overnattede på havnekajen, fortsatte vi næste morgen langs kysten gennem Husum og efter en sejltur over Elben ved Glückstadt slog vi lejr på en Stellplats i byen Nordenham. En stille lille plads i byen, men hva' vi skulle jo blot sove der. Efter et godt morgenfoder stod der Holland på  vort næste mål. Vi vej fandt forbi et loppemarked, som vi absolut måtte besøge. Vi gjorde selvfølgelig nogle fund, som vi absolut ikke kunne undvære  og til så at sige ingen penge.Vi snuppede en bratwurst med en cola. Men ak, det var ikke en af de gode tyske pølser. Vi rullede videre mod Holland, hvor vi fandt ly for natten v. byen Leylestad ude ved diget lige op til Zeudersøen. En dejlig stille plads men ingen faciliteter.
Næste morgen videre med Frankrig som mål. Belgien var vi hurtigt færdige med - det meste posistive var vejret. Ja, man mærker jo ikke, at man kommer til et nyt land og først langt inde i Frankrig, opdagede vi, at vi var kommet til Frankrig. I bogen fra Campingcheck fandt vi en dejlig plads, hvor vi slog lejr for to dage. På vejen nåede vi at besøge Cité Europe et kæmpe indkøbscenter, men vi fik hurtigt nok. Blot forsynede vi os i Carrefour med lidt mad og div. frugt.  I dag har vi så daset hele dagen, og aftenen sluttede vi af på stedets lokale restaurant med Lammeskank i timiansovs - det var rigtigt godt.  Nu sidder vi så her i skrivende stund. Helge er ved at undersøge om fjernsynet har noget at byde på, inden vi kryber til køjs. Morgendagen vil bringe os videre ad livets og Europas veje. Vi vil begynde dagen med at se på det tyske bordatlas, som har en masse gode pladser angivet. så ingen ved, hvor I hører fra os næste gang. På genhør senere på turen.

så er det nu .......

Dette indlæg er altså skrevet 6. maj Endelig! endelig! - hold da op, det offentlige ridder ikke den dag, de sadler. Vi var i gang med at samle div. papirer, som man jo skal medbringe i det store udland. Vi opdagede, at vi havde kørt hele sidste efterår uden registreringsatt. så tirsdag efter påske stillede vi op hos Skat på Østerbro i Odense for at få lavet en ny. De var flinke og hjælpsomme og attesten ville da komme i løbet af et par dage. Da vi så i går kunnne konstatere,at der ikke var dukket nogen attest op, gik turen så atter  til Østerbro, hvor man da ikke kunne forklare,hvad der var sket. De forsøgte at hjælpe os, og det lykkedes. Så nu er camperen klar til afgang, og det sker i morgen tidlig. Vi sætter kurs mod Vesterhavet og så går det syd på langs kysten til vi rammer Frankrig, hvor vi ved hjælp af "Passion France" vil overnatte hos div. vinbønder.Nej. hvor vi glæder os. Helges helbred er i topform, så det skal nok blive en god tur. Vi lader høre fra os undervejs, når vi støder på et netværk. Vi vil selvfølgelig osse blive glade for en hilsen fra alle jer, der følger os.
Rigtig god sommer til alle og på genhør

Sig nærmer tiden......

Nu begynder det virkeligt at krible. Vi har været til nogle dejlige mere eller mindre runde fødselsdage. Nu skal camperen lige til sit første serviceeftersyn.Herefter en lille forårsrengøring og så ruller vi ud på Europas landeveje med kurs mod Frankrig, hvor vi vil benytte os af "Pasion France", en ordning hvor man med en sticker i frontruden kan køre ind hos vinbønderne og holde natten over.Vi har ikke planlagt nærmere, hvor turen skal gå hen.
Vi skal nu blot lukke og slukke i div. huse,så de er klar til at modtage feriegæsterne i løbet af sommeren.