Californien Highway 1 fra syd til nord

Nu er det vist på tide, vi giver lyd fra os igen. Men tiden iler, selv om den stadig bare går, som den altid har gået. Fra Solvang satte vi kurs mod Hearst Castle en fantastisk historie om en drengedrøm, der blev udlevet af bladkongen William Hearst. Han havde i sin barndom på en dannelsesrejse med sin mor set alt det Europa havde at byde på i form af slotte og antikke skulpturer. Han byggede sit eget slot på en bakketop og hentede antikke ting hjem fra Europa. I dag besøges slottet af millioner af turister, der vil opleve dette storslåede byggeri på en bakketop i Californien. Videre nordpå langs Stillehavet, et stop for at iagttage en flok dovne søelefanter på stranden, der var en kæmpe flok. Midt i menneskemyldret stødte vi på en familie fra Allerød, ja, verden er dog blevet lille. Om aftenen kunne vi ikke finde plads nogen steder. Vi havde ganske overset, at det var weekend. Vi stoppede ved en restaurant og spurgte, om vi måtte holde på deres Pplads. Det var ok. Farligt var det ikke, for vi så, at Sheriffen havde til huse lige ved siden af restauranten. Næste morgen satte vi kurs mod Menlo Park, hvor Helges kusine bor. Vi tilbragte nogle hyggelige dage hos hende, hvor vi sov i en rigtig seng, alligevel glædede vi os til at komme tilbage i vort lille motorhome og til at komme videre. Men hvor er amerikanerne dog søde, hjælpsomme og gæstfrie, vi har da vist noget at lære af dem. Turen over "Golden Gate Bridge" var et must. Da vi kørte over, talte vi om, hvor mange film vi havde set, hvor turen gik over denne bro, og nu var det altså bare os to, der kørte over. Vi drog videre og fandt gode campingpladser, dog skulle vi jo altid have en pull thru plads. Et sted havde de ikke nogen, men det er ikke noget problem, "jeg har nogen, der kan hjælpe med at skubbe den ind", lød campingfatters svar. Straksmyldrede der 4-5 drenge frem, der skubbe vognen på plads, så vi næste morgen, blot kunne trille videre.Vi har nu kørt ad highway 1 i 100-vis af miles.Det er USA skønneste vej. Vi har snoet os langs Stillehavet, vi har studeret Redwoods, vi har spist os mætte i dejlige friskplukkede kirsebær, vi har spist oceaner af rejer og hygget os om aftenen på campingpladsen med kølig hvidvin. "That's life" og vi nyder det i fulde drag.

Death Valley 85 m. under havoverfladen

Ja, det går stadig fremad, og bilen vil osse stadig kun køre fremad, men det går fint. Turen er stadig rig på oplevelser osse af de mere ualmindelige. Søndag kørte vi fra St. George en rigtig flot Mormon by. vi besøgte deres tempel og en flink mand viste os rundt og fortalte om mormonerne. Og hvad så man så? Thorvaldsens Kristus figur stod lige pludselig foran os. De havde fået lov til at få lavet en kopi. Vi hørte en inspildning på dansk og fik en bog "Mormonernes bog", der var nu ikke noget at gøre for dem. Men det var en god oplevelse. Vort næste faste punkt var Death Valley. Vi kørte fremad for at overnatte så tæt på Death Valley som muligt. Det blev til overnatning på en Campground i Shoshone med en varm kilde, der hele tiden fyldt poolen med vand. Det var ikke særligt forfriskende, nærmest som at gå i karbad. Næste morgen gik det så til det varmeste sted i USA. Vi sneg os ad sted på nogle biveje. Det var lidt underligt at køre der ud i det store uvisse og vide, at vi ville ende 85 m. under havoverfladen og på det varmeste sted i USA. Det var nu ellers ikke lige varme, det havde skortet på. Først gik turen op og op for så at lade os lige så stille glide ned til de 85m. under havet. Det kan nok være, vi fik varmen at mærke 52 grader,men ud skulle vi da og gå på saltet. Det var simpelthen steg hedt. Tilbage i bilen drog vi videre mod vest. Vi havde lige nu kun Stillehavet i hovedet. Alligevel ville vi ikke tage den lige vej. Nej, turen gik gennem ørkenen, hvor vi ikke mødte et menneske -- og dog lige pludselig så vi en mand i badebukser og intet andet. Vi kikkede på hinanden og tænkte som Jeppe, drømmer vi eller er vi vågne? Jo, vågne var vi- manden kikkede undrende på os, nu fik vi øje på en flyver - dog ikke en helt almindelig maskine, den var helt lydløs og stod stille i luften Nej, det var ikke en ufo, og vi led ikke af hallucinationer. It was real, som man siger herovre. Nu vendte vi os om for at se, hvor flyveren var blevet af - men den var pist væk ligesom manden. Lidt efter stødte vi på en gammel Gohst town - men manden var ikke derfra - det var han badebukser alt for moderne til. Vi kan ikke rigtig glemme ham, men vi kom dog videre og til Stillehavet. Det var lidt af en skuffelse, kun fornemmelsen af havet var der, ellers var det ikke muligt at stifte nærmere bekendtskab med havet. Vi fik dog kapret os en plads lige ved havet, men det hele var plastret til med de amerikanske kæmpe campere. I dag var dagens kulturelle oplevelse Solvang - det lille stykke plastik Danmark. Her mødte vi tre unge fyre fra Kolding, de var osse på rundtur og nød det rigtigt. Hej til Jer, hvis I læser dette og god tur hjem. Vi kører fremad et stykke tid endnu. Dagen i morgen har vi ikke rigtig styr på. men vi vil forsøge, om det kan lade sig gøre at kikke inden for på Hearst Castle. I Santa Cruz venter en niece og i Minglo Park og Vallejo venter noget af Helges familie på besøg af os. Indtil nu har vi kørt 7500 km., men vi har jo en måned endnu, så måske runder vi de 10.000.

Grand Canyon et naturligt vidunder

Vi er stadig på farten. I dag var det om at komme væk fra en slags sandstorm og en kvælende hede, som vi oplevede i går aftes i byen Page ved lake Powell. I går begyndte dagen i Grand Canyon med en helicopter tur ud over det fantastiske stykke natur. En dyb kløft der skærer sige flere hundrede meter ned og med en vidde på 20 km. mellem den nordlige og sydlige kant. Vi tilbragte to dage i Nationalparken for rigtig at studere dette vidunder med den mægtige Colorado Flod i bunden. Vi var tidligt oppe, vi skulle flyve kl. 8.00, så vi nåede kun engrapefrugt.

Efter turen besluttede vi os for en gang amerikanske pandekager som morgenmad. Det var lidt af et måltid - en cm. tykke med masser af sirup og smør. Vi var jo pæne og høflige og havde bestilt to kuverter, men bare vi dog havde nøjedes med en portion - det var mere end nok. Der er bestemt en forklaring på amerikanernes fedme - måske skulle mr. Bush hellere tage sig af portionerne på restauranterne, der serveres enorme portioner, men det er jo osse god tone at bede om en doggibag. Vi har lært det og har haft mad til næste dag på den måde. Vi var nu klar til at drage videre nordpå. Natten tilbragte vi som nævnt i Page og i morges drog vi videre mod Bryce Canyon. Ligge nu sidder vi på en dejlig Campground med udsigt til Utahs fantastiske bjerge - røde bjerge, der hele tiden skifter farve efter sollyset. Vi slutter for nu, vi skal ned at spise kylling, så vi håber, vor Microovn virker og ikke som bakgearet, der absolut ikke vil virke. Vi kører kun fremad, lige som livet.

I dag kom vi dog på afveje, da vi ikke havde plads at vende på. Men Helge den clever guy, satte bilen i bakgear med motoren i gang, og så sprang han ud og skubbede bilen igang for dog at nå

at springe på, da den var i god fart baglæns, og han klarede problemet. I morgen går turen videre fremad og hav det godt, til vi er her igen.

Varmen trykker og vi drager nordpå....

Her er vores overnatningsplads i Catalina State Park. Her var stille, smukt og ikke alt for varmt, så vi nød det.

Parken ligger i Arizona i nærheden af byen Tuscon.

Området er kendt for sine mange store og særprægede kaktus. Planterne kan blive op til 200 år gamle og 15-20 meter høje.

Vi kørte ad landveje kantet med disse fantastiske "skulpturer".

Nu går turen nordpå, og vi får øje på "Biosphere 2", og vi husker begge historien om dette kæmpedrivhus, hvor 8 mennesker var lukket inde i knap 2 år for at videnskaben kunne finde ud af, hvordan mennesker reagerer på at leve inde i et kunstigt skabt klima og miljø.

Det var fantastisk at se, og det er utroligt, hvad opfindsomme mennesker og penge kan skabe.

Desværre opstod der kompetancestridigheder og forsøget lukkede.

Stedet er i dag ejet af en Texa miliardær, men det er stadig i videnskabens tjeneste.

Efter en lang, men spændende guidet tur, lidt ømme i benene og godt tørstige, drog vi nordpå for at blive svalet af.

Det var en fantastisk tur med udsigter til bjerge, dale og glitrende søer.

Ved 20 tiden nåede vi byen Payson, hvor vi fandt den dejligste campingplads med pool.

Vi har nu været her i 2 dage og i morgen kører vi videre imod Grand Canyon.