fredag den 14. september 2012

Tilbage efter en herlig sommer

Hejsa, Vi er her endnu og tilbage i god behold. Vi indtog Bellinge i slutningen af juli. Men ligesom nomadefolket kunne vi ikke holde os i ro.  Vi måtte en tur til Sverrige - så efter en uges tid Bellinge, gik turen til Farum. Her fik vi støvet af, ordnet vasketøj og " studset" haven lidt. Professoren havde været rigtig flink til det med græsset og efter en uges tid, satte vi kurs mod Sverige. Over Øresundsbroen og syd på til Skanør, hvor vi havde en herlig fiskeforretning i tankerne. Vi forsynede os og fandt en dejlig plads ved Simrishamn, hvor vi slog ro for natten. Det vrimlede med tyske autocampere, så osse her på pladsen havde vi nogle tyske naboer.
Vi besluttede os for at fortsætte op langs østkysten uden om Stockholm. Vi mødte masser af tyskere,men de var på vej syd på, så vi regnede med, at ferien fra slut for deres vedkommende. Sommeren var stadig med os og der er jo masser af overnatningsmuligheder i Sverige, så hver eneste nat slog vi lejr ved havet eller ved en søbred. Hold da op hvor er Sverige et langt land. Vi regnede med, da vi nåede Dalarne, måtte vi da næsten være på toppen af Sverige - men næh vi var knap og og nap halvvejen oppe i Sverige.
Herefter satte vi kurs vest over, nu måtte vi ud til havet igen. Vi krydsede forbi Vänern, som er Europas tredie største sø, så det ligesom en fornemmelse af hav. Der var dejlige  mennesketomme pladser over alt. Hver morgen når vi satte ud, sagde vi til hinanden;"nu finder vi ikke en bedre plads", men hver aften kunne vi konstatere, at om ikke den næste plads var bedre, så var den i hvert fald lige så god. Badedyret Helge fik da osse snuppet sig nogle badeture i søerne og havet.
Vi kørte syd på langs den vestlige skærgård kikkede inden for i de små byer som Grebbestad og  alle de andre hyggelige byer, hvor bl. a. mange svenske krimier foregår. Nord for Gøteborg drejede vi øst på  mod endnu en af Sveriges store søer Vättern, som osse  bød på dejlige overnatnings muligheder.
Søndag 26. aug. havde vi fået nok. og vejret bød lige pludselig på en snert af efterår. Så vi endte i  Farum sent søndag aften. Fredag  gik turen til Bellinge, hvor vi skulle til Gittes fødselsdag om lørdagen. Vi nåede endnu et familiebesøg i Allesø, men så kunne vi heller ikke holde os i ro længere.
Nu gik turen til Jylland og det føltes som om sommeren var vendt tilbage. Vi nød nogle dejlig dage ved Høfde Q lige ud til Vesterhavet. Videre nordover til nordsiden af Limfjorden for at gense Gjøl og så ud til Hals og med færgen over til Egense.
 I Udbyhøj besøgte vi Kirsten, som skal til at sælge sit dejlige hus og flytte til København.  I søndags  7. sept. landede vi i Bellinge og denne gang for good.
Nu skal camperen på værksted efter sammenstødet med færgen fra Korsika og vi må så holde os i ro et stykke. Men vi har jo osse lovet os ud til nogle foredrag her i efteråret, så lige med det første skal vi ikke ud og rulle.