Så har vi været i Sverige

Jamen, som tiden da går. Nu skriver vi oktober, og sommeren er gået på hæld. Om ikke det blev til det store rejseår denne sommer, har vi alligevel oplevet en masse og nydt livet.
Ultimo august var Helge til kontrol på Gentofte sygehus og alt var i top, medicinen blev reguleret og læge og sygeplejerske var yderst tilfreds med resultatet. Det er jo trods alt kun 4 mdr. siden, han lå klappet sammen som en som en flad

luftmadras, og hjerte-lungemaskinen klarede pumpearbejdet. I dag er der ikke det, Helge ikke kan klare. Lige fra at slå græs til og cykle lange ture. Kirsten og Egon i Odense havde inviteret til sølvbryllup i begyndelsen af september, så her deltog vi en dejlig fest med en masse dejlig musik og skøn mad. Men så måtte vi osse ud at røre vor nye camper. Vi tog camperen med til Farum ,og i løbet at et par dage måtte vi af sted til Sverige.
En strålende sensommer dag sat vi kurs mod Skanør.

Vi mindedes, når man lige efter krigen skulle til Bornholm, så gik det gennem Falsterbokanalen. Ak, hvor forandret, men alligevel dejligt.
Svenskerne er kendt for deres smagfulde fiskeanretninger, som kan købes i de mange fiskerøgerier, som findes i de små byer langs kysten. Skanør bød selvfølgelig på et sådant, og vi købte en herlig fiskeanretning til aftensmaden. Uhm! hvor det smagte. Hvidvinen havde vi med hjemme fra. Vi krøb til køjs på en dejligt plads med udsigt over Østersøen med de mange færger, der sejler mod Bornholm, Polen og Tyskland.
Det er skønt i vore moderne tider, tænk jer, om morgenen behøver man blot at strække armen ud og vips, så er der varme og varmt vand i bilen, så man kan få sit morgenbad. Det er da vild luksus. Her har vi Helge ved morgenbordet.
Vi fortsatte langs Sveriges kyst først øst og så nord på. Vejret var stadig med os, og Sverige var klældt i de smukkeste efterårsfarver. Fiskerøgerier fandt vi hele tiden. Det eneste faste for vor tur var, at vi havde lovet at passe Victoria - oldebarnet på 2½ år - lørdag 2. okt. og at vi skulle til Guldbryllup i Odense d. 9. okt.
Hold da op- hvor er Sverige et langt land, Da vi nåede Vänern blev vi enige om, at nu måtte vi nok hellere dreje syd på. Når vi kikkede på kortet, kunne vi se, at vi kun have været igennem den første trediedel af Sverige - men resten måtte så vente med at få besøg af os til en anden gang.
Sverige er et dejligt land at campe i. Du kan altid finde en dejlig plads at overnatte. Vi drog rundt i landet, hvor Arn havde sat sine fodaftryk. Kirker, hvor Sveriges første biskop huserede. Vi besteg KinneKulla og nej en udsigt der mødte os. hvor er der dog smukt i Sverige. Hver eneste aften endte vi på en plads ved havet eller en sø, hvor månen sendte sin lysbro ned i vandet. Det lyder nok åndssvagt - men vi har faktisk osse TV i bilen, så når mørket var faldet på, kunne vi hengive og til TV kikning. Jamen, hvad er det da for en verden? Er den ikke herlig? Jo.
Der var, inden vi tog af sted fra Farum, blevet husstandsomdelt i magasin "Sverige". Vi havde snuppet det med os, for man ved jo aldrig, om der kunne være noget af interesse. Da vi sad og kikkede i det, læste vi om et supermarked "Gekås", det lød fulkommen vanvitttigt 25.100 kunder på en dag. Vi fandt ud af at det var kun 20 km. fra hvor vi holdt, så det måtte vi da se.
Jeg må nok sige. vi troede ikke vore egne øjne, da vi kom frem til parkeringpladsen med hundredvis af biler, campere og folk, der kørte ikke med en indkøbsvogn nej to eller tre. Nok, havde vi set store supermarkeder i USA, men dette sagde alligel spar 2. De handlede med alt fra snørebånd til ketchup, fra hæslige sweathers til billige håndklæder. Men men! husholdsnings -artikler var sindsygt billige, så da vi jo stadig må gøre rent hjemme en gang imellem forsynede vi os.

En af de mange smukke pladser med en storslået udsigt.
Nu gik turen til Farum, hvor vi landede den 30. sept. Lørdag morgen dukkede Victoria op klar til nye oplevelser. Hun medbragte både klapvogn og løbecykel. Vi havde en herlig dag med hende, men man er nu godt nok mat i sokkerne, når man siger farvel. Vi havde rigtig lært hende at kende og hun nød at være hos Oldemoms og Oldefine., som hun lige pludselig døbte Helge.
Dette var måske nok årets sidste tur i camperen - og dog med varme og varmt vand i bilen kan det jo godt lade sig gøre endnu en tur.

Smuttur til udkants Danmark - Vestjylland

Torsdag 19. aug. satte vi kurs mod Bellinge. Vi skulle jo se, om Helges hus var groet fuldstændig til og om vores camper kunne køre. Alt så ok ud, om end der trængtes til en "varm" hånd hist og pist. Camperen havde kedet sig hele sommeren, men nu ville vi da se at få skik på den. Fugtskaden i huset, var der jo ikke sket noget med . Forsikringsselskabet Alm. Brand har anerkendt skaden, men nu slår de sig pludselig tøjret. Endvidere påstår de, at de allerede har betalt optagelse af det gamle gulv, så de accepterede ikke det indsendte tilbud. Da det gamle gulv ligger der endnu, og Helge ikke har fået betalt nogen regning, venter vi på 4. uge på svar fra dem. Vi lever stadig på feltfod og sover på gulvet i stuen, nu på 12. md. Tiden går med at få ryddet op i hus og have. Få besøg af venner og besøge venner.

I torsdags, da vi hørte om de kommende sensommerdage, besluttede vi os for en lille smuttur. Fredag gjorde vi vognen klar, og ved frokosttid dampede vi af. Bilen spandt lystigt over Lillebæltsbroen, og vi fandt vej over Billund og via Grindsted ud til Nymindegab. Herefter en herlig tur op langs kysten til Fjaltring, hvor en pragtfuld plads ved høfde Q ventede os. Vi parkerede så at sige med forhjulene i vand - ihvert fald lige ud til havet. Det var udenfor sæsonen - men hold da helt ....., hvor det vrimlede med tyske turister i biler, campere og campingvogne.

Lørdag vågnede vi op til storslået sensommerdag. Vi nød stranden - dog uden at bade - kørte syd på, hvor vi besøgte Fjaltring Kirke. Kirkegården er meget speciel, hver enkelt gravplads er indhegnet af et hvidt stakit. I øvrigt havde HC Andersen været der i 1859 og var indlogeret i præstegården fra 1600tallet. Hvor om han skrev:"det stinkede af Fisk, men var rent og næt som en Blomst". HC Andersen besøgte tillige Bovbjerg fyr, så vi besluttede, at det måtte vi se. Det var bestemt turen værd en storslået udsigt over Vesterhavet og skrænterne ned til havet. Turen i 1859 inspirerede i øvrigt HC Andersen til teksten til sangen "Jylland mellem tvende have". Det var lidt af historiens vingesus, vi mærkede på disse kanter.



Nu gik turen sydpå. Vi havde en erindring om en dejlig fiskebuffet med alt godt fra havet. Vi bildte os ind, at det var i Thorsminde. Stor var derfor vor skuffelse, da der på stedet, hvor vi troede, det var, nu bare lå en bodega. Vi talte om, at det kunne være en anden by, men nej, Helge kunne da huske, at der på servietterne havde stået "Thorsminde" Jeg var lidt mere usikker på det med Thorsminde, for jeg kunne huske noget om en Faktabutik, som bestemt ikke var at finde i Thorsminde. Ved hjælp af en kassedame i et supermarked, fandt vi frem til buffet'en, det var Hvide Sande. Åh hvor skønt, nu kunne vi få vor herlige fiskebuffet kr. 149,- pr. næse, den er bestemt et besøg værd.
Godt mætte fortsatte vi syd på til Blåbjerg, Danmark højeste sandklit på 64 m. I 18tallet lå her huse og landsbyer, som er blevet begravet ved en kæmpesandflugt. Ja, tiderne skifter, nu var det et idyllisk sted med en storslået udsigt.

Ved 19tiden nåede vi Bellinge og vor camper havde gjort det helt uden problemer, osse selvom den havde stået og hvilet sig næsten 1/2 år. Nu glæder vi os bare til næste tur - forhåbentlig bliver det Albanien. Nu må vi jo først høre, hvad de siger på Gentofte.
Camperen på plads efter en dejlig tur - nu venter vi bare på næste tur.

Det går ikke altid, som præsten prædiker.

Efter hjemkomsten fra de sydlige himmelstrøg i april begyndte det ret hurtigt at krible i kroppen for at komme ud at køre igen. Vi talte om, at turen skulle gå nordpå. Men allerførst skulle vi lige klare nogle besøg hos venner i Farum og Omegn. Jeg skulle til moppeknald med nogle "gamle" kollegaer. Sjovt nok i Ritt Bjerregårds gamle lejlighed på Vesterbrogade. Det var ellers lidt af en lejlighed, hun der havde haft. Lørdag 23.apr. stod den på middag hos Helle og Per. Helge havde om morgenen været dårlig med trykken for brystet, men lægevagten affærdigede det med, at det var for meget mavesyre. Der blev ordineret nogle pille, som selvfølgelig ikke hjalp en pind. Om aftenen gik det helt galt, så vi susede på Skadestuen på Fr.sund syge hus. Nu begyndte en lidt lang sygehistorie, idet det viste sig at være en blodprop i hjertet og Helge blev indlagt. Efter undersøgelse på Gentofte blev det besluttet, at der skulle foretages bypassoperation og en ny hjerteklap. Nu gik de første tre uger med at vente, inden operationen kunne finde sted. Men 19. maj skulle det store slag slå. Og efter 7-8 timer på operationsbordet blev Helge kørt på intensiv med ny hjerteklap og tre bypasses. Jeg kikkede ud til ham om aftenen. Det lignede nærmest en maskinstation med alle de slanger, pcskærme m.m. Men personalet var helt enestående. Jeg må sige, Gentofte fortjener mindst 6 ikke kokkehuer men hospitalssenge. Der var check på det hele - og 3. dagen sad Helge eller måske rettere hang Helge på en kondicykel, hvor han forsøgte at komme på omgangshøjde igen. 7. dagen kunne Helge komme hjem til Farum.

Det var jo en noget afkræftet og tynd Helge, jeg fik hjem, men han er jo sej, så han trænede og trænede på kondicyklen hver dag. I de første 6 uger måtte han hverken køre bil el. køre alm. cykel. Vi var til kontrol hver 10. dag. Helge havde fået en griseklap - vidste du mon, at der går 8 grise til en hjerteklap og de bliver fremstillet i Brasilien. Med en griseklap skal man have blodfortyndende medicin i 3 mdr. efter operationen Vi nød sommeren i haven og havde besøg af Helges børn og hans søster og svoger. Det var en rigtig dejlig sommer, og vi havde gang i grillen en masse gange. Vi kunne jo godt se, at vores tur nordpå måtte vente indtil videre. 16. aug. var vi til sidste kontrol - troede vi - men som sagt, det går ikke altid som præsten prædiker. Nu var de kloge i tvivl om Helge skulle have en pacemaker -da hans hjertekapacitet kun var 35%, hvor den skal være omkring 60%, så nu skulle vi møde igen 13. og 15. sept., hvor man så skal beslutte, hvad der videre skal ske. Men Helge har det jo superfint, og der er ikke spor mere med at få trykken for brystet m.m. Men nu må vi jo styre os indtil da. Om der så bliver en tur sydpå i år, få vi se til den tid. Vi kunne godt tænke os en tur til Albanien, inden det bliver alt for turistet.

Livet er stadig herligt

Ja, vi er her da endnu og livet er fortsat vidunderligt. Efter vor herlige tur gik vi i vinterhi i Bellinge. Vi nød livet, familien og tiden, der hele tiden har noget nyt at byde på. I vinterens løb sluttede vi med at undervise i EDB - det var nu dejligt at stoppe, for vi var trods alt bundet til at undervise hver onsdag.

I løbet af februar begyndte vi at få kriblen i kroppen. Den gamle camper, der havde bragt så mange gode ture, var måske bedre tjent med at få en ny ejer. I hvert fald begyndte vi at se på nye campere. Men det er jo en farlig masse penge, en sådan ny camper koster. En dag i februar på vej til Farum smuttede vi ind hos en forhandler i Roskilde, og lige der stod bilen, med opredt seng, varme, varmt vand, brusebad og det hele. Selv en prøvetur kunne ikke få os til at synes, at den gamle kunne godt køre en sæson til. Vi havde jo efter vore ture i USA opdaget, hvor dejligt det er med en opredt seng, så man bare lige kan gå ned bag i bilen og snuppe sig en på øjet i løbet af dagen. Så den dygtige sælger fik overbevidst os om, at det var bilen for os. Sådan blev det, og otte dage efter kunne vi hente vor nye camper. I snestorm satte vi kurs over Sjælland for at komme til Bellinge. Ih! hvor vi følte os pavestolte - nu skulle vi bare ud på nye oplevelser, hele Europa lå bare og ventede på os.

Helges gode ven Flemming var sammen med Lotte i Malaga i marts. Vi ville lige suse ned og tage fusen på dem. Vi kørte til deres lokale spisested "Sorte Hest" ringede op til lejligheden og sagde, at vi havde fundet et program på nettet, hvor vi kunne følge med i deres liv, så hvis han ville gå ned foran "Sorte Hest" og vinke, så vi kunne se ham på vor skærm. Flemming sprang beredvilligt ned foran restaurationen og vinkede af hjertens lyst. Værten gik ud og sagde, at han da skulle komme indenfor. Stor var hans forbavselse, da Helge og jeg sænkede menukortene og sagde:" God aften Flemming". Vi tilbragte nogle dejlige dage sammen med dem - men sommer var det nu ikke,men vi benyttede tiden til bl.a. et besøg på en spansk kirkegård, som jo er et helt kapitel for sig selv. Efter besøget drog vi videre vestpå mod Gibraltar og videre til Portugal, hvor vi mæskede os i lækre fiskeretter, bl.a muslinger i øl. I byen Sintra måtte vi escorteres ud af en venlig betjent.Turen langs Atlanterhavskysten, Biscayen byder på mange fantastiske oplevelser. Der er altid chance for at finde et dejligt sted at overnatte. Frankrig har masser af kommunale pladser med vand og el for kun 5Euro pr. nat. Vi nød livet i vor camper, og var det køligt, tændte vi for varmen,og trængte vi til et varmt bad, var det bare at strække hånden ud af sengen og tænde for det varme vand. Ren luksus. Vi satte kurs nordpå og ville se det ny kunstmuseum i Bilbao, men ak ak vi havde ikke rigtig vænnet os til, at vor camper ikke kunne køre ind i en parkeringskælder, så vi måtte denne gang nøjes med at se museet ude fra. Det bliver nok en anden gang. Nu blev vejret lidt bedre om ikke sommer så dog forår og mandeltræerne blomstrede. Vi fortsatte ufortrødent mod nord og landede i Bellinge lige i begyndelsen af april.