Nu har man hørt det med........

Her kørte vi og troede, at slumrertæppe var et levn fra fortiden og hvad sker så. Jo, 18. Juni 2013 måtte vi finde et såkaldt slumretæppe frem for at holde ud at sidde udendøre. Og værre bliver det om aftenen, så måtte vi sætte varme på i bilen, for at nyde det lidt.
Efter en lille smuttur rundt i det nordvestlige Bretagne lagde vi i går til kaj på endnu en herlig campingplads, lige ud til havet med dejlige store pladser og atter mange englændere. De er nu lidt mere muntre end tyskerne. Vi befinder os i det nordvestlige hjørne af Bretagne lige ud til havet.
 Dagen i dag er vist det, der hedder tid til indendørssysler. Her er Ereolen på nettet en herlig opfindelse. Her kan du låne bøger på biblioteket, hvad enten du er til krimier, biografier eller faglitteratur. Jeg har kastet mig over bogen Sarum! Som er historien om Englands tilblivelse lige fra årtusinder før vor tidsregning og til i dag. Ialt 925 sider, så den kan da klare nogle regnvejrsdage.
Jeg tror, jeg er kommet til at slette siden om vor ankomst til Bretagne. Men I skal da have historien om den største og mest fantastiske fiskeforretning i byen Guerande, butikken var på størrelse med en af vore store Netto butikker, og aldrig har vi set så mange levende skaldyr, kæmpe hummere, jomfruhummere i flere størrelser, krabber og muslinger. Det måtte dog blive ved mundvandet, da vi ikke har en gryde, der kan klare en hummer. Men, jeg har nu udtænkt en plan, til at få jomfruhummere en dag, det bliver næste gang vi støder på en fiskeforretning.
Nu venter vi som sagt bare på, at regnen holder op. Helge har lovet sol i eftermiddag, men det er han vist den eneste her på pladsen, der regner med.

Det var så den sommer.......

Ja, så har vi forladt Cathrine og Kristian. Vi havde otte dejlige dage der samtidig med,at vi forlod Nice området, vinkede sommeren osse farvel til os. Vi har nu atter iført os de lange bukser og trøjer. Efter en herlig tur gernnem Provence går turen nu mod vest.
Natten til idag tilbragte vi på en campingplads i naturparken les grand Morovan. "Ak, hvor forandret", som en af vore forfattere sagde. Pladsen, som sidste år var ejet af et hollandsk par, blev nu drevet af en ganske ung franskmand, så den var ikke lige det, vi huskede. Men dog stadig dejlig. Den store sø lige op til pladsen, der sidste år var tømt for vand (en del af et større vandprojekt) var nu ved at blive fyldt op igen, så engen atter bliver en stor sø. Sådan foregår det hvert tiende år.
Vi har nu besluttet, at turen går mod Normandiet og Bretagne. Nu er det jo ikke som en smuttur til vestjylland, næh, det tager os to tre dage at komme frem, men turen i sig selv er jo det hele værd.
Vi lever højt på alle de kommentarer, vi modtager, når folk hører, at vi på det nærmeste er 80 år, ja, vi regner med, at vi har  været og er alderspræsidenter på samtlige campingpladser. Jeg må nok osse sige, at verden har forandret sig, når jeg tænker på, da min bedstefar fyldte 80, var det en oldgammel mand, der bare sad i en lænestol, med et slumretæppe, som det hed den gang, om benene og lod sig hylde af familien. Meget andet var det vist ikke i hans liv. Og hvad ser man nu to 80årige, der farter Europa rundt endda i autocamper. Ja, er det ikke dejligt. Til jer unge, der læser dette, det er slet ikke farligt at blive gammelt.
Nå, vi må videre, så I får ikke mere denne gang. Tak for hilsner og på genhør

Så kom sommeren til Cote d'Azur

Som tiden da går, ja faktisk helt af sig selv. Nu har vi allerede været en lille uge hos Kristian og Cathrine og deres to piger Victoria, 5 år og Isabella knap 2 år et par herlige piger som forstår at boltre sig i pølen med badedyret, ja for nu er vejret pludslig noget, vi ikke behøver at bekymre os om.
Sidste fredag havde vi lige pludselig fået nok af det nordvestlige Italien.
Vi besluttede dog at snuppe endnu en campingplads på vej til Cathrine. Vi fandt en i bogen ved havet lige vest for Genova og vi ville køre langs havet. Men du milde himmel efter nogle km. havde vi fået nok af biler, motorcykler , skrigende unger, fortravlede mænd, der for rundt mellem køretøjer og afrikanere, der ville vaske bilruder, så vi tog sigte af et motorvejsskilt, og vejen der førte til campingpladsen. Men det, der mødte os, vi havde aldrig set noget lignende, så nu gjaldt blot om at komme til Frankrig.  Vi sigtede efter Nice og uden om Monaco var i hvert fald helt sikre på.  Vi kunne begge huske, hvordan vi sidste sommer turnerede rundt i tunlerne under Monaco. Hov, nu var vi lige ved Cathrine, så vi slog på tråden, og vi måtte da endelig skynde os at komme. 15 minutter senere blev vi modtaget med åbne arme af familien Holm med de to piger stormende kom os i møde."Hej oldefine og Oldemoms", lød det fra Victoria, mens lille Isabella forsigt vinkede os velkommen. Vi har nu været her næsten uge, men nomadefolket må jo videre, osse selv om, det er verdens bedste campingplads, vi nu må forlade.
Vi har nyt hver en dag, samværet med Kristian og Cathrine og de to skønne unger. Vi har boltret os i pølen, nydt udsigten, ja, det hele.
Vi vil nu sigte mod Atlanterhavskysten og så dreje nord på - men alt det skal vi holde jer a'jour med, efterhånden som vi kommer frem, og nettet fungerer. Tak for hilsner undervejs.