Smuttur til udkants Danmark - Vestjylland

Torsdag 19. aug. satte vi kurs mod Bellinge. Vi skulle jo se, om Helges hus var groet fuldstændig til og om vores camper kunne køre. Alt så ok ud, om end der trængtes til en "varm" hånd hist og pist. Camperen havde kedet sig hele sommeren, men nu ville vi da se at få skik på den. Fugtskaden i huset, var der jo ikke sket noget med . Forsikringsselskabet Alm. Brand har anerkendt skaden, men nu slår de sig pludselig tøjret. Endvidere påstår de, at de allerede har betalt optagelse af det gamle gulv, så de accepterede ikke det indsendte tilbud. Da det gamle gulv ligger der endnu, og Helge ikke har fået betalt nogen regning, venter vi på 4. uge på svar fra dem. Vi lever stadig på feltfod og sover på gulvet i stuen, nu på 12. md. Tiden går med at få ryddet op i hus og have. Få besøg af venner og besøge venner.

I torsdags, da vi hørte om de kommende sensommerdage, besluttede vi os for en lille smuttur. Fredag gjorde vi vognen klar, og ved frokosttid dampede vi af. Bilen spandt lystigt over Lillebæltsbroen, og vi fandt vej over Billund og via Grindsted ud til Nymindegab. Herefter en herlig tur op langs kysten til Fjaltring, hvor en pragtfuld plads ved høfde Q ventede os. Vi parkerede så at sige med forhjulene i vand - ihvert fald lige ud til havet. Det var udenfor sæsonen - men hold da helt ....., hvor det vrimlede med tyske turister i biler, campere og campingvogne.

Lørdag vågnede vi op til storslået sensommerdag. Vi nød stranden - dog uden at bade - kørte syd på, hvor vi besøgte Fjaltring Kirke. Kirkegården er meget speciel, hver enkelt gravplads er indhegnet af et hvidt stakit. I øvrigt havde HC Andersen været der i 1859 og var indlogeret i præstegården fra 1600tallet. Hvor om han skrev:"det stinkede af Fisk, men var rent og næt som en Blomst". HC Andersen besøgte tillige Bovbjerg fyr, så vi besluttede, at det måtte vi se. Det var bestemt turen værd en storslået udsigt over Vesterhavet og skrænterne ned til havet. Turen i 1859 inspirerede i øvrigt HC Andersen til teksten til sangen "Jylland mellem tvende have". Det var lidt af historiens vingesus, vi mærkede på disse kanter.



Nu gik turen sydpå. Vi havde en erindring om en dejlig fiskebuffet med alt godt fra havet. Vi bildte os ind, at det var i Thorsminde. Stor var derfor vor skuffelse, da der på stedet, hvor vi troede, det var, nu bare lå en bodega. Vi talte om, at det kunne være en anden by, men nej, Helge kunne da huske, at der på servietterne havde stået "Thorsminde" Jeg var lidt mere usikker på det med Thorsminde, for jeg kunne huske noget om en Faktabutik, som bestemt ikke var at finde i Thorsminde. Ved hjælp af en kassedame i et supermarked, fandt vi frem til buffet'en, det var Hvide Sande. Åh hvor skønt, nu kunne vi få vor herlige fiskebuffet kr. 149,- pr. næse, den er bestemt et besøg værd.
Godt mætte fortsatte vi syd på til Blåbjerg, Danmark højeste sandklit på 64 m. I 18tallet lå her huse og landsbyer, som er blevet begravet ved en kæmpesandflugt. Ja, tiderne skifter, nu var det et idyllisk sted med en storslået udsigt.

Ved 19tiden nåede vi Bellinge og vor camper havde gjort det helt uden problemer, osse selvom den havde stået og hvilet sig næsten 1/2 år. Nu glæder vi os bare til næste tur - forhåbentlig bliver det Albanien. Nu må vi jo først høre, hvad de siger på Gentofte.
Camperen på plads efter en dejlig tur - nu venter vi bare på næste tur.

Det går ikke altid, som præsten prædiker.

Efter hjemkomsten fra de sydlige himmelstrøg i april begyndte det ret hurtigt at krible i kroppen for at komme ud at køre igen. Vi talte om, at turen skulle gå nordpå. Men allerførst skulle vi lige klare nogle besøg hos venner i Farum og Omegn. Jeg skulle til moppeknald med nogle "gamle" kollegaer. Sjovt nok i Ritt Bjerregårds gamle lejlighed på Vesterbrogade. Det var ellers lidt af en lejlighed, hun der havde haft. Lørdag 23.apr. stod den på middag hos Helle og Per. Helge havde om morgenen været dårlig med trykken for brystet, men lægevagten affærdigede det med, at det var for meget mavesyre. Der blev ordineret nogle pille, som selvfølgelig ikke hjalp en pind. Om aftenen gik det helt galt, så vi susede på Skadestuen på Fr.sund syge hus. Nu begyndte en lidt lang sygehistorie, idet det viste sig at være en blodprop i hjertet og Helge blev indlagt. Efter undersøgelse på Gentofte blev det besluttet, at der skulle foretages bypassoperation og en ny hjerteklap. Nu gik de første tre uger med at vente, inden operationen kunne finde sted. Men 19. maj skulle det store slag slå. Og efter 7-8 timer på operationsbordet blev Helge kørt på intensiv med ny hjerteklap og tre bypasses. Jeg kikkede ud til ham om aftenen. Det lignede nærmest en maskinstation med alle de slanger, pcskærme m.m. Men personalet var helt enestående. Jeg må sige, Gentofte fortjener mindst 6 ikke kokkehuer men hospitalssenge. Der var check på det hele - og 3. dagen sad Helge eller måske rettere hang Helge på en kondicykel, hvor han forsøgte at komme på omgangshøjde igen. 7. dagen kunne Helge komme hjem til Farum.

Det var jo en noget afkræftet og tynd Helge, jeg fik hjem, men han er jo sej, så han trænede og trænede på kondicyklen hver dag. I de første 6 uger måtte han hverken køre bil el. køre alm. cykel. Vi var til kontrol hver 10. dag. Helge havde fået en griseklap - vidste du mon, at der går 8 grise til en hjerteklap og de bliver fremstillet i Brasilien. Med en griseklap skal man have blodfortyndende medicin i 3 mdr. efter operationen Vi nød sommeren i haven og havde besøg af Helges børn og hans søster og svoger. Det var en rigtig dejlig sommer, og vi havde gang i grillen en masse gange. Vi kunne jo godt se, at vores tur nordpå måtte vente indtil videre. 16. aug. var vi til sidste kontrol - troede vi - men som sagt, det går ikke altid som præsten prædiker. Nu var de kloge i tvivl om Helge skulle have en pacemaker -da hans hjertekapacitet kun var 35%, hvor den skal være omkring 60%, så nu skulle vi møde igen 13. og 15. sept., hvor man så skal beslutte, hvad der videre skal ske. Men Helge har det jo superfint, og der er ikke spor mere med at få trykken for brystet m.m. Men nu må vi jo styre os indtil da. Om der så bliver en tur sydpå i år, få vi se til den tid. Vi kunne godt tænke os en tur til Albanien, inden det bliver alt for turistet.