Du godeste, vi havde nær glemt, Livet er herligt, ja ikke at livet er herligt, for det er det stadig, men at der var noget med en blok, der skulle opdateres. Som sagt ramte vi Danmark  i begyndelsen af august efter en herlig rundtur i Europa. Nu stod Helges barnebarn Karinas bryllup for døren. Lørdag d. 10 august gik turen til Tåsinge, hvor selve ceremonien fandt sted. Om aftenen var der middag og fest i Odense. En rigtig dejlig oplevelse og en masse glade mennesker med et lykkeligt par som centrum.
Vi havde nogle planer om, at vi da vist osse kunne nå et smut til Sverige, men men der var jo lige det, at vi havde besluttet at vi skulle fejre vores to 80års fødselsdage sammen, så medio september ventede der en familiefest, som skulle fejres på Ewaldsgaarden i Hornbæk. Vi indbød familie og gode venner til fest med middag og overnatning.  Det blev rigtig dejlig fest og en tak til alle jer, der var med til at gøre dagen så festlige for os. Og en tak til Lone på Ewaldsgården, for den dejlige mad og al den hjertevarme og venlighed, der strømmede os alle i møde.

,

Ewaldsgaarden i Hornbæk

 

Nå, det bliver vist ikke til noget med en lille smuttur til Sverige. Nu er vi landet i Bellinge efter nogle uger i Farum, hvor der jo efter, at huset havde været alene hjemme hele sommeren, var en del, der lige skulle ordnes. Men Fesser barnebarnet Christian havde været rigtig flink til at holde græsplænen,

så det ikke så helt forladt ud.

 I Bellinge kunne vi osse konstatere, at barnebarnet Ricco havde taget sin tørn med at ordne græsset. 

 Er det ikke fantastisk, at da vi forlod Bellinge i begyndelsen af september fungerede internet og PC m.m. perfekt og da vi ramte Bellinge i onsdags, ville nettet overhovedet ikke virke. Nu gjaldt så TDC, var det modemmet, der var stået af, eller var det noget med forbindelsen til TDC, der var røget sig en tur? Hold da op i dag fredag, dukkede TDC op og klarede problemerne. Et nyt moden hjalp på det hele, så nu er vi igen online.

 

 



1934

1935

Tid hvor blev du af

Halløj, så er vi pludselig næsten hjemme

Som tiden dog iler. Vi har været igennem Belgien og gjort Holland lidt på kryds og tværs.
Holland er meget dejlig at køre i. Den sidste uge har vi ligget og daset i en lille lystbådehavn og nydt at sommeren har indfundet sig. Vi har siddet ved kanalen og holdt øje med bådfarten. Det er ikke nogét med, at der kommer en lille båd i ny og næ. Næh! Der er en glidende strøm af både i alle størrelser og faconer, med fatter ved ratet og mutter sidder foran med fødderne i vand, alt i mens vovsen, se ud til at nyde det. Apros pos vovser, så kommer der så at sige hverken en camper eller en båd,uden der er mindst en hund ombord.
Nu går den ikke længere, vi må pakke sammen og videre nordpå
Når vi fortæller, at vi er Danmark, ser folk på os, så langt væk fra, ja, det lyder nærmest som om vi kom fra Nordpolen, og hvordan har vi dog vovet os så langt væk. Men vi regner det jo ikke for noget.
Iøvrigt plejer vi at være alderspræsidenter på alle pladserne, men igår skete det, vi mødte en på 86 år. Jo, de gamle kan endnu.
Nå,det var alt for idag, og vi ved jo ikke, hvornår vi rammer nettet igen. Tak for hilsner og vi ses snart.

Frankrig tur retur

Efter et par dage i Belgien har vi besluttet et sidste farvel til Frankrig. Vi har haft tre nætter i Belgien og den fjerde ligger lige foran os. Første nat  i Belgien var på en dejlig plads , men men vi tog os ikke i agt for, at vi lå ved siden af legepladsen. Men vejret var herligt ligesom stedet og de kom endda og spurgte, om vi ville bestille morgenbrød. Hvor herligt, det er dog gået lidt for meget ud over vort forbrug af smør. Er der noget som et friskt rundstykke med koldt tandsmør?
Tænk! aften før vi skulle videre dukkede en dansk familie fra Nordjylland op det var det fjerde hold danskere på hele turen. De var på vej hjem fra feriei England, som de i hvert fald kunne give deres varmeste anbefalinger Vi trillede videre efter to nætter og fandt en gratis kommunal camping lige ned til floden. Her snuppede vi en enkelt nat. I selskab med tyskere, hollændere og en enkelt belgisk camper. Her til morgen gik det så videre syd på. Vi ville overbevises om, at det sydøstlige Belgien var utrolig smukt. Vi sidder nu i skrivende stund på en campingplads i Ardennerne, og her er smukt, men vi er jo forvænte, så det er ikke helt, hvad vi havde tænkt os. Så i morgen smutter vi lige over grænsen til Frankrig.  Det er vor agt at køre ud mod havét igen og så sætte kurs mod Holland.
 En anden ting der er dyrt her i Belgien. Det er lidt underligt. Nektariner , hvor man i Frankrig fik 8-10 stk for 1 €, koster pludselig det dobbelte her, ligesom kød og ost er til mere hjemmelige priser.mærkeligt, det er de samme nektariner, som bare bliver båret over grænsen og vupti, så er de dobbelt så dyre. Nå!, vi må forsyne os i morgen, når vi triller ind i Frankrig.

Belgien venter med sol og sommer

Nu er det tid at tage afsked med Frankrig og håbe på, at den lovede  sommer dukker op, når vi når Belgien. Først skulle vi dog lige nå et par overnatninger på vor vej. Vor gode Accis bog lokkede med en hyggelig familiecamping, men receptionen var alt andet, men vi skulle jo bare overnatte så det gik. Pladsen var osse ok. Vi mødte et hollandsk par, som vi tilbragte en hyggelig og grinende aften sammen med. Det blev sent inden, vi krøb til køjs. Næstede morgen vinkede vi farvel Hollænderne, der var på vej hjemad.
Næste dag trillede vi videre til en simpel, som der stod i bogen, campingplads. Det kan nok være den var simpel, men i vor danske forstands betydning. Vi endte på en mark, hvor stormen suste om ørene på os, og stormen peb gennem baderummene, så vi troede, at efteråret var begyndt. Vi nuppede en enkel nat her og tænkte at næste nat, ville vi have bedre held. Nu går det jo ikke altid, som man håber.
For næste stop blev på en såkaldt plads municipal lige ud til havet, men og et sådant men,er der jo næsten altid. Der holdt mindst 75 campere side ved side. Vi var trætte, så vi fik klemt os ind ved siden af en tysker, og dem er der jo osse mange af. Pris 5€ for en nat, så det var til at holde ud. Vi brugte aftenen til at finde en plads i vor "bibel"Accis bogen som er en bog fyldt med pladser, hvor der virkelig god rabat på pladserne,  desværre ophører rabatterne omkring 1. Juli men vi kunne lige nå det endnu og vi  kunne vi tænke os bad og andre bekvemmligheder.
Brugen af vor Accis bog med alle rabatterne, var nu en saga blot så nu hed det ikke længere 16€ for en plads. Næh! Nu var det mellem 25 og 35€
Den næste plads  gav en dårlig plads men dejlige badeforhold. Vi har nu lært, at vi ikke skal sige, at vi blot vil være der en enkelt nat, nej, man skal sige, at ved ikke rigtig ved, hvor længe vi vil blive, så får man nemlig ikke stukket nogle af de dårligste pladser ud. Men 35€ var nu nok for denne plads.
I går rullede vi så ind i Belgien. Vi kom til at tænke på, at det var ligesom i USA, pludselig er der et skilt på vjen, der sigere Arizona, nu sagde skiltet bare Belgien.Ikke noget med grænse- eller toldkontrol, nej vi var bare lige pludselig i Belgien og folk talte helt anderledes nemlig flamsk, det er nemlig her de taler flamsk.
Vi fandt en herlig plads midt i en hel masse grønt men ak, nu beyndt de nye priser at virke, men vi er jo heldigvis to om pladsen. Og hurra hurra sommeren findes i Belgien. Nu venter Belgien på at blive udforsket af to danskere nemlig os. Det er iøvrigt ikke mange danskere, vi har mødt. De andre campister siger osse, at det er ikke mange danskere, man ser.

Så blev det Normandiet

Så har vi gjort holdt lidt øst for Cherbourg, hvor vi nyder udsigten over den engelske kanal i 3. Sals højde. Det er en plads med terrasser og lige nu er solen begyndt at vise fra sin lyse og varmende side.
Det lyder, som om vi er forfulgt at hæk- og græsklippere. I onsdags havde vi fundet en dejlig stille plads (troede vi) men da vi havde fået pakket borde og stole, begyndte en hækklipper lige rundt om ørerne på os. Vi kunne over hovedet ikke sige et ord til hinanden. Da det havde stået på et kvarters tid og vi kunne regne d, at der var nok hkke til flere dages klipning, var vi hurtige til at pakke sammen og fortsætte vor søgning efter en roligere plads. Vi endte på en kommunal plads,  vider var fin fin
Vi passerede St.Mont Michel et fantastisk bygningsværk bygget på en lille ø. Det var selvfølgelig de gejstlige, der var på spil her i det 13. Århundred. Den lille ø ligger i den engelske kanel lige op til den franske kyst Tidevand her skifter 14_-15m. ved Ebbe og Flod.
Hvis man ikke ser sig for risikerer man,at Ppladsen er overskyllet, når man kommer efter sin bil. Efter en rolig nat gik turen videre øst på gennem Normandiet ad skønne kystveje og små idylliske landsbyer, som klippet ud af en fransk film.
Vi stoppede ved en højtbeliggende plads, hvor vi kunne overvåge sejladseni kanalen. Vejret? Ja hva sø..... bilder det sig ind, det er der ikke noget nyt i. Her har vi nydt livet i 4 dage nogle aftner med de flotteste solnedgange kl. 22.15 dog iført tæpper og trøjer. Nu er køleskabet tomt, så den stod på burgere i aften, de var endda meget gode.  Nu har vi fundet vort næste mål, et plads tæt Le Havre, den lyder hyggelig, men nu får vi se. Og I får at høre om den når det franske netværkværk viser sog fra sin pæne side.hav det godt så længe

Nu har man hørt det med........

Her kørte vi og troede, at slumrertæppe var et levn fra fortiden og hvad sker så. Jo, 18. Juni 2013 måtte vi finde et såkaldt slumretæppe frem for at holde ud at sidde udendøre. Og værre bliver det om aftenen, så måtte vi sætte varme på i bilen, for at nyde det lidt.
Efter en lille smuttur rundt i det nordvestlige Bretagne lagde vi i går til kaj på endnu en herlig campingplads, lige ud til havet med dejlige store pladser og atter mange englændere. De er nu lidt mere muntre end tyskerne. Vi befinder os i det nordvestlige hjørne af Bretagne lige ud til havet.
 Dagen i dag er vist det, der hedder tid til indendørssysler. Her er Ereolen på nettet en herlig opfindelse. Her kan du låne bøger på biblioteket, hvad enten du er til krimier, biografier eller faglitteratur. Jeg har kastet mig over bogen Sarum! Som er historien om Englands tilblivelse lige fra årtusinder før vor tidsregning og til i dag. Ialt 925 sider, så den kan da klare nogle regnvejrsdage.
Jeg tror, jeg er kommet til at slette siden om vor ankomst til Bretagne. Men I skal da have historien om den største og mest fantastiske fiskeforretning i byen Guerande, butikken var på størrelse med en af vore store Netto butikker, og aldrig har vi set så mange levende skaldyr, kæmpe hummere, jomfruhummere i flere størrelser, krabber og muslinger. Det måtte dog blive ved mundvandet, da vi ikke har en gryde, der kan klare en hummer. Men, jeg har nu udtænkt en plan, til at få jomfruhummere en dag, det bliver næste gang vi støder på en fiskeforretning.
Nu venter vi som sagt bare på, at regnen holder op. Helge har lovet sol i eftermiddag, men det er han vist den eneste her på pladsen, der regner med.

Det var så den sommer.......

Ja, så har vi forladt Cathrine og Kristian. Vi havde otte dejlige dage der samtidig med,at vi forlod Nice området, vinkede sommeren osse farvel til os. Vi har nu atter iført os de lange bukser og trøjer. Efter en herlig tur gernnem Provence går turen nu mod vest.
Natten til idag tilbragte vi på en campingplads i naturparken les grand Morovan. "Ak, hvor forandret", som en af vore forfattere sagde. Pladsen, som sidste år var ejet af et hollandsk par, blev nu drevet af en ganske ung franskmand, så den var ikke lige det, vi huskede. Men dog stadig dejlig. Den store sø lige op til pladsen, der sidste år var tømt for vand (en del af et større vandprojekt) var nu ved at blive fyldt op igen, så engen atter bliver en stor sø. Sådan foregår det hvert tiende år.
Vi har nu besluttet, at turen går mod Normandiet og Bretagne. Nu er det jo ikke som en smuttur til vestjylland, næh, det tager os to tre dage at komme frem, men turen i sig selv er jo det hele værd.
Vi lever højt på alle de kommentarer, vi modtager, når folk hører, at vi på det nærmeste er 80 år, ja, vi regner med, at vi har  været og er alderspræsidenter på samtlige campingpladser. Jeg må nok osse sige, at verden har forandret sig, når jeg tænker på, da min bedstefar fyldte 80, var det en oldgammel mand, der bare sad i en lænestol, med et slumretæppe, som det hed den gang, om benene og lod sig hylde af familien. Meget andet var det vist ikke i hans liv. Og hvad ser man nu to 80årige, der farter Europa rundt endda i autocamper. Ja, er det ikke dejligt. Til jer unge, der læser dette, det er slet ikke farligt at blive gammelt.
Nå, vi må videre, så I får ikke mere denne gang. Tak for hilsner og på genhør

Så kom sommeren til Cote d'Azur

Som tiden da går, ja faktisk helt af sig selv. Nu har vi allerede været en lille uge hos Kristian og Cathrine og deres to piger Victoria, 5 år og Isabella knap 2 år et par herlige piger som forstår at boltre sig i pølen med badedyret, ja for nu er vejret pludslig noget, vi ikke behøver at bekymre os om.
Sidste fredag havde vi lige pludselig fået nok af det nordvestlige Italien.
Vi besluttede dog at snuppe endnu en campingplads på vej til Cathrine. Vi fandt en i bogen ved havet lige vest for Genova og vi ville køre langs havet. Men du milde himmel efter nogle km. havde vi fået nok af biler, motorcykler , skrigende unger, fortravlede mænd, der for rundt mellem køretøjer og afrikanere, der ville vaske bilruder, så vi tog sigte af et motorvejsskilt, og vejen der førte til campingpladsen. Men det, der mødte os, vi havde aldrig set noget lignende, så nu gjaldt blot om at komme til Frankrig.  Vi sigtede efter Nice og uden om Monaco var i hvert fald helt sikre på.  Vi kunne begge huske, hvordan vi sidste sommer turnerede rundt i tunlerne under Monaco. Hov, nu var vi lige ved Cathrine, så vi slog på tråden, og vi måtte da endelig skynde os at komme. 15 minutter senere blev vi modtaget med åbne arme af familien Holm med de to piger stormende kom os i møde."Hej oldefine og Oldemoms", lød det fra Victoria, mens lille Isabella forsigt vinkede os velkommen. Vi har nu været her næsten uge, men nomadefolket må jo videre, osse selv om, det er verdens bedste campingplads, vi nu må forlade.
Vi har nyt hver en dag, samværet med Kristian og Cathrine og de to skønne unger. Vi har boltret os i pølen, nydt udsigten, ja, det hele.
Vi vil nu sigte mod Atlanterhavskysten og så dreje nord på - men alt det skal vi holde jer a'jour med, efterhånden som vi kommer frem, og nettet fungerer. Tak for hilsner undervejs.

Det går stadig mod nord

Ja, så har vi smidt regntøjet. Til gengæld er vi stadig iført om ikke fuld vinterpåklædning, så dog stadig lange bukser og sokker. Regnen er blevet afløst af stormvejr dog med sol ind imellem. Vi drog så langt syd på som 100km. nord for Rom, hvor vi slog os ned på en ok plads, men da vejret ikke indbød til badning, var pladsen god nok at overnatte på. Der var bare det, at køleskab og flasker var gabende tomme.Det lyder ganske vist tosset, men vi fandt ikke et supermarked. Jo vi fandt en Lidl på Gps, og da vi jo vidste, at Lidl altid har stor parkering, kørte vi efter dette, selv om Lidl bestemt ikke er vor favorit shop. Og hvad sker? Butikken lå midt inde i byen ved bus holdeplads og det var stort set umuligt at komme til for duttende biler og italeinske råbende mennesker, så vi besluttede at klare os med den dåse tun i vand og noget gammelt brød, der var nemlig heller ikke hverken pizza eller andet at  få på pladsen. Vi overlevede ognæste morgen kørte vi sultne videre. Nu lykkedes det, vi fik køleskab og brødskab fyldt op, så vi kan klare os de næste dage.
Nu gik turen mod Pisa, hvor vi havde kik på en dejlig lille plads lige ned til en sø. Her siddervi så i første parket ned til søen, her findes restaurant på stedet, så nu er der masser af muligheder for et godt måltid mad.
Pladsen er fuld af Hollændere, nogle enkelte englændere og så vore naboer som er svenskere men ingen danskere. Vi har blot mødt fire hold danskere på hele turen.
Nu vil jeg vove mig en tur ud i stormvejret, det ser ud til, at Helge har fundet læ i solen bag camperen, så jeg vil beære ham med mit selskab. På genhør næste nå vi atter rammer nettet.

Lake Trasimeno ikke langt fra Firenze

Tro det eller lad være vi sidder inde i camperen iført vintertøj plus uldsokker dog ikke bælgvanter,selvom det måske nok kunne være dejligt. Regnen har stået ned i stænger og stormen hyler, så markisen er slået ind, fortæppet er tøjret med pløkke,stole ligger fladt ned for ikke at flyve væk, jo det er en rigtig sommerferie, godt vi har meget af den,så vi bare kan fortsætte til vejret bliver manerligt. Øjeblik!nu skinner solen, det må jeg lige ud at se. Vi bliver her nok osse i morgen, der er bare det, at vores køleskab er ved at være gabende tomt ligeså brødhylden, men så må vi jo slå os på flaskerne vi har tre med vand, 1/2gin, to Ice tea og en fl. Rose vin og på stedet kan vi bestille  nogle dejlige  Croisanter jo så har vi osse en dåse tun, så vi vil overleve. 
Den har stået på indendørs sysler i dag Helges bestod i en to timers lur på sengen og nu prøver han i hærdigt om han kan finde noget på PC der kan vise boksekampen med Kessler i aften 23.30 men nu får vi se. 
Jeg har lyttet til radio bl.a. fra radio 24.7 og så kom DR med Koplevs madhjørne en opskrift på asparges og fjordrejer, ja, det hvad lige det der skulle til med tomt køleskab. Nå vejret bliver nok bedre i morgen

Så har vi fundet vintertøjet frem

Nu sidder vi ved Lago Trasimeno midt i Umbrien ikke så langt fra Sienna. Solen har snydt os i to dage. I går morges tog vi afsked med Don Antonios camping og fortsatte langs Adriaterhavs kysten Tæt ved Ancona drejede vi mod vest kurs byen Perugia, hvor vi havde udset os en gratis overnatningsplads. Vi styrede frem efter alle de instrumenter, der er til rådighed på turen en garmin  gps af bedste klasse og for at det ikke skal være løgn eller for, at vi kan være sikre på at komme frelst frem en mini Ipad med gps systemet CoPilot med en skærm i læsevenlig størrelse. Der er bare det, at de to vejvisere ikke altid er enige om ruten. Vi har dog fundet ud af, at CoPilot nok er den bedste at rette sig efter.  Vi fandt osse frem til vor plads, der var jo bare lige det, at osse Italien mangler penge, så nu måtte vi af med 18€, men så var der strøm og fint toilet. Her vendte vinteren tilbage dog ikke sne men masser af regn. Helge var hurtig til at finde det varme tøj frem, men tynde mennesker fryser osse hurtigere, så jeg holdt stand til i dag. Vi fik en rolig nat men styrtende regn hele natten og morgenen.
De er lidt underlige disse italienere, når de laver en så fin overnatningsplads, står alting kun på italiensk, der er trods alt en masse tyske og hollandske turister i landet, nå vi klarer os!så vi fik betalt de 18€.
Nu gjaldt det byen Deruta, hvor gamle håndværks traditioner med Majolika keramik holdes i hævd. Oprindelig kom teknikken fra Mallorca i 1400 tallet. Leret som findes ved Deruta egner sig særligt til denne teknik, derfor er der her opstået en hel by med Majolika keramik. Vi havde i bogen Lonely planet fået fremhævet et familieforetagende med unikke ting. Vi mødte den ene kunstner, som beredvilligt viste os, hvordan han kunne dreje en skål op. Jeg lod mig friste af et pragfuldt fad i mine dejlige blå farver. Jeg havde ellers svoret, at nu var det slut med flere af den slags ting, men det går jo
 ikke altid, som præsten prædiker. Herefter var der kun 20 km. til søen, hvor vi har slået lejr. Nu var
det så koldt, at jeg osse fandt vintertøjet frem.  Men halløjsa nu dukkede solen frem og bagte fra en
skyfri himmel, men en plakat med vejrudsigt her på pladsen lover, at kulden vender tilbage i morgen, så vi beholder vintertøjet fremme. 
Her er rigtig dejligt, så vi ser om vejr og vind bringer os videre eller vi slår lejr nogle dage.
 Et stort plus på pladsen er, at internettet fungere perfekt. Dette var alt for denne gang.

Så rullede vi til Italien

Hold da op en rulletur til Italien. Men den gamle søulk til Helge havde selvfølgelig oplevet noget, der var meget værre. Men jeg tænkte da i nattens løb "hvorlænge mon en firsårig kan klare det kolde vand, hvis vi skulle ende i vandet. Nå! Men vi slap til Bari med livet i behold og satte kurs mod Alberobello, hvor Unesco har sat byen på verdensarvs listen. Her så vi huse, fra 1400tallet formet som bikuber med hvidt pudder på toppen, en byggeform som man stadig bruger i enkelte tilfælde. Spændende, nu gjaldt det om at finde  ly for natten og solen brændte fra en skyfri himmel. Vi fik øje på nogle campere på en plads. Det blev til et natlogi med god plads og morgenbrusebad. Stranden turde vi dog ikke give os i kast med selvom den så lokkende ud. Bølgerne var lidt for voldsomme og vi kunne ikke se bundforholdene.
Nu gjaldt det om at komme videre til vor gamle kending Bellariva camping, som det ville være tredie gang! vi besøgte i Peschici. Efter en  rundtur i de smalle gyder  i den lille hvide by på toppen af klippen lige ud til havet, fandt vi ned til campingpladsen. Ja, tænk jer vores plads var ledig,næsten nede ved stranden. Alle de gamle kendinge tyskerene var igen, et enkelt par havde i år været  der siden 15. April. De hilste os velkommen som gamle naboer. Vi har endnu ikke mødt nogle danskere på vores tur, og tyskerne opfatter Danmark lige så langt væk som nordpolen. Efter  tre dage fik nok, det væltede ind med børnerige familier min. 4 stk pr. Familie. Så i går rev vi atter teltpælene op og drog mod nord, hvor vi havde kik på en campground der lød tilforladelig. 
Men ak og ve vi skulle passere under en jernbanebro men højden var 2,5 m så det gik ikke, vi er 2,70 så videre  vi fand en ny plads Don Antonios camping, hold da k....et cirkus. Selve pladsen vi lå på var fin fin lige så bad og toilet,men så hørte det op. Restauranten, hvor vi nød en dejlig pizza fik os til at tro, vi var havnet på Dyrehavsbakken. Til gengæld mødte vi de første danskere på hele ferien. De var fraLemvig, de syntes det var et fantastisk sted og stranden fik Vesterhavet til at ligne det rene ingenting, Det måtte vi da lige kontrollere, du milde himmeel, hvor er smag og behag forskellig. Ganske vist var der fint sandog dejligt vand til gengæld var der parasol ved parasol hver med sine tio liggestole så langt øjet rakte. Nek må vi så bede om vesterhavet eller sydspidsen af Pelloponnes. Men men de havde da internet på pladsen omend det ikke fungerede særligt godt, så måske får I slet ikke dette at se.
Tak for hilsner og ønsker fra alle, der følger os. Vi lader høre fra os,næste gang vi rammer en net forbindelse.

Bye bye Greece

Efter to dejlige uger er det på tide at komme videre, så i morgen aften er det med båd tilBari i Italien. De sidste par dage har vi daset på en dejlig plads i Igouminitza med dejlig sandstrand og rigeligt med sol. Men den bedste plads var og er Thines på sydspidsen af Pelloponnes. Herfra gik det østover forbi Korinterkanalen, til Meteora og nu her, hvor vi skal med færgen. Vi har set et Grækenland, som nærmest er på falittens rand. Lukkede fabriker, tomme huse og butikker uden indhold.
Deres skrald ligger som vanligt og flyder over det hele. Til gengæld er her dejlig plads på vejene ikke en gang tyske campere findes i de mængder, vi plejer at se. Det virker som et land, hvor man bare venter på, at den sidste lukker og slukker. Vi snupper superfast færgen i morgen aften kl 24 og er så i Bari ved 8-9 om morgenen. Nu må vi jo se, om Italien er updatet med wifi,men I hører fra os,når vi får kontakt igen. Tak for hilsner 

Jeg begynder at tro på, at Danmark er rigtig meget fremme i skoene, når det gælder It, vi har i hvert fald haft det svært med netforbindelser, der virkelig fungerede. Vi har nu snart været væk i tre uger og er nået så langt som til sydspidsen af Pelloponnes. Vi havde en dejlig tur første mål var Kehlsteinhaus, måske bedre kendt som Ørnerede eller Hitlers sommerhus i det sydlige Bayern. Desværre var det lukket indtil 1.maj, men vi fik da oplevet det sydlige Tyskland, som er noget af det smukkeste, man har at byde på i Tyskland. Vi fandt dejlige overnatningspladser hele vejen, lige indtil vi skulle møde Jan for et pitstop på en Pplads i Slovenien. Her havde man tænkt sig, at vi skulle betale 15€ for ophold på Pplads uden nogen facilliteter. Da vi ikke rigtig forstod slovensk kunne vi desværre ikke betale og vi havde heller mønter til parkometret. Næste morgen gik turen til Kroatien hvor vi hyggede os på en fantastisk plads ved havet. Vi smsede med Hanne og Arne, som osse befandt sig i Kroatien på bustur.  Næste dag videre gennem Bosnien Herzogovinia. Her var alt som i gamle dage lang kø ved grænsen, checkning af pas div. Papirer o.sv. Vi har i dag talt med en tysker, som siger, det er deres måde at lave penge på.De var ikke tilfredse med at vort grønne kort (forsikringskortet), det er jo blot et vi selv har printet ud. Den gik ikke, man kunne ikke bruge en kopi, så det kostede 20€at få lov at køre i Bosnien i otte dage. Nå nu skal der jo mere til at vælte et par folkepensionisters budget, så vi var glade -bare for at komme videre. Der var smukt, men GPS'en ledte os på afveje, så vi rundede små landsbyer, hvor man aldrig havde set hverken camper eller danskere. Vi slap helskindede over til Montenegro, hvor nogle tyskere havde fortalt os om en herlig camping plads, som vi nu ikke fandt så vi endte på en pplads for lastbiler men alt var helt sikkert.videre gennem Albanien, hvor vi hverken mødte tyve eller røvere,kun venlige og fredelige mennesker. Velankommen til Igominjitzia  i Grækenland dukkede en herlig campingplads lige ud til havet frem. Vejret stod på sommer og badeliv i et par dage.Nå, vi måtte videre, målet var jo Pelloponnes. I erindringen havde vi en campingplads på sydspidsen. I løbet at et par dage nåde vi målet Thines campingplads. Den er nøjagtig så skøn, som vi husker den dejlige sandstrand, dejlige pladser, og gode forhold, så vi bliver her flere dage. I har vi været til påskefrokost. Det er græsk påske i denne weekend, så campingmutter inviterede hele pladsen til frokost med grillstegt lam div. Salater og kager. Herefter dasede og badede vi ved stranden. Nu trækker det op til regn, så vi slutter for denne gang

vand skal der til 100 l

Så blev det forår!

og er camperen pakket, fyldt med vand og gas og klar til turen sydpå.
Vi har fået ordnet begge huse, og vore dejlige børnebørn Ricco og Fesser tilbød at passe græsset og en havemand finpudser haven. 

Helge kan næsten ikke vente til det bli'r
i morgen, så han sidder klar med
 instrumenterne

Pigerne kommer og slår sig ned og nyder livet i hus og have. Vi fik fejret Keld og Bentes guldbryllup - en herlig fest med masser af lækker mad og samvær med dejlige livsbekræftende mennesker. Det er længe siden, vi har været så længe ude, vi kom hjem ved halvtretiden - ja altså om natten. Jo, de gamle kan endnu.
Nu har vi brugt de sidste par dage til sidste klargøring af vort camperhjem de næste to-tre måneder.
Vi har fået pudset elektronikken af, sat en dæktryksmåler til at klare opsynet med dækkene. Telefoner og Ipads er opladede til fuldstyrke. TDC har klaret vor netforbindelse til det store udland, hvilket vil sige, at mails og sms'er vil nå os over det hele. Vi har provianteret lige til de første dage. I morgen sætter vi så kurs mod Rødby og vort første mål er lige netop nu Kehlsteinhaus bedre kendt som Ørnereden i det sydøstlige hjørne af Tyskland - men hvem ved,måske ændrer vi kurs undervejs. Det er jo nok lidt for tidligt at tænke på badevejr, så vi styrer i første omgang bare sydpå. Vi håber, at vi bliver godt forsynet med Hot Spots, så vi kan lade høre fra os. Vi bliver selvfølgelig  osse glade for en hilsen eller kommentar fra jer her på siden.