Alle gode gange tre

Ja, tiden iler,men det gør nettet ikke her i Frankrig men måske er tredie gang lykkens gang og vore udgydelser kommer frem på "livet er herligt".vi havde et par dejlige dage i Monaco, hvor osse Helle dukkede op. Vi ville nu ud på Napoleons ruten, den vej han drog med sine 1000 mand og heste, da han prøvede at genvinde magten efter sit ophold på Elba.det var en tur ad stejle bjergveje og gennem det, af franskmændene kaldet det franske Grand Canyon,og det er bestemt flot og kan sagtens måle sig med USAs bare i miniformat. Vi kørte ad snørklede smalle veje,der var så smalle,at ikke en cyklist kunne passere. Vi listede om hjørner for pludselig at holde køler mod køler med en turistbus. Nu var gode råd dyre, men det var åbenbart ikke noget problem for chaufføren,der uden tøven bakkede til han stødte på en vigeplads,så vi roligt kunne køre videre. Nu begyndte vi at længes efter havet, så vi satte kurs mod Atlanterhavet. Med os kom osse regnvejret, det var jo ellers noget, vi blot hørte om, når vi havde kontakt med Dk. Da vi havde spist os mætte i muslinger i La Rochelle faldt vort blik på Auvergne, et landskab der for mio. af årsiden bestod af sprudlende vulkaner. Et fantastisk landskab, hvor man stadig kan naturens gang gennem mio.år. Herefter gjaldt det Jurabjergene,hvor vi lige nu har slået os ned for et par dage. Frankrig har de dejligste camppladser til ingen penge. Den ene bedre end den anden,men alle hel eller halvtomme. "Krisen kradser", siger man. I morgen går det videre, hvorhen vides ikke,men I hører fra os, når cyberspace byder sig til. Tak for alle hilsner

Korsika er bestemt et besøg værd

De gamle grækere kaldte Korsika "Bjergene på havet" og man må give dem ret. Det er et af europas smukkeste steder. Man kører langs klippesprængte kyster af de smalleste veje, hvor man ikke tror, det er muligt, at to campere eller en bus kan passere hinanden, men det lykkes hver gang, man kører med udsigt til azurblåt hav kranset af de flotteste hvide sandstrande med det dejligste kølige vand. Sæsonen er ikke rigtgt begyndt, så vi slår os ned på mennesketomme strande og nyder sol og vand. Vi har gjort øen fra syd til nordspidsen, hvor vejene var endnu smallere. Vi tør ikke tænke på at være her i sæsonen. Allerde nu vrimler det med tyskere som den allerstørste gruppe, men franskmændene har osse blik for deres dejlige ø. Mange på øen taler om, at de kan mærke krisen. Campingpladserne er halvtomme for ikke at sige heltomme. Vi har undertiden været den eneste camper på pladsen. I skrivende stund sidder vi på østsiden tæt ved byen Basti på en vidunderlig plads. Vi ligger lige ud til havet og selvom solen har snydt os i nogle dage,har vi badet.Vi sidder ved deres internetpunkt, vi har sat vasketøj over så derfor går tiden lige nu med skriverier. Mandag drager vi øst på, hvor vi snupper færgen til Nice. Cathrine og Kristian venter os i Monaco. Derefter videre gennem Provence, vi vil lige udforske Napoleons ruten. Vi har jo undret over at denne lille ø forstrer en så stor personlighed. Men sådan er det jo med at rejse, man bliver opmærksom på forhold, mennesker m.m., som man fårlyst til at vide mere om. Det hele bliver lidt mere nærværende, når man har stået på stedet. Det var alt for nu vaketøjet kalder.