lørdag den 26. december 2009

Jul og Nytår i Farum 2009

Det er dog utroligt som tiden går - men det har den jo altid gjort endda helt af sig selv.

Efter hjemkomsten fra Sverige blev det en slags hverdag igen, og det er jo osse rart med lidt stilstand i rejseaktiviteten.. Vi gik i gang med at undervise vor to gamle EDB hold. Sidst i november stoppede vi med at undervise i Hjallesedatastué. Men vore elever ville så gerne fortsætte, så medio januar skal vi mødes for at finde ud af at fortsætte i lidt mere privat regi.

Da vi stak næsen indenfor i huset i Bellinge efter at have været væk hele sommeren fik vi en ubehagelig opdagelse. Husét lugtede af fugt og et par støvler, der skulle findes frem ligne et par lodne pelsdyr helt hvide af mug. Det kan nok være vi fik hidkladt VVS mand og forsikring. for at få klaret problemet. Resultat: en tilstoppet brønd, hvor trærødder havde spærret for udløb og fugt i gulvet i soveværelset. Gulvet blev brækket op og Helge og jeg slog lejr i stuen på et par madrasser - og der camperer vi stadig, idet der, ja, jeg havde nær sagt, selvfølgelig var diskussion med forsirkringselskabet. Det er godt, vi er vant til campinglive, for så længe disskussionen står på med forsikringsselskabet, kan vi ikke rigtig komme videre.

Julen har vi tilbragt i Farum, hvor vi holdt Julaften hos mit barnebarn Cathrine, hendes mand Kristian og så famliens yngste barnebarnet Victoria på snart to år m.fl.. Det blev en rigtig dejlig familieaften med rigeligt med andesteg, flæskested og Ris á la mande, dans om juletræet, og hvad der hører sig til en sådan dejlig aften. 1.juledag havde vi julefrokost her i huset, så nu 2. juledag slapper vi af og nyder vores julegaver bl.a. en dejlig lille smart PC, som jeg fik af Helge.

Hov, jeg havde nær glemt at fortælle at Helge i november var inviteret til Egypten og Jordan af min svigersøn Per. Det blev en rigtig mandetur, hvor de så en masse og fik grint af hinandens vitser m.m. Det var to friske fyre Helle og jeg hentede i lufthavnen i slutningen af november.

Vi har fornøjelsen, at mange foreninger og klubber har haft lyst til at høre vores foredrag om
"Livet er herligt" Vi har fået dejlig respons, og det føles rigtig dejligt, når man mærker, at det giver folk livsmod og lyst til at opleve nyt. A vi så oven i købet får komplimenter om, at det er meget professionelt, det viser, bliver vi selvfølgelig rigtig glade. Der venter yderlig to foredrag i de kommende måneder, så sig ikke, at det er trivielt at være pensionist.
Nu skal vi holde Nytårsaften med lidt særligt at spise og drikke og så går det mod lysere tider og måske endnu et lang Campertur. d.v.s. Helge har jo sin båd, som jo ikke må helt forfalde, så den skal han vel have gjort sejlklar - selv om alle de mange dejlige hilsner fra USA får det til at krible i en for at komme af sted endnu engang. Og hver gang regner vi så med, at det bliver den sidste, man smutter over dammen. Men nu får vi se. Desværre har vi lige fået mail fra Peter Hansen i Wisconsin, at han lige netop nu har solgt vores camper.