Hjemme igen

Jamen haløjsa!
Vi er da kommet hjem og har været det siden søndag d. 18. juli. Men forinden vi kørte bilen på dansk jord, var vi en tur i Slovenien, hvor vi fandt en rigtig dejlig plads v. byen Vransko. I byen fandtes et motorcykel museum. Museet var et enmands værk. Manden, der er arkitekt af uddannelse, havde samlet en masse gamle motorcykler og udstillet dem rigtig flot. Da vi talte med manden, roste vi samlingen, men vi syntes nu godt nok, at han manglede en cykel i sin samling. "Nåh!", sagde han lidt undrende:" hvad er det for en?" Som danskere var vi selvfølgelig nødt til at nævne Nimbussen. "jamen, sådan en har jeg da, den står bare i garagen, for den kører jeg på hver dag en Nimbus fra 1938", lød det lakoniske svar. Helge og jeg voksede flere cm. af stolthed på nationens vegne.  Nå, men vi måtte jo videre nordpå, så vi satte kurs mod Østrig, hvor vi igen igen fandt en herlig plads hos et hollandsk ægtepar, der for tre år siden havde slået sig ned som campingplads ejere. Man kan godt ane, at det er smalhals rundt omkring i Europa for selv om det efterhånden var højsæson i div. lande, var der mere eller mindre tomt på campingspladserne.
Benzinen er lidt pebret, men til gengæld er maden langt billigere end i 'DK og du milde, hvor er frugt billigt, Så vi mæskede os i kirsebær, ferskner, abrikoser m.m.
Inden vi forlod hollænderne, skulle vi beslutte os for, hvilken vej der skulle føre os hjemad. Vi havde siden vi forlod Italien ikke kørt på motorveje og vi ville osse gerne undgå de tyske, så vi slog et slag ind i Ungarn, hvor vi slog lejr ved Balleton søens nordlige bred. Ungarn var bestemt ikke noget at skrive hjem om, så vi forlod hurtigt Ungarn og fortsatte hjemturen gennem en masse små tyske byer for til sidst at køre langs Østersøkysten og lige pludselig var vi sør'me i Flensborg. Skulle vi tage et besøg hos Fleggaard? Da vi så, at folk stod i kø for overhovedet at komme ind i butikken, betakkede vi os og fortsatte mod Süder Lügum, hvor vi ville se en campingbutik. Den viste sig at lukke kl. 14, men nu dukkede en Fleggaard butik op igen, så nu kunne vi få købt lidt øl og vand. Du gode gud, hvor der handles ved grænsen. Jeg tror, at hvis skatteministeren satte sig derned med et kasseapp. ville det skæppe godt i kassen. Det er jo ikke bare til en enkelt fest, danskerne køber, nej, det er hele trailere fulde af vin, øl,vand m.m. der suser tilbage mod Danmark. Vi var lidt spændte på alt det der med grænsekontrol, som vi havde læst om på vor Ipad. Der var ikke skyggen af hverken toldere el. politi, der hvor vi kørte over. Så mon ikke div. forbrydere kan finde en grænseovergang, hvor de ikke behøver at frygte den danske kontrol. Det er da ren parodi, det DF har fået tromlet igennem.Vi nåede Bellinge ved 18tiden efter 11 indholdsrige uger. Jo Livet er herligt, vi må snart af sted igen...

Albanien er fantastisk,folk er så venlige og hjælpsomme.



En dejlig strand på øen Murter i Kroatien, vi lå lige ned til vandet.

Jo,vi er her endnu - der er som nævnt langt mellem WIFI stederne men i dag lykkedes det her i Kroatien.

Kaffemix hos den græske familie

Vi fortsatte fra Pellepones mod Evia hvor vi endte på nordligste punkt, troede vi da,for da vi spurgte os for hos et par Italienere grinte de og sagde, at de havde faktisk heller vidste,hvor de var indtil for et øjeblik siden. Det viste sig,at vi var landet på østsiden af Evia,og der var kun den samme vej tilbage. Vi blev enige om at tage færgen fra nordspidsen af øen over til fastlandet.vi overnattede ved kajen, og tro det eller ej, vi kom over med en færge kl 7.00.Vel ovre fandt vi et sted at spise vores morgenmad. Nu gik turen mod Meteora,stedet hvor munke og nonner har bygget deres klostre på spidsen af bjergtinderne. Der er vist nogle af begge slags tilbage oppe på klipperne,men vi så dem nu ikke. Til gengæld fandt vi den herligste overnatningsplet, man kan tænke sig Ejeren gav os beredvilligt lov til at overnatte.Vi nød aftensolen og vores mad,da der dukkede tre grækere op og inviterede på morgenkaffe kl.9.vi takkede ja og krøb til køj så tæt på stjernerne,som man kan komme.Det var fantastisk. Morgenkaffen var lidt af en prøvelse altså kaffen.Ægteparret og datteren, som vi døbte hende kunne kun græsk, de anede ikke hvad Dania eller Danmark var.Datteren var fårehyrde - ja, det var et indblik i en helt anden verden.
Nå vi skulle videre. Vi overvejede,hvilken vej og endte med at sætte kurs mod Albanien. Først skulle vi jo over grænsen,men det gik uden problemer.
Det var underligt at køre i et land, hvor alle kikkede efter os.Vi følte os som opdagelserejsende,hvor de indfødte stiftede måbende på de mærkelige mennesker,der entrede deres land. det var kun venlige blikke ogvinken, der mødte os. Nu havde vi jo hørt alverdens historier,så vi ville finde en campingplads.Den første var så lille, at vores bil slet ikke kunne komme derind.ved den næste i byen Hera var ikke meget bedre, men de driftige fyre,der havde startet pladsen fire stk. Var meget venlige, vi kunne da bare holde ude foran på vejen og så benytte deres faciliteter. Et brusebad,der bestod af et platicforhæng man bare gik om bag.Toilettet var som sådanne er på disse kanter. De havde osse restaurant,så vi kunne bare bestille. Efter 2 1/2 time kom maden. Nogle hårdt grillede stykker svinekød,nogle kolde pommefrittes og salat. Vi var enige om,at de fire fyre havde planer om the big bussines og så havde raflet om,hvem der skulle være kok o.s.v.Næste morgen kl 7 var de i gang på stranden med at sætte et halvt hundrede parasoller op.Vi ønskede dem held og lykke med forretningen og drogvidere nord på.
Efter endnu en overnatning nåede vi Montenegro.Der var dejligt, og vi landede på en campingplads, hvor ejeren havde venner i Næstved, ja sådan er verden så lille.
Nu ind i Kroatien her kunne vi opleve, hvad det betyder,hvis el. når Danmark genindføre grænsekontrol ,det tog rigtig nok sin tid at komme ind i Kroatien.Første overnatning var en dejlig plads,men vi lå lidt langt fra vandet over 200m. Vi er jo blevet forvænte, så vi rykkede teltpælene op næste morgen for at finde et bedre domicil.Det lykkedes til fulde, så vi har tilbragt en herlig weekend blot 50 m. stranden på halvøen Murter.
Hovsa, jeg har da nær glemt at fortælle jer om stormvejret den sidste nat i Grækenland.det var jo lidt rigeligt varmt, da vi krøb til køjs på en ikke autoriseret plads.Midt om natten
vågnede vi ved ordentlig smæld. Den øverste frontrude var brækket. Helge er jo mand for næsten hvad som helst,så næste formiddag blev brugt til at udbedre sskaden ved hjælp af gaffatape og knold og tot lim,så vi blev da kørende igen og det er vi stadig. Hvornår I hører fra os igen,vides ikke,tilngengæld ved vi, at vi nyder livet og har det herligt.