lørdag den 26. januar 2008

Så gik turen over Skagerrak






2. august 2006 satte vi ud fra Odense havn med Norge som mål. Det var min første lange sejltur, så jeg var lidt spændt ikke mindst på turen over Skagerrak.
Men først kurs mod Samsø, Grenå og så Fredrikshavn. Det kan nok være det stormede, så vi måtte kæmpe for at komme i havn i Fr.havn. Efter to dage i Fr.havn satte vi ud mod Norge. En pragtfuld sejltur på 22 timer for motor og ikke en vind, der rørte sig. Tidlig næste morgen oplevede vi en fantastisk solopgang , jeg har i hvert fald aldrig set magen til. Vi nåede Arendal og fik fundet en dejlig ankerplads i en stille vig. Vi sejlede rundt i Norge, rundede Norges sydligste punkt Lindesness og tilbage igen, besøgte venner og bekendte for derefter at sætte over Oslofjorden til Sverige. Her sejlede vi i den svenske Skærgård til Marstrand og så kurs mod Frederikshavn. 2. oktober var vi tilbage i Odense efter to dejlige måneder med høj sol og en sensommer af de sjældne. Nu skulle båden på land og vi måtte vente til næste sommer med at komme ud på vandet.






Ingen kommentarer: