Jamen haløjsa!
Vi er da kommet hjem og har været det siden søndag d. 18. juli. Men forinden vi kørte bilen på dansk jord, var vi en tur i Slovenien, hvor vi fandt en rigtig dejlig plads v. byen Vransko. I byen fandtes et motorcykel museum. Museet var et enmands værk. Manden, der er arkitekt af uddannelse, havde samlet en masse gamle motorcykler og udstillet dem rigtig flot. Da vi talte med manden, roste vi samlingen, men vi syntes nu godt nok, at han manglede en cykel i sin samling. "Nåh!", sagde han lidt undrende:" hvad er det for en?" Som danskere var vi selvfølgelig nødt til at nævne Nimbussen. "jamen, sådan en har jeg da, den står bare i garagen, for den kører jeg på hver dag en Nimbus fra 1938", lød det lakoniske svar. Helge og jeg voksede flere cm. af stolthed på nationens vegne. Nå, men vi måtte jo videre nordpå, så vi satte kurs mod Østrig, hvor vi igen igen fandt en herlig plads hos et hollandsk ægtepar, der for tre år siden havde slået sig ned som campingplads ejere. Man kan godt ane, at det er smalhals rundt omkring i Europa for selv om det efterhånden var højsæson i div. lande, var der mere eller mindre tomt på campingspladserne.
Benzinen er lidt pebret, men til gengæld er maden langt billigere end i 'DK og du milde, hvor er frugt billigt, Så vi mæskede os i kirsebær, ferskner, abrikoser m.m.
Inden vi forlod hollænderne, skulle vi beslutte os for, hvilken vej der skulle føre os hjemad. Vi havde siden vi forlod Italien ikke kørt på motorveje og vi ville osse gerne undgå de tyske, så vi slog et slag ind i Ungarn, hvor vi slog lejr ved Balleton søens nordlige bred. Ungarn var bestemt ikke noget at skrive hjem om, så vi forlod hurtigt Ungarn og fortsatte hjemturen gennem en masse små tyske byer for til sidst at køre langs Østersøkysten og lige pludselig var vi sør'me i Flensborg. Skulle vi tage et besøg hos Fleggaard? Da vi så, at folk stod i kø for overhovedet at komme ind i butikken, betakkede vi os og fortsatte mod Süder Lügum, hvor vi ville se en campingbutik. Den viste sig at lukke kl. 14, men nu dukkede en Fleggaard butik op igen, så nu kunne vi få købt lidt øl og vand. Du gode gud, hvor der handles ved grænsen. Jeg tror, at hvis skatteministeren satte sig derned med et kasseapp. ville det skæppe godt i kassen. Det er jo ikke bare til en enkelt fest, danskerne køber, nej, det er hele trailere fulde af vin, øl,vand m.m. der suser tilbage mod Danmark. Vi var lidt spændte på alt det der med grænsekontrol, som vi havde læst om på vor Ipad. Der var ikke skyggen af hverken toldere el. politi, der hvor vi kørte over. Så mon ikke div. forbrydere kan finde en grænseovergang, hvor de ikke behøver at frygte den danske kontrol. Det er da ren parodi, det DF har fået tromlet igennem.Vi nåede Bellinge ved 18tiden efter 11 indholdsrige uger. Jo Livet er herligt, vi må snart af sted igen...
Vi er da kommet hjem og har været det siden søndag d. 18. juli. Men forinden vi kørte bilen på dansk jord, var vi en tur i Slovenien, hvor vi fandt en rigtig dejlig plads v. byen Vransko. I byen fandtes et motorcykel museum. Museet var et enmands værk. Manden, der er arkitekt af uddannelse, havde samlet en masse gamle motorcykler og udstillet dem rigtig flot. Da vi talte med manden, roste vi samlingen, men vi syntes nu godt nok, at han manglede en cykel i sin samling. "Nåh!", sagde han lidt undrende:" hvad er det for en?" Som danskere var vi selvfølgelig nødt til at nævne Nimbussen. "jamen, sådan en har jeg da, den står bare i garagen, for den kører jeg på hver dag en Nimbus fra 1938", lød det lakoniske svar. Helge og jeg voksede flere cm. af stolthed på nationens vegne. Nå, men vi måtte jo videre nordpå, så vi satte kurs mod Østrig, hvor vi igen igen fandt en herlig plads hos et hollandsk ægtepar, der for tre år siden havde slået sig ned som campingplads ejere. Man kan godt ane, at det er smalhals rundt omkring i Europa for selv om det efterhånden var højsæson i div. lande, var der mere eller mindre tomt på campingspladserne.
Benzinen er lidt pebret, men til gengæld er maden langt billigere end i 'DK og du milde, hvor er frugt billigt, Så vi mæskede os i kirsebær, ferskner, abrikoser m.m.
Inden vi forlod hollænderne, skulle vi beslutte os for, hvilken vej der skulle føre os hjemad. Vi havde siden vi forlod Italien ikke kørt på motorveje og vi ville osse gerne undgå de tyske, så vi slog et slag ind i Ungarn, hvor vi slog lejr ved Balleton søens nordlige bred. Ungarn var bestemt ikke noget at skrive hjem om, så vi forlod hurtigt Ungarn og fortsatte hjemturen gennem en masse små tyske byer for til sidst at køre langs Østersøkysten og lige pludselig var vi sør'me i Flensborg. Skulle vi tage et besøg hos Fleggaard? Da vi så, at folk stod i kø for overhovedet at komme ind i butikken, betakkede vi os og fortsatte mod Süder Lügum, hvor vi ville se en campingbutik. Den viste sig at lukke kl. 14, men nu dukkede en Fleggaard butik op igen, så nu kunne vi få købt lidt øl og vand. Du gode gud, hvor der handles ved grænsen. Jeg tror, at hvis skatteministeren satte sig derned med et kasseapp. ville det skæppe godt i kassen. Det er jo ikke bare til en enkelt fest, danskerne køber, nej, det er hele trailere fulde af vin, øl,vand m.m. der suser tilbage mod Danmark. Vi var lidt spændte på alt det der med grænsekontrol, som vi havde læst om på vor Ipad. Der var ikke skyggen af hverken toldere el. politi, der hvor vi kørte over. Så mon ikke div. forbrydere kan finde en grænseovergang, hvor de ikke behøver at frygte den danske kontrol. Det er da ren parodi, det DF har fået tromlet igennem.Vi nåede Bellinge ved 18tiden efter 11 indholdsrige uger. Jo Livet er herligt, vi må snart af sted igen...
