Først en tak til alle, der har bidraget med gode råd og nyttige vink til os under vejs - det glæder os, at man læser vor blog.
Det er dog utroligt, hvad man kan opleve i det såkaldte Guds eget land. Lejrkontoret bad os i aftes om at checke før vi drog af sted. Vi fik oplyst, at vi godt kunne køre ad vejen syd på. Men vi endte midt i en god gang snestorm. Da vi følte at benzinmåleren mistænkeligt nærmede sig nul, stoppede vi oppe i bjergene ved en tank, hvor det meste af anlægget var ude af drift, dog var der en pumpe igang. Vi snuppede en tår kaffe og blev advaret om vejret forude sne og tornado i Denver. Vi havde netop sat GPS på Denver, så det fik vi lavet om i en fart. Vi sneglede os nu sydvestpå istedet, og nåede i god behold ud af udvejret. Vi fik tanket om endnu en gang. "Benzindamen" kunne berette om, at måske kom tornadoen imod os og at den lige havde ryddet et hospital på sin vej. Det var kun et minut siden, så ingen vidste, hvor mange menneskeliv, det havde kostet. Jeg spurgte hende, hvad man egentlig skulle gøre, hvis man så en tornado i det fjerne. "Skynd jer ned i en grøft", lød det lakoniske svar. Nå vi speedede op og kørte direkte mod vest. Her mødte os et strålende solskin og sommeren var tilbage.Nu sidder vi i vores hule her i Utah og tænker på at krybe til køjs og samle kræfter til en ny dags oplevelser. Mange af jer der hjemme skal jo snart op , så go' morgen til jer- vi glæder os til at høre fra jer.Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar