Via Oregon til Canada

Nu er det da vist på tide, at vi lader høre fra os. I kunne jo tro, at vi var faret vild herovre eller det, der var værre. Nej, vi er her endnu men har ikke været steder, hvor det er lykkedes os at få gang i computeren. Lige nu sidder vi i en luksusvilla af første klasse ved den tiende reneste sø i verden ifgl. National Geographic. Men inden vi nåede så langt, har vi oplevet en masse. Fra San Francisco satte vi kurs nordpå mod Oregon og Canada. Vi kørte ad landeveje, der bragte os op til skyerne og ned igen. Vi oplevede et tordenvejr - ja det er jo USA, så selvfølgelig har vi aldrig oplevet det større - men flot var det. Kirsebærrerne er stadig uforlignelige både moreller og de sorte. Der glider stadig et halvt kilo ned om dagen - de gule er de bedste. Varmen var begyndt at være lidt trykkende om natten især, så vi glædede os over at komme nordpå.

På vej nordover passerede vi Crater Lake, en sø så blå, at selv verdens bedste turistforening kunne ikke have malet den mere blå - ja, den var virkelig noget for sig. I øvrigt indeholdt søen så meget vand, at lukkede man vandet ud i hele Californien ville vandstanden være 14 cm. over hele staten. Vi overnattede i en park ved søen. Det var 4. juli, men det mærkede vi ikke noget til, da det var forbudt at brænde fyrværkeri af inde i parken (brandfare), til gengæld var vi ved at blive ædt af myg - men vi overlevede takket været myggespray.
5. juli op og af sted til nye oplevelser. Det er da helt utroligt, hvad Vorherre har sørget for, at Amerikanerne har af flot og mærkelig natur. Lige pludselig dukker der et område op, som ikke består af andet end lava, som er væltet op af jorden for årtusinder siden, og nu ligger hulter til bulter langs landevejen. Nogle hundrede miles længere fremme bliver vi præsenteret for en forstenet skov af Gingo Bilobatræer.


Det er altid lykkedes os at finde ly for natten nogen gange nemmere end andre. Efter en god morgenmad gjorde vi klar til dagens tur.
Vi var nu i Oregon og besluttede, at vi ville beære Canada med vort besøg og så besøge Helges bekendt Bjørn, der forlod Odense som ganske lille dreng for at flytte til New Zealand med sine forældre. Bjørn har nu tilbragt det sidste 40-50 år i Canada.




Det er her luksusvillaen kommer ind. Bjørn og hans kone Pat ejer denne herlighed af et hus ved søen. De bruger huset til udlejning, men da det lige var tomt, kunne vi bo der, til vi skulle videre. Nu nyder vi livet, bader i søen, sejler i kajak og sover i en rigtig seng, ja, livet er herligt.

Vi skal nok lade høre fra os næste gang der er pcmulighed. Tak for alle hilsner, de bliver modtaget med taknemlighed.