Som tiden da går, ja faktisk helt af sig selv. Nu har vi allerede været en lille uge hos Kristian og Cathrine og deres to piger Victoria, 5 år og Isabella knap 2 år et par herlige piger som forstår at boltre sig i pølen med badedyret, ja for nu er vejret pludslig noget, vi ikke behøver at bekymre os om.
Sidste fredag havde vi lige pludselig fået nok af det nordvestlige Italien.
Vi besluttede dog at snuppe endnu en campingplads på vej til Cathrine. Vi fandt en i bogen ved havet lige vest for Genova og vi ville køre langs havet. Men du milde himmel efter nogle km. havde vi fået nok af biler, motorcykler , skrigende unger, fortravlede mænd, der for rundt mellem køretøjer og afrikanere, der ville vaske bilruder, så vi tog sigte af et motorvejsskilt, og vejen der førte til campingpladsen. Men det, der mødte os, vi havde aldrig set noget lignende, så nu gjaldt blot om at komme til Frankrig. Vi sigtede efter Nice og uden om Monaco var i hvert fald helt sikre på. Vi kunne begge huske, hvordan vi sidste sommer turnerede rundt i tunlerne under Monaco. Hov, nu var vi lige ved Cathrine, så vi slog på tråden, og vi måtte da endelig skynde os at komme. 15 minutter senere blev vi modtaget med åbne arme af familien Holm med de to piger stormende kom os i møde."Hej oldefine og Oldemoms", lød det fra Victoria, mens lille Isabella forsigt vinkede os velkommen. Vi har nu været her næsten uge, men nomadefolket må jo videre, osse selv om, det er verdens bedste campingplads, vi nu må forlade.
Vi har nyt hver en dag, samværet med Kristian og Cathrine og de to skønne unger. Vi har boltret os i pølen, nydt udsigten, ja, det hele.
Vi vil nu sigte mod Atlanterhavskysten og så dreje nord på - men alt det skal vi holde jer a'jour med, efterhånden som vi kommer frem, og nettet fungerer. Tak for hilsner undervejs.
Sidste fredag havde vi lige pludselig fået nok af det nordvestlige Italien.
Vi besluttede dog at snuppe endnu en campingplads på vej til Cathrine. Vi fandt en i bogen ved havet lige vest for Genova og vi ville køre langs havet. Men du milde himmel efter nogle km. havde vi fået nok af biler, motorcykler , skrigende unger, fortravlede mænd, der for rundt mellem køretøjer og afrikanere, der ville vaske bilruder, så vi tog sigte af et motorvejsskilt, og vejen der førte til campingpladsen. Men det, der mødte os, vi havde aldrig set noget lignende, så nu gjaldt blot om at komme til Frankrig. Vi sigtede efter Nice og uden om Monaco var i hvert fald helt sikre på. Vi kunne begge huske, hvordan vi sidste sommer turnerede rundt i tunlerne under Monaco. Hov, nu var vi lige ved Cathrine, så vi slog på tråden, og vi måtte da endelig skynde os at komme. 15 minutter senere blev vi modtaget med åbne arme af familien Holm med de to piger stormende kom os i møde."Hej oldefine og Oldemoms", lød det fra Victoria, mens lille Isabella forsigt vinkede os velkommen. Vi har nu været her næsten uge, men nomadefolket må jo videre, osse selv om, det er verdens bedste campingplads, vi nu må forlade.
Vi har nyt hver en dag, samværet med Kristian og Cathrine og de to skønne unger. Vi har boltret os i pølen, nydt udsigten, ja, det hele.
Vi vil nu sigte mod Atlanterhavskysten og så dreje nord på - men alt det skal vi holde jer a'jour med, efterhånden som vi kommer frem, og nettet fungerer. Tak for hilsner undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar