onsdag den 24. juni 2015

Lige en mellemlanding i Bellinge

Efter herlig tur rundt i det jyske landede vi i går eftermiddags i Bellinge ikke for at tanke op, næh bare for noget så prosaisk som at vaske tøj og give vognen en omgang med en god gammeldags støvsuger. Og hvad sker? Solen viser sig fra en skyfri himmel, og det må man jo udnytte, mens den er der. Så i stedet for oprydning i camperen blev det til en eftermiddag på terrassen. Men i dag er det heldigvis arbejdsvejr, så vi kan blive klar til at sætte kurs mod Farum og videre til Sverige.