Nå! Billeder alene gør det vel ikke, så nu må I høre lidt om, hvad der hændt siden sidst. I Cahors var vi begyndt at fable om en plads, vi havde været på i Bretagne for to år siden og om verdens bedste Poisionaire på dansk fiskeforretning - men det lyder nu af mere på fransk. I hvert fald emmer det af skalddyr og andre lækkerier. Nu er Frankrig langt støre end man regner med, så det var alligevel en tur på syv-otte hundrede kilometer, der ventede os.
Vi snuppede nogle overnatninger på vejen. Sidste overnatning var lidt mystisk. Fantasien havde frit spil, så vi gættede på, at den franske stat havde foræret nogle indvandere pladsen og nu var de godt i gang med at skabe sig en tilværelse som campingpladsejere. Hele familien, naboer og anden slægt og venner var ankommet, så der var rigtig leben. Vi skulle blot sove og så videre.
Hvordan var det nu lige med den campingplads. Helge havde i 2013 noteret nogle koordinater i forbindelse med, at han havde talt med tysker, som boede på pladsen. Fortrøstningsfulde kodede vi dem ind på GPSen og kørte af sted. Vi kunne overhovedet ikke huske, hvad pladsen hed. Da vi nærmede os målet, kikkede jeg i vor campingbogfor at se, om der ikke var en plads med nogenlunde samme koordinater, jo mindsantenvi holdt næsten lige ved pladsen og i bogen kunne jeg læse, at pladsen havde nye sanitære forhold men ikke vindtætte, og det kunne jeg huske fra sidste, så vi var altså landet det rigtige sted.
De kære mennesker, der ejede pladsen, kunne endda huske os. Vi indtog vor gamle plads i silende regn og resten af dagen gik med indendørs sysler d.v.s læsning,spil på Ipad og Facetime snak med familien.
I dag vågnede vi op stil strålende sol. Efter herligt morgenmad med alt, hvad dertil hører af blødkogt æg, grapefrugt m.m. Så af sted til fiskeforretning og det store supermarked Leclerc. Vi ville gerne have bragt et billede fra fiskeforretningen, men jeg kunne ikke få lov til at tage et, så I må nøjes med
billedet af deindkøbte jomfruhummere - som smagte fantastisk. Det er nok ikke det eneste kg. vi indtager her på stedet. Nu vil vi nyde livet her i Guerande, håber I får sol og sommer derhjemme.
Vi snuppede nogle overnatninger på vejen. Sidste overnatning var lidt mystisk. Fantasien havde frit spil, så vi gættede på, at den franske stat havde foræret nogle indvandere pladsen og nu var de godt i gang med at skabe sig en tilværelse som campingpladsejere. Hele familien, naboer og anden slægt og venner var ankommet, så der var rigtig leben. Vi skulle blot sove og så videre.
Hvordan var det nu lige med den campingplads. Helge havde i 2013 noteret nogle koordinater i forbindelse med, at han havde talt med tysker, som boede på pladsen. Fortrøstningsfulde kodede vi dem ind på GPSen og kørte af sted. Vi kunne overhovedet ikke huske, hvad pladsen hed. Da vi nærmede os målet, kikkede jeg i vor campingbogfor at se, om der ikke var en plads med nogenlunde samme koordinater, jo mindsantenvi holdt næsten lige ved pladsen og i bogen kunne jeg læse, at pladsen havde nye sanitære forhold men ikke vindtætte, og det kunne jeg huske fra sidste, så vi var altså landet det rigtige sted.
De kære mennesker, der ejede pladsen, kunne endda huske os. Vi indtog vor gamle plads i silende regn og resten af dagen gik med indendørs sysler d.v.s læsning,spil på Ipad og Facetime snak med familien.
I dag vågnede vi op stil strålende sol. Efter herligt morgenmad med alt, hvad dertil hører af blødkogt æg, grapefrugt m.m. Så af sted til fiskeforretning og det store supermarked Leclerc. Vi ville gerne have bragt et billede fra fiskeforretningen, men jeg kunne ikke få lov til at tage et, så I må nøjes med
billedet af deindkøbte jomfruhummere - som smagte fantastisk. Det er nok ikke det eneste kg. vi indtager her på stedet. Nu vil vi nyde livet her i Guerande, håber I får sol og sommer derhjemme.
