Nu er det vist på tide, vi giver lyd fra os igen. Men tiden iler, selv om den stadig bare går, som den altid har gået. Fra Solvang satte vi kurs mod Hearst Castle en fantastisk historie om en drengedrøm, der blev udlevet af bladkongen William Hearst. Han havde i sin barndom på en dannelsesrejse med sin mor set alt det Europa havde at byde på i form af slotte og antikke skulpturer. Han byggede sit eget slot på en bakketop og hentede antikke ting hjem fra Europa. I dag besøges slottet af millioner af turister, der vil opleve dette storslåede byggeri på en bakketop i Californien.
Videre nordpå langs Stillehavet, et stop for at iagttage en flok dovne søelefanter på stranden, der var en kæmpe flok. Midt i menneskemyldret stødte vi på en familie fra Allerød, ja, verden er dog blevet lille. Om aftenen kunne vi ikke finde plads nogen steder. Vi havde ganske overset, at det var weekend. Vi stoppede ved en restaurant og spurgte, om vi måtte holde på deres Pplads. Det var ok. Farligt var det ikke, for vi så, at Sheriffen havde til huse lige ved siden af restauranten. Næste morgen satte vi kurs mod Menlo Park, hvor Helges kusine bor. Vi tilbragte nogle hyggelige dage hos hende, hvor vi sov i en rigtig seng, alligevel glædede vi os til at komme tilbage i vort lille motorhome og til at komme videre. Men hvor er amerikanerne dog søde, hjælpsomme og gæstfrie, vi har da vist noget at lære af dem. Turen over "Golden Gate Bridge" var et must. Da vi kørte over, talte vi om, hvor mange film vi havde set, hvor turen gik over denne bro, og nu var det altså bare os to, der kørte over. Vi drog videre og fandt gode campingpladser, dog skulle vi jo altid have en pull thru plads. Et sted havde de ikke nogen, men det er ikke noget problem, "jeg har nogen, der kan hjælpe med at skubbe den ind", lød campingfatters svar. Straksmyldrede der 4-5 drenge frem, der skubbe vognen på plads, så vi næste morgen, blot kunne trille videre.Vi har nu kørt ad highway 1 i 100-vis af miles.Det er USA skønneste vej. Vi har snoet os langs Stillehavet, vi har studeret Redwoods, vi har spist os mætte i dejlige friskplukkede kirsebær, vi har spist oceaner af rejer og hygget os om aftenen på campingpladsen med kølig hvidvin. "That's life" og vi nyder det i fulde drag.
Videre nordpå langs Stillehavet, et stop for at iagttage en flok dovne søelefanter på stranden, der var en kæmpe flok. Midt i menneskemyldret stødte vi på en familie fra Allerød, ja, verden er dog blevet lille. Om aftenen kunne vi ikke finde plads nogen steder. Vi havde ganske overset, at det var weekend. Vi stoppede ved en restaurant og spurgte, om vi måtte holde på deres Pplads. Det var ok. Farligt var det ikke, for vi så, at Sheriffen havde til huse lige ved siden af restauranten. Næste morgen satte vi kurs mod Menlo Park, hvor Helges kusine bor. Vi tilbragte nogle hyggelige dage hos hende, hvor vi sov i en rigtig seng, alligevel glædede vi os til at komme tilbage i vort lille motorhome og til at komme videre. Men hvor er amerikanerne dog søde, hjælpsomme og gæstfrie, vi har da vist noget at lære af dem. Turen over "Golden Gate Bridge" var et must. Da vi kørte over, talte vi om, hvor mange film vi havde set, hvor turen gik over denne bro, og nu var det altså bare os to, der kørte over. Vi drog videre og fandt gode campingpladser, dog skulle vi jo altid have en pull thru plads. Et sted havde de ikke nogen, men det er ikke noget problem, "jeg har nogen, der kan hjælpe med at skubbe den ind", lød campingfatters svar. Straksmyldrede der 4-5 drenge frem, der skubbe vognen på plads, så vi næste morgen, blot kunne trille videre.Vi har nu kørt ad highway 1 i 100-vis af miles.Det er USA skønneste vej. Vi har snoet os langs Stillehavet, vi har studeret Redwoods, vi har spist os mætte i dejlige friskplukkede kirsebær, vi har spist oceaner af rejer og hygget os om aftenen på campingpladsen med kølig hvidvin. "That's life" og vi nyder det i fulde drag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar