Ja, det går stadig fremad, og bilen vil osse stadig kun køre fremad, men det går fint. Turen er stadig rig på oplevelser osse af de mere ualmindelige. Søndag kørte vi fra St. George en rigtig flot Mormon by. vi besøgte deres tempel og en flink mand viste os rundt og fortalte om mormonerne. Og hvad så man så? Thorvaldsens Kristus figur stod lige pludselig foran os. De havde fået lov til at få lavet en kopi. Vi hørte en inspildning på dansk og fik en bog "Mormonernes bog", der var nu ikke noget at gøre for dem. Men det var en god oplevelse. Vort næste faste punkt var Death Valley. Vi kørte fremad for at overnatte så tæt på Death Valley som muligt. Det blev til overnatning på en Campground i Shoshone med en varm kilde, der hele tiden fyldt poolen med vand. Det var ikke særligt forfriskende, nærmest som at gå i karbad. Næste morgen gik det så til det varmeste sted i USA. Vi sneg os ad sted på nogle biveje. Det var lidt underligt at køre der ud i d
et store uvisse og vide, at vi ville ende 85 m. under havoverfladen og på det varmeste sted i USA. Det var nu ellers ikke lige varme, det havde skortet på. Først gik turen op og op for så at lade os lige så stille glide ned til de 85m. under havet. Det kan nok være, vi fik varmen at mærke 52 grader,men ud skulle vi da og gå på saltet. Det var simpelthen steg hedt. Tilbage i bilen drog vi videre mod vest. Vi havde lige nu kun Stillehavet i hovedet. Alligevel ville vi ikke tage den lige vej. Nej, turen gik gennem ørkenen, hvor vi ikke mødte et menneske -- og dog lige pludselig så vi en mand i badebukser og intet andet. Vi kikkede på hinanden og tænkte som Jeppe, drømmer vi eller er vi vågne? Jo, vågne var vi- manden kikkede undrende på os, nu fik vi øje på en flyver - dog ikke en helt almindelig maskine, den var helt lydløs og stod stille i luften Nej, det var ikke en ufo, og vi led ikke af hallucinationer. It was real, som man siger herovre. Nu vendte vi os om for at se, hvor flyveren var blevet af - men den var pist væk ligesom manden. Lidt efter stødte vi på en gammel Gohst town - men manden var ikke derfra - det var han badebukser alt for moderne til. Vi kan ikke rigtig glemme ham, men vi kom dog videre og til Stillehavet. Det var lidt af en skuffelse, kun fornemmelsen af havet var der, ellers var det ikke muligt at stifte nærmere bekendtskab med havet. Vi fik dog kapret os en plads lige ved havet, men det hele var plastret til med de amerikanske kæmpe campere. I dag var dagens kulturelle oplevelse Solvang - det lille stykke plastik Danmark. Her mødte vi tre unge fyre fra Kolding, de var osse på rundtur og nød det rigtigt. Hej til Jer, hvis I læser dette og god tur hjem. Vi kører fremad et stykke tid endnu. Dagen i morgen har vi ikke rigtig styr på. men vi vil forsøge, om det kan lade sig gøre at kikke inden for på Hearst Castle. I Santa Cruz venter en niece og i Minglo Park og Vallejo venter noget af Helges familie på besøg af os. Indtil nu har vi kørt 7500 km., men vi har jo en måned endnu, så måske runder vi de 10.000.
et store uvisse og vide, at vi ville ende 85 m. under havoverfladen og på det varmeste sted i USA. Det var nu ellers ikke lige varme, det havde skortet på. Først gik turen op og op for så at lade os lige så stille glide ned til de 85m. under havet. Det kan nok være, vi fik varmen at mærke 52 grader,men ud skulle vi da og gå på saltet. Det var simpelthen steg hedt. Tilbage i bilen drog vi videre mod vest. Vi havde lige nu kun Stillehavet i hovedet. Alligevel ville vi ikke tage den lige vej. Nej, turen gik gennem ørkenen, hvor vi ikke mødte et menneske -- og dog lige pludselig så vi en mand i badebukser og intet andet. Vi kikkede på hinanden og tænkte som Jeppe, drømmer vi eller er vi vågne? Jo, vågne var vi- manden kikkede undrende på os, nu fik vi øje på en flyver - dog ikke en helt almindelig maskine, den var helt lydløs og stod stille i luften Nej, det var ikke en ufo, og vi led ikke af hallucinationer. It was real, som man siger herovre. Nu vendte vi os om for at se, hvor flyveren var blevet af - men den var pist væk ligesom manden. Lidt efter stødte vi på en gammel Gohst town - men manden var ikke derfra - det var han badebukser alt for moderne til. Vi kan ikke rigtig glemme ham, men vi kom dog videre og til Stillehavet. Det var lidt af en skuffelse, kun fornemmelsen af havet var der, ellers var det ikke muligt at stifte nærmere bekendtskab med havet. Vi fik dog kapret os en plads lige ved havet, men det hele var plastret til med de amerikanske kæmpe campere. I dag var dagens kulturelle oplevelse Solvang - det lille stykke plastik Danmark. Her mødte vi tre unge fyre fra Kolding, de var osse på rundtur og nød det rigtigt. Hej til Jer, hvis I læser dette og god tur hjem. Vi kører fremad et stykke tid endnu. Dagen i morgen har vi ikke rigtig styr på. men vi vil forsøge, om det kan lade sig gøre at kikke inden for på Hearst Castle. I Santa Cruz venter en niece og i Minglo Park og Vallejo venter noget af Helges familie på besøg af os. Indtil nu har vi kørt 7500 km., men vi har jo en måned endnu, så måske runder vi de 10.000. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar