Grand Canyon et naturligt vidunder

Vi er stadig på farten. I dag var det om at komme væk fra en slags sandstorm og en kvælende hede, som vi oplevede i går aftes i byen Page ved lake Powell. I går begyndte dagen i Grand Canyon med en helicopter tur ud over det fantastiske stykke natur. En dyb kløft der skærer sige flere hundrede meter ned og med en vidde på 20 km. mellem den nordlige og sydlige kant. Vi tilbragte to dage i Nationalparken for rigtig at studere dette vidunder med den mægtige Colorado Flod i bunden. Vi var tidligt oppe, vi skulle flyve kl. 8.00, så vi nåede kun engrapefrugt.

Efter turen besluttede vi os for en gang amerikanske pandekager som morgenmad. Det var lidt af et måltid - en cm. tykke med masser af sirup og smør. Vi var jo pæne og høflige og havde bestilt to kuverter, men bare vi dog havde nøjedes med en portion - det var mere end nok. Der er bestemt en forklaring på amerikanernes fedme - måske skulle mr. Bush hellere tage sig af portionerne på restauranterne, der serveres enorme portioner, men det er jo osse god tone at bede om en doggibag. Vi har lært det og har haft mad til næste dag på den måde. Vi var nu klar til at drage videre nordpå. Natten tilbragte vi som nævnt i Page og i morges drog vi videre mod Bryce Canyon. Ligge nu sidder vi på en dejlig Campground med udsigt til Utahs fantastiske bjerge - røde bjerge, der hele tiden skifter farve efter sollyset. Vi slutter for nu, vi skal ned at spise kylling, så vi håber, vor Microovn virker og ikke som bakgearet, der absolut ikke vil virke. Vi kører kun fremad, lige som livet.

I dag kom vi dog på afveje, da vi ikke havde plads at vende på. Men Helge den clever guy, satte bilen i bakgear med motoren i gang, og så sprang han ud og skubbede bilen igang for dog at nå

at springe på, da den var i god fart baglæns, og han klarede problemet. I morgen går turen videre fremad og hav det godt, til vi er her igen.