onsdag den 16. juli 2008

Yellowstone og videre til Montana, Wyoming og South Dakota


Vi fik sagt farvel til vor dejlige Miriam i Portland. Tre dage efter nåede vi Yellowstone. Vi må giver turistbøgerne ret, det er noget helt specielt med et besøg i Yellowstone, og det er absolut et must. Vi har kørt af snoede bjergveje, der næsten førte os op i himlen, vi stoppede dog ved de sneklædte tinder. Vi har set sprudlende geysere, der sprang hundreder af meter op i luften. Vi har vandret langs kogende svovlsøer og skuet ned i bunden af søer, der var så blå, at man skulle tro, at turistforeningen havde været på spil. Vi har set bjørn, elge, bissonokser og hjortedyr i alle afskygninger. Vi betragtede en Golden Eagle, der netop var landet med sit bytte på en mark lige ved vejen. Vi har osse oplevet mere jordnære ting af de sjove. Inde i parken ville vi i en butik , købe en fl. rødvin til aftensmaden. Vi blev bedt om at vise legitimation. Den lå i bilen, som var parkeret langt borte. Vi grinte og sagde til kassemanden, at det var da smigrende, at han mente, vi måske ikke var over 21 år. Men nej, det var ramme alvor - uden legitimation ingen rødvin. Vi spurgte herren ved siden af, om han ikke kunne købe den for os, da han havde sin legitimation, men nej så skulle chefen først hentes. Han sagde, at kun hvis han så, at manden betalte med sine egne penge og bar vinen ud af butikken kunne det lade sig gøre. Vi fik ordnet sagen og var glade over at have en fl. rødvin til aftensmaden. Ja, sådan er der så meget. Vi sov to nætter i Yellowstone og oplevede hele parken på kryds og tværs. Det er et fantastisk stykke natur. Nu gik turen videre via Montana , hvor vi i Cody var til Rodeo. Indledningen var meget flot og en hyldest til det amerikanske flag. Selve Rodeoen, var ikke noget for os. Skal jeg sige det groft, var det amerikansk kultur, når det er værst.. Herefter et lille smut i Wyoming for atter at krydse ind i South Dakota. I dag har vi kørt gennem indianerreservatet Pine Ridge, stedet hvor massakren ved Wounded Knee fandt sted i slutningen af attenhundredtallet. Indianerne slog de amerikanske styrker, men sejren fik ikke love at vare ret længe Amerikanerne vendte tilbage med fornyet styrke og dræbte 300 fredelige indianere. Massakren ved Wounded Knee er absolut en skamplet på Amerikas historie.Vi besøgte et museum med indiansk kunst og kultur og her så vi billederne fra det frygtelige slag. I skrivende stund sidder vi på en campingplads ved Badlands og i morgen forsætter turen østpå. Vi mødte i Yellowstone en gruppe Amish folk. En flok unge mænd på mellem 20 - 30 år, der har fået lov at tage ud i "verden" for at se livet. Dog må de ikke selv køre deres bil. Ligesom deres religion forbyder al mulig moderne pjank som PC, radio, telf. og biler m.m. Dette møde gav os lyst til at se deres samfund Lanesboro i Minnesota, så det er vort mål lige nu. inden vi sætter kurs mod St. Paul.
P.S. I dag har jeg kun skubbe bilen en gang - så det går fremad endnu. Lige nu kan vi ikke komme ind på TDC Email, så alle må nøjes med denne hilsen fra os.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej
Jeg har fulgt jeres tur fra bloggen. Jeg bliver helt motiveret til at tage samme tur. Men vi må hellere vente lidt da Mette skal føde om 2 mdr. Vi ønsker jer en rigtig fortsat god tur :-)
God vind. Hilsen Alle 3 1/2 fra Aalborg.