Så nåede vi Portland, Oregon 2.juli

Vi følger stadig Highway 1, og vi må give navngiverne ret, det er vel nok den smukkeste tur, man kan opleve. En natur så afvekslende, at den sjældent ses mage til. Vi besøgte "the mysterie Trees" en skov af kæmpe redwoods, så store, at man tror, det er løgn. Et af de 1000 år gamle træer giver plads til en lille "bryllupsceremonisal", hvor det er meget populært at blive viet. Andre træer var væltet for hundrede af år siden, men fortsatte med at vokse vandret. Vi fortsatte turen gennem Redwoodskoven, det kan nok være man føler sig lille bitte blandt disse skovens kæmper. Senere passerede vi "the Sealion Cave" endnu et stykke af naturens vidundere langs Highway 1. Søløver ikke blot et par stykke men i hundredvis har lejret sig på en klippe, og de laver en støj uden lige. Herefter tager man en elevator ned til en grotte i klipperne, hvor endnu flere søløver holder til. Søløve hannen udvælger sig et "harem" på en 20-25 stik. og jager dem op på en klippe, så har han travlt med at få "damerne" til at blive på klippen. Det var et utroligt stykke naturhistorie, der udspandt sig for øjnene af os. Langs vejen lykkedes det os hele tiden af finde campgrounds med plads osse til en bil, der kun kan køre fremad. På den første plads i Oregon, lød pludselig råbet "there is a bear" Vi troede, det var nogle børn, der morede sig, så vi reagerede ikke, og der kom heller ikke nogen bjørn, men da vi skulle til ro, kom campingfatter og fortalte, at vi skulle sørge for, at alt mad var forsvarligt låst nede, da der kom bjørne om natten, og iøvrigt havde der lige været en om eftermiddagen. Næste dag kunne vi i avisen læse, at en cyklist var blevet angrebet af en bjørn. Vi fortsatte nordpå til Tillamok, hvor vi drejede østpå mod Portland. Her skulle vi besøge Miriam, som jeg havde mødt på en tur på Donau i 2002. Vi tilbragte nogle dejlige dage hos hende. Hun er 89 år, men ter sig som en teenager. kører bil som var det en dødsdrom, hun cirklede rundt i. Vi var til Grillparty hos hendes søn, vi var til fyrværkeri 4. juli på havnefronten, hvor vi nød det hele fra en niende sal. Fyrværkeriet kan vi nu gøre flottere i Danmark takket være Lars Barfod, den store danske fyrværkerimester. Nu er vi på vej mod Idaho, som vi når i morgen og så sigter vi Yellowstoneparken, men det skal vi nok vende tilbage om senere.