Mandag 21. juli ankom vi til min brors sommerhus i Wheeler i Wisconsin. Stedet hvor vi for godt to måneder siden havde vort første møde med
bilen, der skulle være vores hjem gennem hele turen. Vi havde en dejlig tur til Wisconsin, men alligevel var stemningen lidt trykket. Ingen af os kunne rigtigt lide at sige, at vi faktisk havde fået en form for veneration for den gamle spand af en bil, og hvad nu skulle den bare skrottes, eller kan nogen få glæde af den? Hvor havde vi dog nydt det, og hvor havde den bragt os rundt til store uforglemmelige oplevelser, og til møde med en masse spændende mennesker, og givet os så megen glæde, at man skulle tro, det var løgn. Lige fra indianeren, der stoppede for at spørge, om vi havde brug for hjælp. til trucken der stoppede for at give os strøm, da bilen drillede. En masse dejlige mennesker havde standset os for at fortælle, at de havde en sådan bil derhjemme, og at de ikke ville bytte den væk, den var simpelthen bare sagen, når de kørte på ture. Vi blev et par dage i hytten for lige at lande rigtigt og for at diskutere, hvad vi skulle gøre med bilen. Der var flere muligheder. Manden der havde solgt os den, der var Craig's list - en slags blå avis - og endelig kunne vi give den til en hjælpeorg. Manden ville alligevel ikke have den, så vi besluttede os for org. "Disabled Veterans",
de ville så enten gøre den i tip top stand og give den til en veteran eller sælge den, og så bruge pengene til hjælpearbejdet. Helge og jeg føler, at vi på den måde måske betaler en lille smule tilbage til USA for, hvad deres soldater i sin tid har gjort for Europa og dermed osse for Danmark. Nu er det aftalt, at bilen hentes af organisationen på næste torsdag og så er det endelig slut med vore dejlige oplevelser - men men - forinden har vi tænkt lige at snuppe en lille tur nordpå i Minnesota- men vi skal nok lige sende en sidste rapport, inden vi søndag d. 3. aug. sætter os i flyveren til Danmark meget rigere på opevelser og taknemmelige for, at vi har haft chancen for denne fantastiske rejse.
Det er et par "rigere" mennesker, der sætter sig i flyveren d. 3. aug. kl. 19.30 lokal tid.
Mandag 21. juli ankom vi til min brors sommerhus i Wheeler i Wisconsin. Stedet hvor vi for godt to måneder siden havde vort første møde med bilen, der skulle være vores hjem gennem hele turen. Vi havde en dejlig tur til Wisconsin, men alligevel var stemningen lidt trykket. Ingen af os kunne rigtigt lide at sige, at vi faktisk havde fået en form for veneration for den gamle spand af en bil, og hvad nu skulle den bare skrottes, eller kan nogen få glæde af den? Hvor havde vi dog nydt det, og hvor havde den bragt os rundt til store uforglemmelige oplevelser, og til møde med en masse spændende mennesker, og givet os så megen glæde, at man skulle tro, det var løgn. Lige fra indianeren, der stoppede for at spørge, om vi havde brug for hjælp. til trucken der stoppede for at give os strøm, da bilen drillede. En masse dejlige mennesker havde standset os for at fortælle, at de havde en sådan bil derhjemme, og at de ikke ville bytte den væk, den var simpelthen bare sagen, når de kørte på ture. Vi blev et par dage i hytten for lige at lande rigtigt og for at diskutere, hvad vi skulle gøre med bilen. Der var flere muligheder. Manden der havde solgt os den, der var Craig's list - en slags blå avis - og endelig kunne vi give den til en hjælpeorg. Manden ville alligevel ikke have den, så vi besluttede os for org. "Disabled Veterans",
de ville så enten gøre den i tip top stand og give den til en veteran eller sælge den, og så bruge pengene til hjælpearbejdet. Helge og jeg føler, at vi på den måde måske betaler en lille smule tilbage til USA for, hvad deres soldater i sin tid har gjort for Europa og dermed osse for Danmark. Nu er det aftalt, at bilen hentes af organisationen på næste torsdag og så er det endelig slut med vore dejlige oplevelser - men men - forinden har vi tænkt lige at snuppe en lille tur nordpå i Minnesota- men vi skal nok lige sende en sidste rapport, inden vi søndag d. 3. aug. sætter os i flyveren til Danmark meget rigere på opevelser og taknemmelige for, at vi har haft chancen for denne fantastiske rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar