Endnu en gang til Wisconsin

Tro det eller ej, vi har mistet en dag herovre eller rettere to. Da vi rejste ind i USA, spurgte den venlige poltimand os om, hvor længe vi agtede at blive i USA. Med strålende øjne fortalte vi, at vi skulle være i USA i tre mdr. "Det lyder herligt, men hvilken dato rejser I hjem?" spurgte han. Vi fortalte, at vi havde bill. til d. 22. aug. Så kom det lakoniske svar"Sorry, men I skal være ude den 21. aug. I må kun være her i 90 dage uden visum". Her mistede vi dag nr. 1. Derfor begyndte vi ferien med at få ændret bill. til 21. aug. Når man sådan rejser rundt i den store verden, kan man jo ikke tage det så nøje, om det er søndag eller mandag, tingene foregår - eller sagt på en anden måde, man aner faktisk ikke hvilken ugedag, man er nået til.. Så vi har indtil i går troet, at vi skulle rejse hjem på lørdag - men nej, d. 21. er fredag, hvor vi har at forføje os ud af landet. Her røg dag nr. 2. Men alt er klart, tingene er pakket - men forinden skal vi en sidste tur ud i sommerhuset i Wisconsin bl. a. skal vi aflevere bilen til Peter Hansen. Han og hans kone Sally kommer til sommerhuset, og tager den med sig til Cornell , hvor Peter vil sælge den for os. Måske har han den endnu næste sommer, så vi kan tage endnu en tur. Dejligt har det været - måske bedre end sidste år. Vi har ligesom givet os mere tid, og nu er vi jo dus med tingene herovre. Vor sidste campground var i Veterans Memorial Campground i West Salem. En dejlig plads lige ned til La Crosse River. Herfra satte vi kurs mod Cornell, hvor vi havde lovet Peter at komme og lave Hakkebøf m. bløde løg. Peter havde købt ind, vi fik en dejlig dansk middag og en god snak om aftenen, inden vi krøb til køjs i bilen parkeret i Peters indkørsel. Det blev mandag morgen og tiden skulle jo udnyttes til det sidste, så vi tog med Peter og Sally til Loppemarked i byen Hayward en tur på 102 km. En herlig lille by med en dejlig restaurant, hvor man kunne sidde ude, så her nød vi frokosten og hastede derefter til loppemarkedet. Her er der i hvert fald ingen forskel på amerikanere og danskere og egentlig heller ikke på udbuddet af gammelt skrammel. Vi fandt alligevel et par sjove ting at tage med hjem. Markedet lukkede kl. 15, og vi satte GPS'en på Chelmsford street, St. Paul og kl. 18 stoppede vi ved Anders' lokale restaurant Muffelette, hvor vi fik crabcakes og hvidvin. Kl. 19 var vi hos Anders og Julie. Resten af aftenen gik med at fortælle om turen og alle de spændende mennesker, vi havde mødt. Det blev lidt sent inden vi krøb til køjs i deres kølige kælder. Det var helt herligt atter at ligge i en rigtig seng. Nu sidder vi så her - tro det eller ej i øsregnvejr - og om lidt skal vi på den sidste tur med bilen, der har været vort hjem i næsten tre mdr. Vi afleverer en bil fuld af dejlige minder - en bil, der har bragt os rundt til naturskønne steder, steder, som vi vil vove at påstå - ikke findes andre steder end her i Guds eget land. Hvor er vi dog taknemlige for, at vi har helbreddet og får muligheden for en sådan fantastisk tur med så mange oplevelser i særklasse. Tak for hilsner og osse for, at I bekymrer jer om os, når vi ikke lader høre fra os i længere tid. Nu er vi snart hjemme og vil så lægge billederne ud fra de sidste steder. Ha' det rigtig godt til vi ses.