søndag den 2. august 2009

Gennem Glacier Nationalpark, Montana til Motorcykel træf i Sturgis






I skrivende stund en herlig sommeraften men i et inferno af støj fra tusindvis af Harley Davidsson motorcykler blandet med støjen fra nogle få andre mærker, sidder vi i South Dakota tæt på Sturgis i Badlands, hvor motorcykelfolket mødes en gang om året. Men inden vi nåede så langt, har vi atter stiftet bekendskab med noget af verdens smukkeste natur. 26. juli Vi dristede os til at tage turen tværs gennem Glacier National Park ad the Sun Road, selv om advarslen lød på, at biler over 21" ikke måtte tage turen. Vi var lidt i tvivl, hvor lang er vores bil egentlig. Nå vi slap helskindet over bjergtoppene med udsigt til sneklædte toppe og gletschere, der langsomt skred ned ad bjergsiderne. Vi passerede den grædende væg ( the crying wall) et dejligt skue af vand, der dryppede ned over en klippevæg bevokset med de dejligste grønne planter. Det var en uforglemmelig tur, vi var bestemt helt oppe at røre ved skyerne. Næste dag gik det over prærien, hvor vi i byen Malta traf Susan på 19 år. Hun ville så gerne til Europa, Hendes kunstklub havde lige været en tur i Europa, men Susan havde sparet 4000$ sammen, men var nødt til at købe en bil, så hun kunne komme til Universitetet, så det blev ikke til en europatur denne gang. Efter 294 miles fandt vi en plads i en dejlig naturpark med udsigt til mægtige lyn på himlen. Næste morgen måtte vi på café og spise morgenmad - vi var udgået for gas - Herlig morgenmad bacon, røræg, pandekager og kaffe -det hele for 13 $ Vi har fundet ud af, at de offentlige naturparker har helt fantastiske campingpladser og til små penge og ingen mennesker,men de fleste har både varmt og kold brus og toilet. Nu kom vi til South Dakota og i byen Mobridge stod den på store amerikanske bøffer - (på størrelse med en oksesteg). Vi havde fået bøf nok for lang lang tid, vi ville ikke en gang have resten med hjem, selv om den venlige tjener kom med boxen til at pakke ind i. Hun syntes vist, at vi var lidt mærkelig. Hver eneste gang du ser nogle forlade en amerikansk restaurant, er det bærende på en eller to boxe med rester. Måske skulle de hellere servere lidt mindre portioner. Vi har læst, at det er osse noget Obama har talt om, så måske en dag kan man få nogle portioner i menneskevenlige størrelser.Vi fandt atter- ja, vi er faktsik blevet ret gode til at finde dejlige pladser. Denne gang lige ned til Missouri floden i Indian Creek State park v. Mobridge. Vi kunne næsten ikke løsrive os næste morgen, men vi ville nu videre, så vi satte kurs mod Pierre hovedstaden i South Dakota. Her provianterede vi i Walmart - det er utrolig, hvor billigt mad er herove - meget af det er så heller ikke af særlig høj kvalitet. Ost kan de f. eks. slet ikke lave, gad vide om den er lavet af plastik. Til gengæld er deres frugt og grønt herligt friskt. Du kan købe dejlig grøn salat forskellige blandinger lige til at hælde i salatskålen, og så har de en masse herlige dressinger, så det nyder vi en masse af. Endnu en gang endte vi i en naturpark Oahe Lake Downstream ned til Missouri floden, gad egentlig vide, hvor lang den er,nå det må vi vist slå op på nettet. I dag endte vi så her i Rapid City på en privat campground og prisen er skruet godt i vejret på gr. af motorcykel halløjet, i tilgift får vi så osse en masse støj - men hvad det er kun en nat. Måske kører vi i morgen til Sturgis for at se på alle disse mærklige udgaver af menneskeheden og deres eventyrlige maskiner. Vi smuttede lige hen i en park her ved siden af, hvor vi kørte ind blandt ulve, bjørne, bison'er og bjergløver. Det var underligt at se bjørnene så tæt på de ser så søde og bløde ud, og så er de så farlige. Nå, nu vælter her flere motorcykler ind på pladsen, jeg tror, de har fået stillet en mark til rådighed nede bag ved .Helge prøver at gøre sig bemærket hos en af motorcykeldamerne- nå men de skal vel ikke køre hele natten, så lidt nattesøvn får vi vel. Aftensmenuen står på rød pebersuppe og en kold øl til -og så ellers god nat og ha' det godt, til vi er her næste gang.

Har I for resten set vores bil indeni? Her er lige et par billeder.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej med jer fra Wisconsin.
Det glaeder mig at I fik chancen for at se Sturgis i South Dakota, der har jeg kommet siden 1978 ca 20 gange, det er nok det stoerste traef i verden, det startede i 1940. En rigtig oplevelse selvom man ikke er til motorcykler. Black Hills er ihvertfald noget af det smukkeste man kan se. Det glaeder mig at turen gaar godt og at I har et driftsikkert koeretoej. Vi ses nok snart skulle jeg tro. Hilsen fra Peter i Cornell Wi.