lørdag den 29. august 2009

Tilbage i Danmark

Så er vi tilbage i Danmark efter 20.000 km. og besøg i 13 stater og Canada. Lørdag d. 22. aug. landede vi i København. Helle og Victoria var på pletten for at hente os. Vi var godt trætte,vi manglede jo en nats søvn, så det var ikke mange ord der blev vekslet mellem os. Helle havde sørget for dejligt friskbagt brød fra bageren ( det er jo en umulighed i USA) og hertil dejlig dansk ost. Vi nød den danske "morgenmad" og holdt den "gående" til normal sengetid. Alligevel lykkedes det os ikke helt at undgå en form for jetlag.
Vi kom hjem til en dejlig dansk sommer, og vore haver trængte til en kærlig hånd. Det ville være rart, hvis et eller andet klogt hoved kunne opfinde noget græs, der knækkede af, når det var blevet for langt.Heldigvis havde vort havefolk holdt, det værste fra døren. Vi tilbragte den første uge i Farum, hvor vaskemaskinen snurrede lystigt i døgndrift, og vorherre sørgede for tørring af tøjet. Nu sidder vi i Bellinge og hverdagen banker på, men Helge skal lige en tur på Odense hospital for undersøgelse af evt. fejl i hjertemekanikken, men formentlig er det ikke noget af større betydning, men det er jo godt at få tingene tjekket. For sidste gang lægger vi nogle billeder fra vor tur. Billeder af vor oplevelse med Amish Folket, billeder fra deres kæmpe supermarked Walmart et supermarked, der får Bilka til at ligne et minimarked og en dejlig dansk morgen i haven i Farum.

Ingen kommentarer: