Nu har vi ramt Grækenland

Det blev nu ikke så hurtigt,det der med Brindisi - Vi startede lystigt ud næste morgen - men bilen lød lidt mærkeligt, så vi ville finde et autoriseret Ford værksted, der var jo garanti på bilen. Vi blev på en tankstation henvist til byen Nicastro, hvor der lå et Ford værksted. Efter lidt omkringkørsel i en travl by fandt vi værkstedet. Vi fik en mekaniker til at lytte til bilen. Og ved hjælp af en oversættemaskine på værkstedet kunne han skriftligt og på engelsk meddele os, at der var kun et at gøre - en ny kobling. Vi kunne allerede se skriften på væggen, at nu drejede det sig om dage. Så hvad nu. En venlig direktør, der mestrede det engelske dukkede op og forklarede os, at de kunne bestille koblingen i dag fredag og gik alt vel, ville den komme mandag i værste fald tirsdag og så kunne vi få bilen tirsdag aften. Nu var der jo garanti på bilen, og Ford stillede en bil til rådighed for os og vor venlige direktør Salvator tilbød, at vi kunne bo frit og kvit i hans ferielejlighed på Falerna Lido. Vi modtog med glæde tilbuddet og han fulgte os hele vejen (30 km.) ud til lejligheden. Her legede vi feriegæster ved den herligste strand, hvor vi solede og dasede dagene lange på nogle dejlige solsenge og i skyggen af en dejlig parasol. Tirsdag eftermiddag lød det glade budskab, at bilen var klar. Vi fandt tilbage til værkstedet. Blødte 930 euro, som vi heldigvis får refunderet, når vi kommer hjem. Vi fandt tilbage til kysten på en campingplads, hvor vi fik rengjort bil og især køleskabet. Nu skulle det så være - af sted mod Grækenland. Vi valgte en færge fra Brindisi til Grækenland. Vi ankom til Brindisi onsdag kl. 16 og kom med færgen kl. 18.30. Sejlturen tog 7½ time, så vi var i Grækenland midt om natten. Vores Bibel "BordAtlasset" viste os en campingplads, hvor man kunne bo kvit to frit mod at spise på restauranten. Det var meget tidlig morgen, så vi kørte frækt ind på pladsen og valgte en plads at parkere på.
Kl. 9 fik vi øjne og gik op å restauranten og fik morgenmad. Vi undskyldte over for værten. Han havde godt nok kikket lidt, da han kom ud om morgenen, men det var helt ok.,sagde han. Vi nød hans dejlig plads et par dage og kørte så til Lefkas, hvor vi lige i øjeblikket boltrer os blandt tyskere og deres mange forskellige gummibåde og hunde. Vi støder stadig væk ikke på nogen danskere - kun tyskere og tyskere og nogle italienere.
Pladsen er dejlig, vi holder næsten med forhjulene i vandet, men pladsen er trang, så vi drager videre i morgen. Hvorhen vides ikke - men dejligt er det og livet er stadig herligt.Måske finder vi ud af at lægge nogle billeder på i aften, men forekommer os, at  der er ændret på metoden, men det må vi jo se at finde ud af.