lørdag den 9. maj 2015

Så blev det sommer 2015

- troede vi. Torsdag 7. Maj fik vi snøvlet os færdige til at komme af sted. Tandlæge-, lægecheck på Herlev viste alt ok.  Og camperen er klar.
Vi havde provianteret til lige at klare de første dage,og så rullede vi mod Fleggaard i Harrislee for lige at gøre som alle de andre danskere en ramme øldåser og en kasse vin.
Det rækker til,  vi når Frankrig. Vi nåde til Brunsbuttel ved Elben. En herlig plads med få campere.
Næste morgen og det var morgen 8.30 var vi på højkant. Nu skulle man jo i gang med at vænne sig til Nescafe. Det går jo nok, en kaffemaskine fylder så meget. Nå, hvor skulle vi køre hen? Hele Europa lå jo bare og ventede på os. Der var et mål og det var til Cathrine i Mougins i Sydfrankrig, her skulle vi være senest 23. 5, hvor Helle ville dukke op, så vi alle kunne fejre hendes fødselsdag 24.maj, tænk hun bliver 56, ja, tiden iler og endda helt af sig selv. Nå vi besluttede at tage en tur på 350 km. Til vor

yndlingsplads Kuikhorne, Friesland, Holland. Vejret var med os, så vi drømte om at tilbringe lørdagen i sol og sommer. Men nej vejrguderne er nogle lunefulde fætre, vi vågnede op til regn og blæst og dagen måtte stå på inddørs hygge, så det er rart med wifi på pladsen, og derfor hører I fra os lige netop nu. Hovsa! Jeg fik lige øje på en fiskebil. Mums, nu skal vi have rå fisk med løg og så fried fisk med remoulade.  Vi giver  lyd næste gang vi støder på wifi.


Ingen kommentarer: