torsdag den 14. maj 2015

Sommeren lader vente på sig


Næh! Vi er ikke holdt op med at give lyd fra os, men vi har manglet net forbindelse. Vi har gjort det til sædvane, når vi kommer ind på en plads og spørge:" har I wifi"? I håb om, at efterhånden findes det over alt. I dag nåede vi til den sydlige side af Loire floden tæt ved St. Germain des Pres. Vi trillede hele dagen ad små krogede veje og gennem gamle middelalderlige landsbyer med kirker så store som Peters kirken, næsten da. I hvert fald nåede de spidse kirketårne helt op at røre ved himlen. Billederne må I få en anden gang, jeg kan ikke lige finde ud af, hvorfor jeg ikke kan gå dem over fra telefon. Nå, nu var Cathrine lige på facetime for at høre, hvornår vi nåede frem. Hun kunne berette, at de havde strålende sol og 24 grader. Så vi må hellere spurte af sted i morgen. Da vi landede her på pladsen og valgte en helt tilfældig plads, ja hvad så. Vore naboer var fra Århus og de første danskere, vi har mødt på turen. God nat for nu og vi vender tilbage ved næste wifi.