onsdag den 22. maj 2013

Så rullede vi til Italien

Hold da op en rulletur til Italien. Men den gamle søulk til Helge havde selvfølgelig oplevet noget, der var meget værre. Men jeg tænkte da i nattens løb "hvorlænge mon en firsårig kan klare det kolde vand, hvis vi skulle ende i vandet. Nå! Men vi slap til Bari med livet i behold og satte kurs mod Alberobello, hvor Unesco har sat byen på verdensarvs listen. Her så vi huse, fra 1400tallet formet som bikuber med hvidt pudder på toppen, en byggeform som man stadig bruger i enkelte tilfælde. Spændende, nu gjaldt det om at finde  ly for natten og solen brændte fra en skyfri himmel. Vi fik øje på nogle campere på en plads. Det blev til et natlogi med god plads og morgenbrusebad. Stranden turde vi dog ikke give os i kast med selvom den så lokkende ud. Bølgerne var lidt for voldsomme og vi kunne ikke se bundforholdene.
Nu gjaldt det om at komme videre til vor gamle kending Bellariva camping, som det ville være tredie gang! vi besøgte i Peschici. Efter en  rundtur i de smalle gyder  i den lille hvide by på toppen af klippen lige ud til havet, fandt vi ned til campingpladsen. Ja, tænk jer vores plads var ledig,næsten nede ved stranden. Alle de gamle kendinge tyskerene var igen, et enkelt par havde i år været  der siden 15. April. De hilste os velkommen som gamle naboer. Vi har endnu ikke mødt nogle danskere på vores tur, og tyskerne opfatter Danmark lige så langt væk som nordpolen. Efter  tre dage fik nok, det væltede ind med børnerige familier min. 4 stk pr. Familie. Så i går rev vi atter teltpælene op og drog mod nord, hvor vi havde kik på en campground der lød tilforladelig. 
Men ak og ve vi skulle passere under en jernbanebro men højden var 2,5 m så det gik ikke, vi er 2,70 så videre  vi fand en ny plads Don Antonios camping, hold da k....et cirkus. Selve pladsen vi lå på var fin fin lige så bad og toilet,men så hørte det op. Restauranten, hvor vi nød en dejlig pizza fik os til at tro, vi var havnet på Dyrehavsbakken. Til gengæld mødte vi de første danskere på hele ferien. De var fraLemvig, de syntes det var et fantastisk sted og stranden fik Vesterhavet til at ligne det rene ingenting, Det måtte vi da lige kontrollere, du milde himmeel, hvor er smag og behag forskellig. Ganske vist var der fint sandog dejligt vand til gengæld var der parasol ved parasol hver med sine tio liggestole så langt øjet rakte. Nek må vi så bede om vesterhavet eller sydspidsen af Pelloponnes. Men men de havde da internet på pladsen omend det ikke fungerede særligt godt, så måske får I slet ikke dette at se.
Tak for hilsner og ønsker fra alle, der følger os. Vi lader høre fra os,næste gang vi rammer en net forbindelse.


Ingen kommentarer: