Jo, livet er stadig herligt. Vi havde nær glemt at fortælle, at vi var inde at se et amerikansk stats fængsel, som dog nu kun er museum. Vi må nok sige, at det får vore fængsler til at ligne 5stjernede hoteller. Opførte de sig ikke ordentlig, tog man først puden, så tæppet og hvis det så ikke hjalp, røg madrassen og man måtte sove på den bare stenbænk. Et gaskammer med tilhørende stol var i brug til en gang i 70erne, iøvrigt er der stadig dødsstaf i Wyoming. Guiden sagde lidt stolt: "vi har ikke henrettet nogen siden 1995" Det var lidt deprimerende at se, hvilke forhold man bød fangerne helt frem til 1982. Men vi måtte videre, ja,livet har mange facetter.Vi nyder livet i camperen, som bringer os frem til de mest utrolige udsigter, til al mulig slags vejr, dejlige campgrounds og spændende mennesker, der synes, det er helt utroligt, at vi to gamle knarker gør en sådan tur, og så deres kirsebær ikke at forglemme, de er bare dejlige, der kan nemt ryge et kg. om dagen. men de koster også kun 20 kr. for et kg. og så er de altså bare så søde og saftige. I går gik turen gennem et Indianerreservat, og det er jo ikke udtryk for den største rigdom i USA. I byen Heber belsuttede vi os for at besøge en restaurant, som var anført i en af vore kloge bøger.
Da vi endelig fandt den, lignede det bare en grillbar. Vi blev lettere overraskede, da vi kom ind til hvide duge og en modtagelse som om ,vi var ventede gæster. Helge fik en lækker Helleflynder og jeg kastede mig over en oksefillet. Det var mad i topklasse - men ikke af de billige. Vi læste senere, at det var en af Utah bedste 
restauranter.
Da vi endelig fandt den, lignede det bare en grillbar. Vi blev lettere overraskede, da vi kom ind til hvide duge og en modtagelse som om ,vi var ventede gæster. Helge fik en lækker Helleflynder og jeg kastede mig over en oksefillet. Det var mad i topklasse - men ikke af de billige. Vi læste senere, at det var en af Utah bedste 
restauranter. Nu gjaldt det om at finde en campground, mørket var ved at falde på. Vi fandt en på kortet - men de havde den frækhed at ville have 50$ for en nat. Det, syntes vi, var i overkanten, så vi kørte tilbage til byen, hvor vi havde set et skilt med "RVpark". Det var et højst ejendommeligt sted - masser af mobilhomes og legende børn - møbler der var placeret hulter til bulter. De havde en plads til os 20$ - men den var heller ikke mere værd. Vi fik os imidlertid en god nats søvn. Inden vi forlod pladsen kom en mand hen for at tale med os. Han havde boet på pladsen de sidste 10 år, hvor han var kommet fra Alaska. Hans mor var indianer og hans far russer. Han fortalte videre, at han var 78 - i vore øjne var han mindst 200 år gammel. Han boede i en lille campingvogn sammen med sin hund.
Ja, det var nok en af Amerikas mørkesider. Stedet hvor folk, der er sat ud af deres huse eller af anden grund er rutschet ned ad samfundets stige, havner. Han lod nu til at være glad os tilfreds med tilværelsen. Man kan nu alligevel ikke lade være med at tænke, hvad/ når, hvis han bliver syg. Vi takkede for sludren og kørte hen til National Forrest visitor center, hvor vi lavede os en gang morgenmad. Nu gik turen videre mod Salt Lake City over storslåede bjergstier via "The Alpine Loop" ,som bragte os op i 3000 m. højde forbi Robert Redfords Sundance Resort Center. Han må have købt et bjerg eller flere for at etablere sig der. Vel nede fra højderne - det vil sige nede i 1350 m. højde fulgte vi motorvejen gennem Salt Lake City til Fruit Heights, hvor vi havde kik på en Campground. Den var rigtig god, og vi slog os ned for resten af dagen og natten. Vi mødte et par mormoner sidste år, som vi har lovet at besøge, når og hvis vi kom forbi. Det regner vi med at gøre i morgen - ellers skal vi se Tabernaklet og Templet i byen Salt Lake City, som er hovedstaden i UTAH. Staten hvor 70% er mormoner. Men siden 1912, hvor gud fortalte deres overhovedet, at mormoner skal følge USAs love, har polygami ikke været tilladt. Nu må vi se, hvad morgen dagen bringer og vi vender tilbage senere på turen
Ja, det var nok en af Amerikas mørkesider. Stedet hvor folk, der er sat ud af deres huse eller af anden grund er rutschet ned ad samfundets stige, havner. Han lod nu til at være glad os tilfreds med tilværelsen. Man kan nu alligevel ikke lade være med at tænke, hvad/ når, hvis han bliver syg. Vi takkede for sludren og kørte hen til National Forrest visitor center, hvor vi lavede os en gang morgenmad. Nu gik turen videre mod Salt Lake City over storslåede bjergstier via "The Alpine Loop" ,som bragte os op i 3000 m. højde forbi Robert Redfords Sundance Resort Center. Han må have købt et bjerg eller flere for at etablere sig der. Vel nede fra højderne - det vil sige nede i 1350 m. højde fulgte vi motorvejen gennem Salt Lake City til Fruit Heights, hvor vi havde kik på en Campground. Den var rigtig god, og vi slog os ned for resten af dagen og natten. Vi mødte et par mormoner sidste år, som vi har lovet at besøge, når og hvis vi kom forbi. Det regner vi med at gøre i morgen - ellers skal vi se Tabernaklet og Templet i byen Salt Lake City, som er hovedstaden i UTAH. Staten hvor 70% er mormoner. Men siden 1912, hvor gud fortalte deres overhovedet, at mormoner skal følge USAs love, har polygami ikke været tilladt. Nu må vi se, hvad morgen dagen bringer og vi vender tilbage senere på turen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar