Nu er det vist på tide, at vi lader høre fra os igen. Vi sidder på en blæsende campground i Rawlins i Wyoming Amrikas niende største stat og den næsthøjst beliggende. Inden vi nåede så vidt, har vi besøgt et smukt kapel bygget på en bjergtop. Udført som et træskellet indrammet af glas, Det gav os en fornemmelse af at svæve. Der var en helt vidunderlig udsigt til alle sider mod byer, floder og bjerge. "The holy Shrine",som værket hedder, var bekostet af den rige katolske kirke.Videre mod grænsen til Wyoming, men vi først skulle lige se "The Carhenge". En amerikansk kunstner, der havde levet i England i et stykke tid, havde stiftet bekendtskab med Stonehenge, og han mente selvfølgelig, at et sådant monument burde Nebraska også have. Ja, de er undertiden "skøre" amerikanerne, men sjovt var det at se, og der er bestemt ikke mangel på gamle biler herovre. Tværtimod, hvad skal de gøre af alle de gamle biler, man ser stå rundt omkring på farmene. Nu begyndte sulten at melde sig og vi stoppe ved en Grill Saloon. og hvad mon man indtager til frokost -en burger. Den var supergod ikke en fladbanket dansk burger næh! en real american burger både i størrelse og smag. En amerikansk skønhed med udslået hår- et af de længere af slagsen- tiltrak sig vor opmærksomed.
The Carhenge Snestorm undervejs
Turen fortsatte vest på og vi mødte stadig historiske mærker fra den gang 150.000 emigranter om måneden søgte vestpå i forventningen om at finde lykken i form af guld eller frugtbart land. Rejsen over prærien var så forfærdelig, at vi mennesker i dag med al vores psykologhjælp m.m. slet ikke har fantasi til at forestille os en rejse i en lille prærievogn med hele familien børn, unge og gamle, samt kvægbesætning. Mange nåede aldrig frem. Historiker har kunnet konstatere, at på store strækninger af vejen var der for hver mile mere end ti grave med pårørende, der var bukket under. Vi bukkede ikke under på vor tur osse selvom bilen undertiden gav mærkelige lyde fra sig - heller ikke selvom vi oplevede et torden- og haglvejr, der bestemt ikke findes større i hele verden. Senere skulle det blive værre endnu. Pludselig teede vejret sig med snestorm , men vi befandt os selvfølgelig osse i 3000 m. højde. Da vi atter trillede ned ad, stoppede snestormen, og om aften nåede vi Rawlins, hvor vi slog lejr for natten. Vi fik klaret nogle emails - tak for alle hilsnerne, det er altid dejligt at høre nyt hjemmefra. To af vore børnebørn er jo igang med eksamen, så det er jo spændende. Nu vil vi slutte herfra Rawlins og turen fortsætter mod Salt Lake City. Vi skal nok melde os igen, når vi møder en internetforbindelse. Klokken er nu 10.30 Mountaintime , så vi har "tjent" en time på at gå til en ny tidszone, om det er man-tirs- eller onsdag, ved vi ikke lige nu, men vi ved, at vi nyder turen og livet -Livet er herligt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar