torsdag den 25. juni 2009

Ved Lake Powell og videre mod vest


Jo, vi nåede Lake Powell i strålende sol og bagende sommervarme. Søen er en stor kunstig sø, så menneske har fået et stort rekreativt område. Vi tog på en fem timers sejltur på søen. Båden bragte os til et nationalt monument "the Rainbow Bridge" det var en storslået sejltur. Vel tilbage fandt vi en dejlig natur campground med udsigt over søen. Vi fik kokkereret , menuen stod på pølser og kartoffelsalat. Vi krøb til køjs godt trætte efter endnu en dejlig dag.
Næste dag forsatte vi vestpå, hvor Las Vegas ventede. Vi var nu ikke meget for at vinde en mio., så vi kørte uden om og regnede med at sove oppe i bjergene, da det var steghedt. Men alle pladser var fuldt besat, så vi endte på en plads hvor spillefuglene slog sig ned i månedsvis og stadigt håbede på den store gevinst. Et par havde boet der i 13 år, uden at have vundet en rød reje, måske snarere tværtimod, de så i hvert fald ikke ud til at eje en klink. Nå, vi skulle jo bare sove og så af sted. Næste morgen drog vi videre uden morgenmad, der var for trist på casinopladsen. Til gengæld fik vi på en lille restaurant i Byen Beatty den dejligste morgenmad, det hele for blot 13$ (70 kr)En amerikansk gruppe pensionister fejrede f'oedselsdag paa stedet.
Naturen herovre er kapitel for sig, og man må lade amerikanerne, at de forstår at organisere og passe på, hvad de har. Vi havde læst om "The Devil's Postpile" et underligt naturskabt fænomen af basalt stykker, der rejste sig 20 m. i vejret i 2 km.'s højde. Vi måtte med en shuttlebus for at komme op at se det. Det er dog mærkelige ting, naturen kan frembringe. Vel nede fortsatte vi mod byen Bridgeport. Hvor et minimarked, efter amerikansk målestok efter danske vel snare et Kvikly marked, viste os til den herligste naturcampground. Næste morgen skulle vi se "Bodie" en spøgelsesby, der stod, som da den brændte i 1930. Byen var i slutningen af 1800tallet en metropol med et liv, der blev levet af spillere, guldgravere, letbenede damer og håndværkere. En mand lejede et stykke jord for tre mdr. I løbet af de tre md. udvandt han for 90.000$ guld, så ejeren var ikke interesseret i at forlænge lejemålet, men manden gik rettens vej og fik forlænget lejemålet og blev en af Bodie's rigeste mænd I 1930 gorde en kæmpebrand slut på det hele, og siden har byen ståeende som et minde om guldgravertiden på godt og ondt - men spændende var det at se. Nå, nu er Helge sulten, så jeg slutter nu

Ingen kommentarer: