Turen gik gennem Wisconsin, Iowa og nu Nebraska.

Tiden iler og vi er nået til Gretna i Nebraska vest for Omaha. Vi sagde farvel til Anders og Julie mandag 1. juni ved frokosttid. Bilen havde lige været en tur til service, der var ikke noget i vejen, dog valgte vi at købe fire nye dæk, så var vi på den sikre side. Bilen snurrede lystigt ud ad landevejen og vi følte os som blandt verdens udvalgte. Tænk at få muligheden for endnu en gang at opleve en drømmetur. Vi satte kurs mod Lanesboro i det sydlige Minnesota. Her fandt vi en campground lige midt i byen og kort vej til en rigtig god restaurant. Den første nat gik fint og sengen var rigtig god. Dagen efter gik det videre sydvest. Nu stødte vi pludselig på et hus tegnet af Amerikas berømte arkitekt Frank Loyd Wright. Der var rundvisning i huset, som var købt af Iowa i 1982 Det var spændende at se et af hans værker i virkeligheden. Videre til Amana et lille sted, hvor religiøse folk fra Tyskland slog sig ned i midten af 1800tallet. Her drev de et kooporativ (en bedre slags Svanholm) indtil midten af 1930erne og nu står det hele som et historisk minde over fortiden.
Vi drog videre vest på. Undervejs fandt i vi et dejligt supermarked, der handlede både med hvidvin og rejer, så vi glædede os til aftensmaden. Da det lakkede mod aften, var der ligesom pludselig ingen campgrounds at finde. selv GPS svigtede. Nå vi fandt Nielsens Campground, og navnet lød jo lovende. Der var ingen på kontoret, men vi har lært, at så kører man blot ind og slår lejr. I morges mødte vi Mr. Hans Nielsen, han var nær de 80 og født i Nebraska, men hans far var fra Nyk. Mors. De bliver så glade, amerikanerne når de støder på vaskeægte danskere. Nogen af de gamle kan endda nogle få danske brokker. Vi slap med 18$ alt inkl. det vil sige bad, lys og vand. Nå, nå nu gjorde bilen knuder - olierøret hoppede ud af motorblokken. Men Helge the smart guy, kan jo heldigvis klare lidt af hvert, denne gang med et par strips.
Så turen kunne fortsætte ubekymret mod Elk Horn. Undervejs mødte vi pludselig den lille havfrue i en flække midt på prærien Videre mod Elk Horn, hvor et danske emigrant museum er et besøg. Det har været fantastiske rejser at foretage i midten af 1800 tallet.Der var gribende historier om sørejsen varede 25 dage og nærmest kun på vand og brød. En anden oplevelse var pludselig blandt hundredvis af skilte over danske emigranter at finde
navnet på min bror
Anders Bagger Himmelstrup ankommet til USA í 1963.
Nu var det tid at finde ly for natten, og i skrivende stund sidder vi på endnu god campingplads med det hele selv internet.